Cykellygter

Hvilken type lygte har du brug for?
En god cykellygte er en lygte, der tjener sit formål bedst muligt.

Cykler du på veje uden gadebelysning, er det vigtig at forlygten lyser vejen op, samtidig med at man bliver set. En baglygte skal “kun” kunne ses.
Cykler du i byen med meget gadebelysning er det vigtigst, at du kan ses, og ikke så vigtig at lygten lyser så kraftigt, at vejen bliver oplyst.

Hvis du ønsker fastmonterede lygter, kan man vælge mellem batterilygter, magnetlygter og dynamolygter.
Ønsker du aftagelige lygter, kan du vælge batterilygter.
Ulempen ved batterilygter er, at batterierne skal skiftets, når lygten begynder at lyse svagt.

Køber du cykellygter med en Varefakta-deklaration er du sikker på, at de opfylder færdselslovens minimumskrav til lysstyrke og lysspredning. Så du er sikker på, at du kan ses af dine medtrafikanter. For dynamo- og magnetlygter er det angivet, hvor hurtigt man skal køre, for at lysstyrken opfylder færdselslovens krav, og om lygten forsætter med at lyse ved kortvarige standsninger fx ved lysreguleringer.