Nu kan du igen købe en barnevogn, der er kontrolleret af Varefakta.

Barnevognen er Emmaljunga Big Star Supreme, der opfylder Varefaktas krav til barnevogne.
Det betyder, at barnevognen opfylder kravene i den nyeste europæiske standard, DS/EN 1888/2012.
Vognen er testet, og det betyder blandt andet

• at vognen ikke vælter ved almindelig brug
• at vognen bliver stående – også på et skråt underlag – når bremsen er slået til.
• at der ikke er løse smådele, som barnet kan sluge.
• at barnet f.eks. ikke kan få fingrene i klemme i vognen.
• at vognen opfylder krav til afgivelse af tungmetaller og andre kemiske stoffer.
• at vognen opfylder krav til særlige sikkerhedsafstande.

men vi har også testet, at vognen opfylder Varefaktas særlige krav, som bl.a. omfatter

• en test for holdbarhed og styrke – her opfylder vognen Varefaktas højeste krav.
• at vognen kan klare en regnbyge.
• at seleringene er placeret hensigtsmæssigt og kan tåle kraftigt træk.
• at vognen er egnet til, at barnet både kan sove og sidde i vognen i længere tid.

Her et par råd med på vejen, før du bruger vognen

• Fra barnet er ca. 6 måneder og kan vende sig eller sidde op, skal det bruge sele i vognen. Før da er det ikke nødvendigt.
• Tjek, at du har slået låsemekanismen til, så barnevognen ikke klapper sammen.
• Tjek, at du har slået bremsen til, hvis du går fra vognen.
• Vognen bliver mindre stabil, når en større søskende sidder på barnevognen, eller når du for eksempel hænger tunge indkøbsposer på styret. Det gælder også, hvis du har et barn stående foran på et ståbræt. I værste fald kan barnevognen vælte.

Her på Varefaktas hjemmeside kan du se videoklip om sikker brug af barnevogn og barnevognssele.
Du finder videoklippene her

skriver TV2 øst i følge Food Supply

En juiceproducent fra Sorø havde blandet æblejuice i frugtkoncentrater uden at oplyse det i deklarationen. Det koster virksomheden i alt 11 mio. kroner og betinget fængsel til direktøren.

Af Ib Keld Jensen

Det kan være dyrt at give forkerte oplysninger i varedeklarationen. Det måtte Sunprojuice.dk fra Sorø sande tirsdag i denne uge, da byretten i Næstved idømte virksomheden en opsigtsvækkende hård dom.

Sunprojuice.dk var anklaget for i perioden 2004-2008 at have blandet 20 til 40 procent æblejuice i frugtkoncentrater med blåbær, tranebær eller hindbær uden at oplyse om det i varedeklarationen. Sorø-producenten blev idømt en bøde på seks millioner kroner, og retten bestemte samtidig, at virksomheden skal have konfiskeret en anslået fortjeneste på fem millioner kroner.

Dommen indeholdt desuden en betinget fængselsdom på fire måneder til den tidligere direktør. Anklager Rachid Elkott er godt tilfreds med resultatet.

”Vi mener, den er et godt signal til fødevarevirksomhederne om, at selv om der ikke er tale om sundhedsfare, så har overtrædelse af reglerne altså konsekvenser,” siger Rachid Elkott fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til tv-stationen TV2 Øst.

Adm. direktør i Sunprojuice.dk, Erik Würtz Knudsen, mener byretten har misforstået sagen, og at dommen derfor slet ikke står mål med virkeligheden. Det oplyser han til TV2 Øst, hvor han samtidig slår fast, at dommen vil blive anket til landsretten. Hvis landsretten når frem til samme konklusion, må virksomheden lukke, forudser han.

I en kommentar til dommen siger Varefaktas direktør Helga Møller, at det efterhånden må stå klart, at både producenter og detailhandel står sig bedst ved, at have en uvildig instans inde over, som kan kontrollere at indhold og deklaration stemmer overens.

”Forbrugernes tillid undermineres af sager som disse, og tilliden kan kun genskabes med uvildig kontrol,” fastslår hun.

Helga Møller hæfter sig ved, at dommen er hård, selvom den fejlagtige mærkning ikke har haft sundhedsskadelige konsekvenser.

Sikkerhedsstyrelsen vil screene markedet for barnevogne og barneseler, efter at en lignende kortlægning afslørede store mangler i sikkerheden ved suttekæder.

Af Ib Keld Jensen

I de kommende uger vil Sikkerhedsstyrelsen begynde en grundig kontrol af markedet for barnevogne og tilbehør, for at finde ud af, om der er farlige produkter i omløb.

I 2011 foretog Sikkerhedsstyrelsen en lignende screening af markedet for suttekæder, og ved den lejlighed måtte producenter og importører trække en række farlige suttekæder af markedet.

”Vi vil foretage en risikobaseret kontrol for at vurdere, om produkterne lever op til gældende lov. Vi fandt rigtig mange fejl i suttekæderne, og det er en af flere grunde til, at vi nu foretager en screening af markedet for barnevogne og tilbehør,” siger Mette Cramon, der er pressemedarbejder ved Sikkerhedsstyrelsen.

Hun fortæller, at kontrollen delvis er et led i et samlet EU-projekt, og at Sikkerhedsstyrelsen vil skele til de internationale erfaringer på området.

Særligt for de nordiske lande og især Danmark er det imidlertid, at børnene bliver lagt til at sove udenfor og uden konstant opsyn.

”I andre lande bruger man primært barnevognen til transport, men i Norden har vi en anderledes brug, der stiller særlige krav til barnevognens stabilitet,” fortæller Mette Cramon.

I 2011 omkom et barn i sin barnevogn i dagpasningen i Broager i Sønderjylland efter at være kvalt i sin sele. Denne episode er også en medvirkende årsag til kampagnen. Sikkerhedsstyrelsen har ikke andre eksempler på ulykker i barnevogne med fatal udgang, men ifølge Mette Cramon registrerer politiet alle ulykker med børneomsorgsprodukter.

Konkret vil Sikkerhedsstyrelsen gennemføre en undersøgelse af, hvilke typer barnevogne, der findes på det danske marked, inden der via producenter eller importører bliver udtaget tre-fire modeller til test i laboratorium. Testen vil især have fokus på stabilitet, kvælningsrisiko, bremser, håndtag, fingerklemfælder og lukkemekanismer ved sammenfoldning.

Direktør Helga Møller, Varefakta, hilser velkommen, at Sikkerhedsstyrelsen nu iværksætter en grundig kortlægning af området.

”Vores oplevelse er, at mange børnefamilier tror, at når de køber et børneprodukt i Danmark, så er sikkerheden kontrolleret af en uvildig instans på forhånd, men sådan forholder det sig ikke.”

Varefakta forhåndskontrollerer en række børneprodukter på foranledning af producenter og importører, men langt fra alle børneprodukter bærer Varefaktas logo, som bevis på, at sikkerheden er kontrolleret og fundet i orden.

Sikkerhedsstyrelsen sætter også fokus på tilbehør i form af barnevognsseler og barnevognskæder.
Producenter og importører af barnevognsseler bliver kontaktet af Styrelsen for at sikre, at barnevognsselerne overholder de gældende regler, og Sikkerhedsstyrelsen vil undersøge nærmere, om brugervejledningerne forebygger unødvendige risici ved brug af selerne.

Markedet for barnevognskæder vil blive undersøgt for at skabe overblik over udbuddet og især udformningen og mærkningen af kæderne. Nogle produkter vil efter screeningen blive udtaget til nærmere undersøgelse.  Modsat barnevogne kategoriseres kæderne som legetøj og skal være CE-mærkede. Legetøjsbekendtgørelsen, som blev revideret i 2011, fastsætter desuden, at der skal være en permanent advarsel på en barnevognskæde om de risici, der kan opstå, hvis barnet er stort nok til at nå kæden.

Barnevogne og andre produkter til småbørn er omfattet af produktsikkerhedsloven.

Sikkerhedsstyrelsen venter, at arbejdet med den grundige markedskontrol kan vare resten af året.

Igen i år sætter Fødevarestyrelsen fokus på mærkning og information på varerne.

De kampagner, der foreløbig er planlagt er blandt andet:

• Mærkning af fødevarer, specielt med fokus på mærkning af holdbarhed, allergener og oprindelse.
• Korrekt brug af nøglehulsmærket. Der kontrolleres f.eks. færdigpakkede varer, tilbudsaviser og hjemmesider.
• Brug af sundhedsanprisninger i markedsføringen. Kampagnen har fokus på virksomheders hjemmesider og menukort med efterfølgende kontrolbesøg på virksomheden.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du se, hvilke andre kampagner, styrelsen planlægger, ligesom man kan se flere detaljer om de enkelte kontroller og planlagte kontrolperioder.

Ønsker du hjælp til udarbejdelse af deklarationer, står vi til rådighed og udarbejder deklarationer både med og uden Varefakta. Ønsker du rådgivning om mærkning af fødevarer, sundhedsansprisninger eller lignende, er du også velkommen til at kontakte os.
Kontakt salgschef Mette Bagger Nissen, 46 30 45 12 eller send en mail.

Læs om alle kontrolkampagnerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Fødevaremærker gør mere skade end gavn. Forbrugerne kan ikke gennemskue forskellen, ved ikke hvad mærkerne betyder og tillægger ofte de enkelte mærker en betydning, de slet ikke har.

Sådan lyder vurderingen fra madsociolog Jon Fuglsang, der er adjunkt ved professionshøjskolen Metropol og fast fødevareekspert og blogger ved Altinget.dk.

Jon Fuglsang har i de senere år slået sit navn fast som markant debattør og optræder jævnligt på landsdækkende tv med opsigtsvækkende synspunkter.

Derfor er det heller ikke nyt, at Jon Fuglsang mener, at der bør ryddes op i junglen af fødevaremærker. Nyt er det til gengæld, at kun Varefakta behøver at overleve oprydningen.

”Varefakta står for ærlig, troværdig, fair og kontrolleret information. Det er, hvad tidens forbrugere har behov for. Men det kræver, at forbrugerne engagerer sig mere i indkøbssituationen, og det er et synspunkt, jeg deler med mange af mine fagfæller,” siger Jon Fuglsang.

Han nævner Nøglehulsmærket som eksempel.

”Fødevarestyrelsen siger, at 80 procent af danskerne kender mærket. Problemet er bare, at kun 20 procent nogenlunde ved, hvad det står for. I praksis bliver Nøglehulsmærket tillagt en værdi, det slet ikke har, og det ender med at blive vildledende i stedet for vejledende. Forbrugerne kommer hjem med et andet produkt end dét, de troede, de købte.”

Jon Fuglsang peger desuden på, at mærkerne er endimensionelle.

”Nøglehulsmærket er et ernæringsmærke, der siger noget om den sundeste vare inden for en produktgruppe. Mærket fokuserer altså kun på sundhed, der er blevet det altoverskyggende fokus i tiden. Men selvom sundhed og ernæring er mit eget fagområde, så er sundhed ikke vigtigere end så mange andre hensyn: Om varen smager godt, om den er frisk, om den indeholder flere aromastoffer eller er bæredygtigt produceret.”

Ikke blot Nøglehulsmærket, men mange af de øvrige fødevaremærker, er med til at begrænse forbrugernes reflektionsniveau, vurderer Jon Fuglsang, der vil have den enkelte forbruger til at være mere til stede og nærværende i indkøbssituationen.

”Helt konkret bør forbrugerne kigge grundigere på produkterne, læse varedeklarationen og bruge sanserne, den sunde fornuft og sin egen intuition.”

Jon Fuglsang er helt på det rene med, at mange danskere har vanskeligt ved at tyde en næringsdeklaration.

”Der ligger en kæmpe politisk opgave i at klæde forbrugerne bedre på i form af undervisning på området. Det er alfa og omega, at der kommer et fornyet politisk fokus på dette område, som har været nedprioriteret i årevis.”

Selvom Jon Fuglsang altså ønsker en oprydning i junglen af fødevaremærker, så tror han ikke på, at forbud mod enkelte mærker er vejen frem.

”Der er i dag cirka 40 fødevaremærker, hvoraf nogle lapper over hinanden. For eksempel er det svært at forstå, at vi både skal have et dansk og et europæisk økologimærke. Er de virkelig begge nødvendige? Og hvad med kædernes egne mærker som for eksempel Coops Änglamark. Hvordan adskiller det sig fra økologimærker og nøglehulsmærket? Det kan kun ganske få svare på.”

Ifølge Jon Fuglsang er der nærmest gået sport i at få så mange mærker på et produkt som muligt.

”På mit kontor har jeg en babymospuré fra Coop, som har 11 mærker. Ifølge mærkningslogikken er det svaret på alle vores bønner. Men fødevarer bliver mere og mere komplekse og svære at gennemskue og hér er der behov for ærlig og fair markedsføring af produktet, som vi ser det i CBS-projektet fair speak.

Med Varefakta er der en reel chance for at forstå produktet,” lyder det fra eksperten i forbrug og fødevarer, der er ved at skrive en bog om emnet.

Artikel af Ib Keld Jensen.
Et debatindlæg med lignende indhold har været bragt i Politiken 9. november 2012

Den nye forordning nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne er trådt i kraft med visse overgangsordninger.

Fra 1. januar 2013 mærker Varefakta efter den nye fødevareforordning.

I forordningen samles de generelle mærkningsregler og næringsdeklarationsreglerne.

De generelle regler skal anvendes fra december 2014 og næringsdeklarationsreglerne fra december 2016.
Dog skal varer, der i dag bærer næringsdeklaration, mærkes med næringsindhold efter de nye regler fra december 2014.

Nyt i forhold til hidtil er blandt andet minimumskrav til skrifttypestørrelse og obligatorisk næringsdeklaration på de fleste varer.

Næringsindhold pr. portion (GDA-mærkning) er blevet en del af forordningen. Det skal derfor oplyses
til Varefakta, hvis jeres firma ønsker at mærke med GDA.

Varefakta har besluttet at mærke efter den nye forordning, så vores kunder har mulighed for at tilrette emballager i god tid inden december 2014.

Ønsker man, at Varefakta skal deklarere efter de hidtidige regler, skal det oplyses, når opgaven rekvireres.

Har du brug for rådgivning vedr. mærkning af fødevarer eller hjælp til udarbejdelse af deklarationer, er du velkommen til at kontakte salgschef Mette Bagger Nissen på tlf. 46 30 45 12 eller sende en mail.

1. Ingredienser står i rækkefølge
Dét, der er mest af i varen, står først, og resten af ingredienserne står efter faldende vægt. Nogle gange er det procentvise indhold for ingredienser oplyst, men kun hvis producenten har valgt at gøre det. Ingredienslisten findes på næsten alle færdigpakkede fødevarer.

2. Fedt tæller dobbelt
Én ting er, hvor mange gram protein, kulhydrat og fedt der er i varen. Noget helt andet er, hvor meget af energien de hver især giver. Selvom der i 100 gram frikadeller er 15 gram fedt, så er det faktisk ikke det samme som 15 procent af den energi, som frikadellerne giver. 1 gram fedt giver nemlig dobbelt så meget energi som både 1 gram protein og 1 gram kulhydrat.
Det er vigtig at huske, når du læser næringsdeklarationer.

3. Find tilsætningsstofferne
Du kan se, hvilken funktion hvert tilsætningsstof har i ingredienslisten. Producenten skal oplyse, om det for eksempel er konserveringsmiddel, farvestof elle sødestof. Det er altså ikke nok blot at skrive E-nummer eller det kemiske navn. At der ikke er E-numre i en vare, er ikke ensbetydende med, at der ikke er tilsætningsstoffer i. F.eks. kan E 330 også benævnes citronsyre. Tilsætningsstofferne kan i øvrigt både være naturlige og kemisk fremstillede.

4. Gå efter den lange
Den lange næringsdeklaration oplyser om energimængden og dens fordeling i proteiner, kulhydrater, fedt og kostfibre. Også indholdet af sukkerarter og natrium og som hovedregel mættede og umættede fedtsyrer er med i tabellen.

Det er altså i den lange næringsdeklaration, at du kan læse det samlede sukkerindhold, og orientere dig om indholdet af det sundere umættede fedt og det usunde mættede fedt. Du kan også læse indholdet af natrium, der kan oversættes til salt. Nogle varer har en kort eller slet ingen næringsdeklaration.

5. Oversæt saltet
På en del deklarationer kan man læse indholdet af natrium. Omregnet svarer 1 gram natrium til 2,5 gram salt. Natrium har blandt andet negativ indvirkning på blodtrykket. Man skal ikke have ret meget salt – den anbefalede dagsdosis er 5-7 gram. På deklarationer med Varefakta er saltindholdet angivet, hvis det er over 1 procent.

6. Sammenlign indholdet
Næringsdeklarationen kan du bruge, når du vil sammenligne én slags rugbrød med en anden slags rugbrød.

Her kan du for eksempel gå efter den type rugbrød med mindst fedt og flest fibre, og sådan kan du også sammenligne andre varer. De officielle anbefalinger for rugbrød siger højst 7 gram fedt, 5 gram sukker og 1,25 gram salt. Dertil mindst 8 gram kostfibre, alt sammen pr. 100 gram.

7. Hold øje med let og light
For at et produkt må hedde light, skal det indeholde mindst 30 procent mindre fedt, sukker eller energi i forhold til et tilsvarende ikke-lightprodukt. Hvis du vælger lightprodukter, bør du være opmærksom på, at selvom en vare indeholder 30 procent mindre fedt, kan den stadig indeholde mange kilokalorier (kcal). For eksempel kan light-chips indeholde mere fedt end andre snackprodukter som for eksempel salte skruer.

8. Hvorfor ikke vitaminer?
At der sjældent er oplysninger om vitaminindhold i næringsdeklarationen har en enkel forklaring. Man må ikke oplyse om indholdet af vitaminer og mineraler, medmindre de i 100 g af varen udgør mindst 15 procent af den anbefalede daglige tilførsel.

• Barne og klapvogne
• Barneseler
• Bleer
• Bæreseler og -slynger
• Bærestole
• Høje barnestole
• Kravlegårde
• Legetøj
• Narresutter
• Senge og rejsesenge
• Service og bestik
• Sikkerhedsgitre
• Vugger og krybber

Vi har et upåklageligt og meget fleksibelt samarbejde med Varefakta, som med særdeles kompetente medarbejdere, der samvittighedsfuldt følger op …

på enhver situation, fungerer som den perfekte samarbejdspartner for os som leverandør til dagligvarehandlen. Vi får altid hurtig, informativ og særdeles grundig behandling og god hjælp til at sikre, at vores varer lever op til lovgivningen. Og vi oplever endda, at Varefakta selvstændigt kontakter os, når der er ændringer i lovgivningen, som kan have betydning for vores varer.”

Jeg føler mig utroligt tryg og godt behandlet af Ellen ter Haar Hansen, der er min kontaktperson, og som lille virksomhed er det af uvurderlig betydning at have en samarbejdspartner som hende til en pris, hvor jeg også kan være med.

Hent pfd-fil