Forbrugere kan selv undgå at blive snydt

Forbrugere kan selv undgå at blive snydt

Hvis emballagen lover mere, end den kan holde, er varedeklarationen en sikker vej til et retvisende billede af fødevaren.

I en artikel i Søndagsavisen den 11. oktober sætter avisen spot på den vildledning, der finder sted, når et produkt sender signaler om at være ægte, selvom en række tilsætningsstoffer erstatter traditionelle ingredienser.

Avisen fremhæver blandt andet Unilevers Carte d’Or, som mangler to afgørende ingredienser, man som forbruger ville forvente i en vaniljeis. Isen indeholder ganske vist sukker, vaniljestang og mælk, men hverken fløde eller æggeblommer.
Et andet eksempel er en mayonnaise, der trods syv forskellige tilsætningsstoffer betegnes som ægte.
Det kan være vanskeligt for den almindelige forbruger at gennemskue, hvad en sådan betegnelse dækker over, og man kan opleve at føle sig snydt. Men der er hjælp at hente i varedeklarationen.

”Det er vigtigt, at forbrugerne ikke kun belaver sig på varebetegnelser og emballagernes forsider men virkelig læser varedeklarationen, så de ikke bliver snydt. Der kan de se præcis, hvad de får, og især, hvis der er Varefakta på kan de være sikre på, at de kan stole på oplysningerne, fordi de løbende bliver kontrolleret.” siger direktør Helga Møller, Varefakta.

2015.10.14