Stadig flere danskere foretrækker cyklen som transportmiddel, men ikke mange har styr på reglerne for lys og lygter. Vælger man cykellygter, der er Varefakta-mærket, er man dog både sikker i trafikken og i loven.

Ca. 50 cyklister bliver hvert år dræbt i trafikken, og hvis det tal skal falde, er det helt afgørende, at cyklisterne sikrer sig, at lygterne overholder lovgivningen. Og det kan godt være en lidt speget affære, forklarer Jens Kristian Weidlich fra Varefakta. Han udarbejder varedeklarationer for cykellygter på det danske marked:

”Det trekantede Varefakta-logo er en garanti for, at lygterne har været kvalitetstjekket, og fortsat bliver det. Det kan være svært for forbrugeren at se, om man står med en lygte, der let går i stykker eller om lysstyrken hurtigt aftager. Derfor er det en stor fordel for forbrugerne at kigge efter Varefakta-mærket”, forklarer han.

Sådan virker dine cykellygter korrekt
”En forlygte skal lyse lige frem med mindst 4 candela i lysstyrke, som er en enhed, der angiver vores evne til at se lys. En baglygte skal lyse lige bagud med 2 candela – begge lygter skal blinke mindst 120 gange i minuttet, hvis de ikke lyser konstant. Derudover skal lygterne også være synlige fra siden. Lygterne skal kunne ses på 300 meters afstand. Desuden tjekker Varefakta om batteriet er holdbart, og at lygterne ikke går let i stykker”, forklarer Jens Kristian Weidlich.

Langt fra alle lygter lever op til loven
Det er langt fra alle cykellygter, der lever op til lovens krav, og i praksis er det svært for færdselspolitiet at håndhæve loven. Bl.a. har der været stor kritik af de billige elastik-cykellygter, hvor lysstyrken ofte aftager med 75 pct. inden for den først time i brug, samtidig med at de hænger og dingler nedad, og dermed næppe kan ses på de lovpligtige 300 meters afstand. Trafikstyrelsen har i øjeblikket et nyt forslag i høring, der vil gøre elastiklygterne ulovlige. Dermed bliver det endnu mere vigtigt for forbrugerne at købe de rigtige lygter.

Læs også “Hvilken type lygte har du brug for” 
2012.02.01

For fuldstændighedens skyld har vi valgt at offentliggøre korrespondencen her på siden, da Astma-Allergi Danmark ikke har bragt vores svar.

Kære Mette Bagger Nissen

cc. Go´Morgen Danmark

Jeg er netop blevet gjort opmærksom på, at du har deltaget i dagens udgave af Go´Morgen Danmark

http://go.tv2.dk/morgentv/id-47729819.html

I den forbindelse, vil jeg meget gerne rette en fejl omkring mærkning med ”spor af….”

Mærkningslovgivningen siger, at man kun må skrive på varen hvad den indeholder, og ikke hvad den måske indeholder.

Der er IKKE krav om mærkning med ”spor af…”. Faktisk er det langt hen af vejen, ulovligt. I den forbindelse vil jeg blot henvise til Allergenvejledningen fra Fødevarestyrelsen, som du finder her: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Maerkning/Faerdigpakkede_foedevarer/Sider/forside.aspx som et link til højre (Du skal blot trykke annuller flere gange, så kommer den frem). Det aktuelle afsnit står på side 14

Når nogle producenter alligevel, en gang i mellem, skriver på varen, at den kan indeholde spor af noget, så sker det efter en meget velovervejet og grundig gennemgang af deres produktionsrutiner og kendskabet til mulige konsekvenser, hvis en kontaminering/forurening alligevel sker.

Men producenter er altså ikke forpligtet til at oplyse om mulig tilstedeværelse af fx mælk eller nødder i deres produkt.

Faktisk kan der sagtens være ”spor af…” i varer som ikke oplyser om det.

Se evt. artikel om problematikken og den kampagne som Fødevarestyrelsen gennemførte i sommeren 2011 på følgende link: http://allergi.astma-allergi.dk/foedevareallergi.

Der mangler fortsat at blive offentliggjort resultaterne af kampagnen, men følg med i vores medlemsmagasin.

Det er et kæmpe problem for allergikere og et område som der arbejdes meget med, også i EU.

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:304:0018:0063:DA:PDF se side 37 (søg evt. efter ordet allergi)

Du er altid meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål der retter sig til allergi.

Venlig hilsen

Astma-Allergi Danmark

Betina Hjorth

Rådgivningschef, EH

Varefaktas svar:
Kære Betina Hjorth

Vi er enige med dig i, at man ikke må mærke unødigt med “Kan indeholde spor af…”, men at producenten skal have gjort alt, hvad der er teknisk muligt, for at undgå kontaminering.
I den pressemeddelelse som FVST sendte ud i midten af 2011 vedr. den fælles nordiske kontrolaktion omkring mærkning med allergener (se link: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/Sider/Nordisk-reaktion-på-allergifremkaldende-stoffer.aspx ), står der blandt andet:

De nordiske fødevaremyndigheder sætter også lup på, om virksomhederne har styr på, hvornår de skal mærke med advarsel om, at en fødevare kan indeholde selv meget små spor af de allergene stoffer.

Her er målet, at undgå at forbrugerne med allergi får begrænset deres vareudvalg unødigt, fordi varerne for en sikkerheds skyld er mærket med ”kan indeholde spor af fx æg eller nødder”. Her er det vigtigt, at der er fokus på produktionsprocesserne og virksomhederne kun bruger denne mærkning, når man har gjort alt for at undgå spor af allergene ingredienser.

Her står der, at man skal mærke med “Kan indeholde spor af…”, selv ved tilstedeværelsen af meget små spor af de allergene stoffer. Derudover er det jo fint, at der så følges op på, at denne mærkning ikke blot påsættes varen “for en sikkerheds skyld”, men at virksomheden virkelig har gjort hvad den kan, for at undgå allergenets tilstedeværelse.
Derfor bliver producenter, der skal have en deklaration på en given vare udarbejdet af Varefakta altid spurgt, om der er gjort alt, hvad der er teknisk muligt for at undgå tilstedeværelsen af allergener, før en evt. spormærkning påsættes varen.

Derudover er vi hos Varefakta bekendt med flere eksempler på, at varer er blevet enten trukket tilbage fra markedet eller er blevet ommærket på grund af en utilstrækkelig spormærkning,

Endeligt vil jeg gøre opmærksom på, at som Mette Bagger Nissen også sagde i indslaget i morges, er spormærkningen efter vores mening en rigtig god forbrugeroplysning.

Med venlig hilsen

Pernille Larsen, fødevarekonsulent, Varefakta

Se Mette Bagger Nissen fortælle om varedeklarationer i
Go’ Morgen Danmark på TV2 den 26. januar 2012.

En uoverskuelig jungle: På mange varer i supermarkeder kan man læse, at varen er sukkerfri, indeholder mindre fedt, er let eller light, og nogle opfatter måske produkterne som slankende. Men hvad skal man vælge, når man vil tabe sig? 

”Det er noget sludder at tale om slankeprodukter,” fortæller fødevarekonsulent Pernille Larsen fra Varefakta:
”Alle fødevarer indeholder kalorier og kan derfor bidrage til, at folk tager på. Hvor mange kalorier er så spørgsmålet. Ser vi på fødevarerne, skal de have en varedeklaration, som bl.a. indeholder en ingrediensliste, så man kan se, hvad varen består af. Hvis fødevaren eksempelvis bryster sig af at være reduceret for enten fedt eller sukker, være let eller light, skal den også have næringsdeklaration, hvor man kan se den samlede mængde af fx kalorier og fedt.”    

Større forvirring
De mange informationer, som nogle emballager er fulde af, kan skabe mere forvirring end indblik i, hvordan man taber sig på en god måde.  Det gælder de anprisninger, som nogle emballager er fulde af. Hos Varefakta opfordrer man forbrugerne til at holde sig til varedeklarationer og produkter med næringsdeklarationer:
”De mange anprisninger på fødevarer kan være med til at skabe stor forvirring og spænde ben for vægttabet ,” udtaler Pernille Larsen fra Varefakta, der peger på det grundlæggende forhold, at hvis man vil tabe sig, skal man forbrænde flere kalorier, end man indtager, og derfor nytter det heller ikke at spise mere af en vare, der er reduceret for fedt – som mange har en tendens til.

Sukker
Og hun peger på en af de mange faldgruber, som området indeholder: ”Desværre ser vi, at et produkt, der roser sig af at have et lavt fedtindhold, til gengæld kan indeholde store mængder sukker. Samtidig kan produkter med mange fibre også indeholde en del fedt. Ved at læse varedeklaration og næringsdeklaration får man helt klart at vide, hvad produktet indeholder – og ikke indeholder”.

I sidste ende er det de forbrugere, der er bedst til at læse varedeklarationer, der har bedst mulighed for at finde hoved og hale i de mange forskellige produkter. Og som har størst chance for at opnå det ønskede vægttab.

Varefakta – sikkerhed for de rigtige valg
Varefakta udarbejder og kontrollerer varedeklarationer, så forbrugerne kan være sikre på, hvad de køber; stikprøvekontrollerede produkter bærer det trekantede logo og ordet ’Kontrolleret’.

Korrekte deklarationer udarbejdet af en uvildig enhed er også vigtige for detailhandlen; målet er at skabe en tillidsfuld dialog mellem butikkerne og forbrugerne.

På fødevareområdet udarbejder Varefakta over 3.000 kontrollerede deklarationer for bl.a. flere af de store supermarkedskæder.

På nonfoodområdet deklarerer Varefakta produkter inden for bl.a. vaske- og rengøringsmidler, cykellåse og børneudstyr.
Kontaktinformation:
Yderligere oplysninger hos Pernille Larsen, Varefakta, pl@varefakta.dk, tlf. 4630 4500

2012.01.19

Varefaktas magasin “Mærkning” kommer fremover som nyhedsbrev pr. mail – fortsat ca. 4 gange om året. Du kommer automatisk på mailinglisten ved at udfylde den blå bjælke øverst på siden.

Forbrugere i undersøgelse er begyndt at interessere sig for
indholdet af de produkter, de køber.

Af Ib Keld Jensen

Hvad skal jeg vælge? Det spørgsmål stiller Varefakta i en pjece, som blev bredt distribueret via supermarkeder landet over for et år siden. Nu foreligger en evaluering af pjecen, som viser at forbrugerne i høj grad oplever sig hjulpet af pjecens indhold.

“Og så fandt jeg ud af, at man kan klippe den dér indkøbsguide ud og tage den med i lommen, når jeg skal handle. Dét er smart!,” som en 35-årig mandlig tømrer siger.

Hos Varefakta, der sætter varedeklaration på de rene produkter – og derfor dagligt betjener sig af rengøringsbekendtgørelsen, siger konsulent Ellen ter Haar Hansen:
”På grund af bekendtgørelsen fra EU skal producenterne ikke angive mængden af aktive stoffer præcist, men i nogle store intervaller,” siger hun og henviser til, at forbrugerne vil møde produkter med præcis samme deklaration, men med meget forskelligt indhold. Mængden af vaskeaktivt stof kan være tre gange større for det ene rengøringsmiddel i forhold til et andet, selvom det på pakken ser ud, som om de to rummer samme mængde. 

For eksempel vil to vaskemidler få samme angivelse af mængden vaskeaktive stoffer, hvis de ligger i intervallet mellem 5 og 15 %: ”Så et rengøringsmiddel i den gruppe kan altså have både 5 og 15 % af stofferne. Resultatet er, at to midler står med præcis den samme mærkning, selvom det ene har næsten tre gange så meget vaskeaktivt stof. Selvom der er dosseringsanvisning på pakken, vil der være stor risiko for at over- eller underdosere.”

Ringe eller utilsigtet effekt
Alt det kan friste producenter af rengøringsmidler til at fortynde deres produkter med op til 2/3, hvorved de enten bliver billigere eller mere profitable for producenten, mens forbrugeren står tilbage med en lang næse og fx et gulv, der måske ikke bliver helt rent.

Direktør i rengøringsvirksomheden Rentek og formand for Servicebranchens Udviklingsfond, Alice Bugge, siger om problemet med rengøringsmidler, der bliver fortyndet:

”Når koncentrationen kan være tre gange højere, end man forventer – eller kun en tredjedel af det forventede, er det en stor forringelse og uigennemsigtigt ved indkøb. Man risikerer et utilfredsstillende rengøringsresultat. Jeg går ud fra, der vil være doseringsvejledning, ellers bliver det nærmest umuligt at dosere korrekt i forhold til opgaven, og det kan gå ud over såvel medarbejdere som diverse overflader hos kunden. Det bliver også sværere for os at tage del i ansvaret for det ydre miljø.”

EU skaber problemet
”Desværre er den bekendtgørelse fra EU ikke god nok. Den gør det ikke muligt for os at lave præcise angivelser af midlernes vaskeevne – og derfor heller ikke af deres effekt. Og derfor lader bekendtgørelsen både forbrugere og producenter i stikken,” siger Ellen ter Haar Hansen  fra Varefakta.

I en af Danmarks største producenter af rengøringsmidler, Iduna, der eksporterer til det meste af verden, er laboratoriechef Mette Borg, heller ikke tilfreds med EU’s krav til rengøringsmidlerne:

”For få år siden skulle vi levere et par siders dokumentation af rengøringsmidlernes indhold, men deklareringskravene fra EU bliver hele tiden ændret og udvidet. Så blev det fire sider, og nu er vi oppe på otte. Men det er for intet at regne mod kravene fra EU’s kemikalieprogram, REACH. Her kan dokumentationen med oversigter over diverse risici let løbe op i 100 sider eller mere. Det gør det meget svært at give brugerne overskuelig information.”  

Fare for yderligere fortynding
Og situationen ser ikke ud til at blive bedre – snarere tværtimod. Grunden er de såkaldte faresymboler, som producenterne ifølge EU skal påføre deres rengøringsmidler, hvis de har en vis koncentration af mærkningspligtige stoffer.

”Derfor er mange producenter motiverede til at fortynde deres produkter yderligere, så de undgår at få faremærker på dem,” fortæller Ellen ter Haar Hansen fra Varefakta.

”De er nemlig bange for, at forbrugerne vil vælge de faremærkede produkter fra. Også selvom det blot viser, at det pågældende produkt er mere koncentreret – og at forbrugeren derfor får mere for pengene.”

Og om et par år vil de nævnte EU-krav til denne form for risikomærkning oven i købet stige – ”så fra 2015 risikerer forbrugerne, at producenterne sætter turbo på fortyndingen,” slutter Ellen ter Haar Hansen.

Yderligere oplysninger hos Varefaktas Ellen ter Haar Hansen, tlf. 4630 4507, eth@varefakta.dk

–

Varefakta – sikkerhed for de rigtige valg

Varefakta udarbejder og kontrollerer varedeklarationer, så forbrugerne kan være sikre på, hvad de køber; stikprøvekontrollerede produkter bærer det trekantede logo og ordet ’Kontrolleret’.

Korrekte deklarationer udarbejdet af en uvildig enhed er også vigtige for detailhandlen; målet er at skabe en tillidsfuld dialog mellem butikkerne og forbrugerne.

På fødevareområdet udarbejder Varefakta over 3.000 kontrollerede deklarationer for bl.a. flere af de store supermarkedskæder.

På nonfoodområdet deklarerer Varefakta produkter inden for bl.a. vaske- og rengøringsmidler, cykellåse og børneudstyr.

Varefakta – Byleddet 7 – 4000 Roskilde – Telefon 46 30 45 00 – E-mail: varefakta@varefakta.dk

Decembers indkøbsvogne bliver fyldt godt op af danske forbrugere, der ifølge Danmarks Statistik gennemsnitlig bruger 1.400 kroner ekstra på julemånedens indkøb af dagligvarer; men ikke alle indkøb er lige gode. Hos Varefakta tjekker man, om de Varefakta-mærkede deklarationer lever op til det faktiske indhold. Og alt fra fødevarer over bagepapir til stearinlys bliver testet.

Lysene er nok julens klareste kendemærke. Men hvad hjælper det, hvis der går ild i både adventskrans og stue, spørger konsulent Ellen ter Haar Hansen fra Varefakta, der tester julelysene.

Julelys kan ende med brand
”Desværre er der mange måder, det kan gå galt med lysene – især op til jul. Vi tester dem for bl.a. brandsikkerheden. Risikoen er, at de ikke brænder jævnt, så vægen kan vælte ud og sætte ild i hele lyset. Og vi har set eksempler på, at det er endt katastrofalt,” siger Ellen ter Haar Hansen og fortsætter:

”Det er vigtigt, at lysene ikke kun hævder at være selvslukkende, men faktisk også er det. Vi tester for, om lysene selv slukker i den angivne højde, som typisk er 1-2 cm fra bunden. Det handler om, at forbrugerne skal kunne stole på dét, der står i varedeklarationen. Og det er langt fra altid tilfældet.”

Kvalitet eller klæg masse?
Også når marcipanen kommer på bordet, skal man som forbruger være opmærksom: ”I teorien må næsten alt kaldes marcipan,” lyder det fra Pernille Larsen, der er fødevarekonsulent hos Varefakta. ”Fra en klæg sukret masse til kvalitetsprodukter med højt indhold af mandler. Hvis man vil sikre sig, at deklarationen taler sandt, skal man kigge efter de Varefakta-mærkede produkter, og mandelindholdet må gerne være over 60 %.”

Noget tilsvarende gælder de mange fede pålægsprodukter, som vi konsumerer i juledagene.  Leverpostej bør have fx indeholde mindst 30 % lever og højst en tilsvarende mængde fedt, fortæller Pernille Larsen, der anbefaler at holde øje med ingredienslisten, hvor mængden af fx lever i leverpostej skal være angivet i procent eller i gram pr. 100 gram.

Andre regler i julen
Benno Blæsild, der har skrevet en bog om julens traditioner forklarer, at der gælder helt andre regler i julen en resten af året:

”Hverken økonomiske eller ernæringsmæssige rationaler gælder i julen. Julen er den ældste tradition, og den bliver fejret som i gamle dage. Det handler om at få sul på kroppen. Vi køber stort ind af flæsk, nødder, fedt og klejner. Tradition frem for alt andet. Og derfor er det en rigtig god idé at sikre sig, at varerne er af en ordentlig kvalitet”, forklarer Benno Blæsild.

–

Varefakta – sikkerhed for de rigtige valg
Varefakta udarbejder og kontrollerer varedeklarationer, så forbrugerne kan være sikre på, hvad de køber; stikprøvekontrollerede produkter bærer det trekantede logo og ordet ’Kontrolleret’.

Korrekte deklarationer udarbejdet af en uvildig enhed er også vigtige for detailhandlen; målet er at skabe en tillidsfuld dialog mellem butikkerne og forbrugerne.

På fødevareområdet udarbejder Varefakta over 3.000 kontrollerede deklarationer for bl.a. flere af de store supermarkedskæder.

På nonfoodområdet deklarerer Varefakta produkter inden for bl.a. vaske- og rengøringsmidler, cykellåse og børneudstyr.

Varefakta – Byleddet 7 – 4000 Roskilde – Telefon 46 30 45 00 – E-mail: varefakta@varefakta.dk
2011.12.06

Fluorforbindelser bruges typisk til imprægnering eller andre specielle formål, hvor der ønskes en vand- og eller fedtafvisende effekt.
Det er generelt forbudt at importere elle sælge varer, hvis de indeholder hidtil kendte flourforbindelser i en koncentration på 0,1 % eller mere.

Varefakta accepterer ikke de hidtil kendte flourforbindelser i mad- og bagepapir.

Den viden, der kom frem i forrige uge, efter udgivelsen af en ph.d-afhandling fra DTU – Danmarks tekniske Universitet – er ny viden.

Det har været omtalt i pressen som “gift i indpakningen” og “farlige papirprodukter”. Der er blevet målt flere hidtil ukendte polyfluorerede stoffer i pap og papir.
Stofferne findes i mindre mængder i forskellige emballager og ligner de hidtil kendte.

På baggrund af fundene har Fødevarestyrelsen bestilt en kortlægning hos DTU, der skal vise, hvor mange af disse fluorforbindelser, der siver over i maden. Indtil resultatet foreligger, vil styrelsen lade produkterne stå på hylderne. Resultatet forventes i slutningen af februar 2012.

Vi fraråder forbrugerne til at gå over til stanniol og plastfilm som erstatning for madpapir, da disse produkter ikke har den brede anvendelsesmulighed til alle typer af fødevarer.
Stanniol kan ikke bruges til syre- og saltholdige fødevarer, overfladen bliver angrebet og metalioner kan gå over i maden, og produktet belaster miljøet i meget høj grad.
Plastfilm er ikke egnet til varme og fede fødevarer på grund af risiko for migration af evt. tilsætningsstoffer til maden.
- og husk papirvarer med Varefakta er dokumenteret uden de hidtil kendte flourforbindelser.

2011.11.29

Bagsiden-tur-retur blev lanceret i slutningen af 2010 med det formål at klæde børn i de midterste skoleklasser og deres forældre på til bedre at kunne forstå en varedeklaration. Spillet tager udgangspunkt i et fantasyunivers, hvor deltagerne bliver stillet opgaver om allergener, protein og fedtindhold undervejs. Langt over 10.000 har spillet spillet, der fortsat benyttes dagligt af skoler og elever landet over.

IAA-prisen er reklamebureauernes Cavling-pris, og det er reklamebureaet TBWA, der har udviklet spillet for Varefakta, mens KFIs erhvervsdrivende fond har sponsoreret. Også Nordea-fonden har bidraget til den samlede kampagne.

Prisen uddeles på fredag den 25. november.