Circle K glæder sig over samarbejde med Varefakta

Siden maj måned har Circle K lagt deklareringer af både fødevarer og non-food hos Varefakta.

I knapt et halvt år har en ny stor og international virksomhed lagt en stor del af ansvaret for sine deklarationer i hænderne på Varefakta.

Circle K, der indtil 1. april gik under navnet Statoil, som har Europæisk hovedkontor i Norge, driver over 300 servicestationer i Danmark og totalt 2700 rundt omkring i Europa.

Ved navneskiftet er der sket en stor rebranding af virksomhedens produkter, og i den forbindelse har Circle K indledt et samarbejde med Varefakta.

Hvad er grunden til, at Varefakta blev valgt?

Varefakta har et rigtig godt rygte i branchen, og jeg har talt med kolleger i andre virksomheder, som har givet Varefakta gode referencer. På fødevareområdet har det også spillet ind som en ekstra god kvalitet, at Varefakta er fri for offentlig kontrol, fortæller Vibeke Bryhn-Hansen, der er senior kvalitetsspecialist i Circle K’s europæiske convenience sektion.

Hun peger på, at samarbejdet har gjort det enklere for Circle K’s designere at korrigere, når der har været behov for ændringer.

“Rapporterne er så tydelige og kommer så hurtigt, at det reducerer risikoen for fejl. Jeg har kun hørt positive kommentarer fra kollegerne,” siger Vibeke Bryhn-Hansen.

Hjælp til private label-serie

I forbindelse med rebrandingen har Varefakta assisteret Circle K med at validere private label produkter inden for blandt andet bilplejeprodukter. Det har betydet, at produkter fra de baltiske lande og fra Rusland har skullet deklareres og oversættes, hvilket har skabt udfordringer blandt andet, fordi produkterne kan indeholde kemikalier. For Circle K er netop helse, miljø- og sikkerhedsarbejde højt prioriteret.

Hvad er det bedste, du kan sige om samarbejdet?

“Det bedste er, at vi kan stole på leverancerne, og at de er enkelt kommunikeret. Sammen med en høj grad af fleksibilitet og faglig indsigt giver det et godt samarbejde, som vi er glade for”.

Og det værste?

“Vi har fået lidt sene svar på enkelte ting. Bare én enkelt ting, faktisk. Men det må ikke fremstå som om det er noget stort problem, for det er det ikke. Vi er vældig fornøjede med samarbejdet,” siger Vibeke Bryhn-Hansen.