1. Hvis du skal grille en hel steg, skal du bruge briketter, der holder temperaturen op til tre til fire gange så længe som trækul. Briketter er et blandingsprodukt, der består af knust kul blandet, formet og presset med f.eks. majsmel. Briketter giver den mest jævne varme.
    
2. Trækul er til gengæld udmærket til enkelte kødstykker som bøffer, pølser og grøntsager. Trækul giver kødet en mere røget smag, hvilket hænger sammen med det høje indhold for eksempel fra nåletræ eller løvtræ. Til gengæld fuser det hurtigere ud.
    
3. Brændetiden, som bør fremgå af deklarationen, angiver hvor længe kullet kan holde en temperatur på 180 grader. Der er stor forskel på stenkulsbriketter, trækulsbriketter og trækul. 
    
4. Deklarationen bør angive den mængde af aske, der er tilbage efter afbrændingen, og den må højst være 18 procent for briketter og 8 procent for kul. Der er ikke meget ved at komme hjem med en pose aske.
    
5. Og nu vi er ved talværdierne, så oplyser deklarationen også om bundet kulstof, som siger noget om evnen til at afgive varme. Det bundne kulstof skal udgøre mindst 60 procent for briketter og mindst 75 procent for trækul. Man kan altså helt enkelt sige, at jo mere kulstof, des bedre produkt.
    
6. Størrelsen på briketter og kul er også angivet, og det er, fordi både kul og briketter virker bedst, når de har en vis størrelse. Mange meget små stykker kul og briketter har lav brændetid, derfor opererer Varefakta med minimumskrav.
    
7. Vandindholdet er der også grænser for. Det bør højst være 8 procent.
    
8. Brændværdi er en frivillig oplysning, som kun er med, hvis producenten ønsker det. Brændværdi måles i kilojoule pr. kilo. Jo højere tallet er, des større er brændværdien.

2012.05.03

Budskabet lyder næsten som Varefaktas programerklæring, men det er faktisk budskabet i regeringsgrundlag.
Derfor var det måske ikke så overraskende at fødevareminister Mette Gjerskov (S) på mødet med Varefaktas direktør, Helga Møller, forleden fuldt og helt støttede teksten.

Helga Møller fortalte ministeren, at Varefakta ved en stikprøve i en discountkæde for nylig havde fundet mærkningsfejl i otte ud af ti varer og brugte dette eksempel til at gøre ministeren opmærksom på, at Varefakta har en vigtig mission, idet den virkelige verden ikke nødvendigvis ser ud, som regeringen ønsker.

”Det var et yderst positivt møde. Ministeren var meget interesseret i, hvad vi havde at fortælle og stillede mange uddybende spørgsmål undervejs,” fortæller Helga Møller.

Særlig interesse viste fødevareministeren for det undervisningsmateriale Varefakta har udviklet til grundskolen. Materialet består blandt andet af  pjecen “Hvad skal du vælge – Brug bagsiden” samt en undervisningsavis og et onlinespil.

Fra tid til anden får vi kommentarer på Bagsidens Facebook side. I går skrev Andreas:

Hej Bagsiden Tur Retur,
Vi fik jeres ‘spil’ af vores hjemkundskabslærer, og vi nød det virkelig.
På ranglisten ligger vi nummer 1, som Tireas.
Jeg ved ikke hvordan jeg sender beskeder til sider men jeg kan bevise det, hvis det er.
Mvh. Andreas fra 6. kl.

Kontrollen omfatter blandt andet

• Tjek på menuen - med fokus på anprisninger på menukort
• Er etiketten i orden? – med fokus på mærkning, nettovægt og illustrationer
• Anvendelse og mærkning af aroma - opfølgning på nye regler om aromaer
• Tilsætningsstoffer tjekkes - brug og mærkning af tilsætningsstoffer

Hvis din virksomhed allerede samarbejder med Varefakta, burde kontrollen ikke været noget problem.

Har du derimod brug for et tjek af, om I overholder lovgivningens krav, så kontakt salgschef Mette Bagger Nissen på tlf. 46 30 45 12.

Se alle fødevarestyrelsen 2012 kampagner her.

Varefakta har deklareret REMA 1000’s sauceprodukter og står ved, at produktet i mærkningshenseende ikke indeholder smagsforstærker, selv om en af ingredienserne er gærekstrakt.

Tilsætningsstoffer inddeles i forskellige kategorier f.eks. konserveringsmidler, farvestoffer, stabilisatorer – og smagsforstærkere. Af positivlisten fremgår det, hvilke tilsætningsstoffer, der hører ind under de forskellige kategorier.

Gærekstrakt er ikke kategoriseret som et tilsætningsstof i henhold til positivlisten, men er en ingrediens. Det er korrekt, at gærekstrakt naturligt indeholder stoffet glutamat, der f.eks. findes i den kemiske forbindelse mononatriumglutamat, der en smagsforstærker i lovens forstand og har E nr 621. Men det betyder ikke, at gærekstrakt med naturligt forekommende glutamat er et tilsætningsstof i henhold til positivlisten.  Hos Varefakta kan vi derfor slet ikke se, hvorfor det skulle forhindre, at man kan skrive ”uden smagsforstærker” på emballagen.

En helt almindelig ingrediens som spinat indeholder f.eks. E 140 Chlorophyll, der er et farvestof. Må man så heller ikke skrive ”uden farvestof” – fordi der er spinat i en fødevare?

Hvad med marmeladen, hvor man for at undgå konserveringsmidler tilsætter mere sukker – skal sukker så også deklareres som tilsætningsstof? – og må varen så ikke anprises ”uden konserveringsmidler”?

Aroma er defineret som at kunne give, erstatte eller forstærke smag og duft. Må man så heller ikke skrive på emballagen, at varen er uden smagsforstærker, hvis der er aroma i?

Vi må fastholde, at i REMAs saucer er gærekstrakt anvendt som en ingrediens og er derfor korrekt deklareret, og vi ser derfor ingen problemer i anprisningen ”uden smagsforstærker”.

Dette er efter Varefaktas mening et søgt forsøg på anklage om vildledning!

Vi udbyder vores to kurser igen i maj måned. Læs kursusbeskrivelserne og hvordan du tilmelder dig her:
 
1. Kursus i mærkning af fødevarer

• Barne og klapvogne
• Barneseler
• Bleer
• Bæreseler og -slynger
• Bærestole
• Høje barnestole
• Kravlegårde
• Legetøj
• Narresutter
• Senge og rejsesenge
• Service og bestik
• Sikkerhedsgitre
• Suttekæder
• Vugger og krybber

 

Stadig flere danskere foretrækker cyklen som transportmiddel, men ikke mange har styr på reglerne for lys og lygter. Vælger man cykellygter, der er Varefakta-mærket, er man dog både sikker i trafikken og i loven.

Ca. 50 cyklister bliver hvert år dræbt i trafikken, og hvis det tal skal falde, er det helt afgørende, at cyklisterne sikrer sig, at lygterne overholder lovgivningen. Og det kan godt være en lidt speget affære, forklarer Jens Kristian Weidlich fra Varefakta. Han udarbejder varedeklarationer for cykellygter på det danske marked:

”Det trekantede Varefakta-logo er en garanti for, at lygterne har været kvalitetstjekket, og fortsat bliver det. Det kan være svært for forbrugeren at se, om man står med en lygte, der let går i stykker eller om lysstyrken hurtigt aftager. Derfor er det en stor fordel for forbrugerne at kigge efter Varefakta-mærket”, forklarer han.

Sådan virker dine cykellygter korrekt
”En forlygte skal lyse lige frem med mindst 4 candela i lysstyrke, som er en enhed, der angiver vores evne til at se lys. En baglygte skal lyse lige bagud med 2 candela – begge lygter skal blinke mindst 120 gange i minuttet, hvis de ikke lyser konstant. Derudover skal lygterne også være synlige fra siden. Lygterne skal kunne ses på 300 meters afstand. Desuden tjekker Varefakta om batteriet er holdbart, og at lygterne ikke går let i stykker”, forklarer Jens Kristian Weidlich.

Langt fra alle lygter lever op til loven
Det er langt fra alle cykellygter, der lever op til lovens krav, og i praksis er det svært for færdselspolitiet at håndhæve loven. Bl.a. har der været stor kritik af de billige elastik-cykellygter, hvor lysstyrken ofte aftager med 75 pct. inden for den først time i brug, samtidig med at de hænger og dingler nedad, og dermed næppe kan ses på de lovpligtige 300 meters afstand. Trafikstyrelsen har i øjeblikket et nyt forslag i høring, der vil gøre elastiklygterne ulovlige. Dermed bliver det endnu mere vigtigt for forbrugerne at købe de rigtige lygter.

Læs også “Hvilken type lygte har du brug for” 
2012.02.01

For fuldstændighedens skyld har vi valgt at offentliggøre korrespondencen her på siden, da Astma-Allergi Danmark ikke har bragt vores svar.

Kære Mette Bagger Nissen

cc. Go´Morgen Danmark

Jeg er netop blevet gjort opmærksom på, at du har deltaget i dagens udgave af Go´Morgen Danmark

http://go.tv2.dk/morgentv/id-47729819.html

I den forbindelse, vil jeg meget gerne rette en fejl omkring mærkning med ”spor af….”

Mærkningslovgivningen siger, at man kun må skrive på varen hvad den indeholder, og ikke hvad den måske indeholder.

Der er IKKE krav om mærkning med ”spor af…”. Faktisk er det langt hen af vejen, ulovligt. I den forbindelse vil jeg blot henvise til Allergenvejledningen fra Fødevarestyrelsen, som du finder her: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Maerkning/Faerdigpakkede_foedevarer/Sider/forside.aspx som et link til højre (Du skal blot trykke annuller flere gange, så kommer den frem). Det aktuelle afsnit står på side 14

Når nogle producenter alligevel, en gang i mellem, skriver på varen, at den kan indeholde spor af noget, så sker det efter en meget velovervejet og grundig gennemgang af deres produktionsrutiner og kendskabet til mulige konsekvenser, hvis en kontaminering/forurening alligevel sker.

Men producenter er altså ikke forpligtet til at oplyse om mulig tilstedeværelse af fx mælk eller nødder i deres produkt.

Faktisk kan der sagtens være ”spor af…” i varer som ikke oplyser om det.

Se evt. artikel om problematikken og den kampagne som Fødevarestyrelsen gennemførte i sommeren 2011 på følgende link: http://allergi.astma-allergi.dk/foedevareallergi.

Der mangler fortsat at blive offentliggjort resultaterne af kampagnen, men følg med i vores medlemsmagasin.

Det er et kæmpe problem for allergikere og et område som der arbejdes meget med, også i EU.

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:304:0018:0063:DA:PDF se side 37 (søg evt. efter ordet allergi)

Du er altid meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål der retter sig til allergi.

Venlig hilsen

Astma-Allergi Danmark

Betina Hjorth

Rådgivningschef, EH

Varefaktas svar:
Kære Betina Hjorth

Vi er enige med dig i, at man ikke må mærke unødigt med “Kan indeholde spor af…”, men at producenten skal have gjort alt, hvad der er teknisk muligt, for at undgå kontaminering.
I den pressemeddelelse som FVST sendte ud i midten af 2011 vedr. den fælles nordiske kontrolaktion omkring mærkning med allergener (se link: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/Sider/Nordisk-reaktion-på-allergifremkaldende-stoffer.aspx ), står der blandt andet:

De nordiske fødevaremyndigheder sætter også lup på, om virksomhederne har styr på, hvornår de skal mærke med advarsel om, at en fødevare kan indeholde selv meget små spor af de allergene stoffer.

Her er målet, at undgå at forbrugerne med allergi får begrænset deres vareudvalg unødigt, fordi varerne for en sikkerheds skyld er mærket med ”kan indeholde spor af fx æg eller nødder”. Her er det vigtigt, at der er fokus på produktionsprocesserne og virksomhederne kun bruger denne mærkning, når man har gjort alt for at undgå spor af allergene ingredienser.

Her står der, at man skal mærke med “Kan indeholde spor af…”, selv ved tilstedeværelsen af meget små spor af de allergene stoffer. Derudover er det jo fint, at der så følges op på, at denne mærkning ikke blot påsættes varen “for en sikkerheds skyld”, men at virksomheden virkelig har gjort hvad den kan, for at undgå allergenets tilstedeværelse.
Derfor bliver producenter, der skal have en deklaration på en given vare udarbejdet af Varefakta altid spurgt, om der er gjort alt, hvad der er teknisk muligt for at undgå tilstedeværelsen af allergener, før en evt. spormærkning påsættes varen.

Derudover er vi hos Varefakta bekendt med flere eksempler på, at varer er blevet enten trukket tilbage fra markedet eller er blevet ommærket på grund af en utilstrækkelig spormærkning,

Endeligt vil jeg gøre opmærksom på, at som Mette Bagger Nissen også sagde i indslaget i morges, er spormærkningen efter vores mening en rigtig god forbrugeroplysning.

Med venlig hilsen

Pernille Larsen, fødevarekonsulent, Varefakta

Se Mette Bagger Nissen fortælle om varedeklarationer i
Go’ Morgen Danmark på TV2 den 26. januar 2012.