Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Information og undervisning > Bag om mærkerneUdskriv side

 Her kan du se en forklaring på nogle af de mærker, der findes på fødevarerne.

e e
På etiketterne på nogle færdigpakkede fødevarer kan man se et “e” i forbindelse med nettovægten. Det betyder, at producenten frivilligt har bedt om at få kontrolleret, om varen indeholder den mængde, der er angivet på pakken. 
 
EU’s øko-mærke
I EU er der fælles regler for økologi. Derfor findes der et særligt EU-økologi-mærke. Økologiske varer må også gerne have andre økologi-mærker, der hører hjemme i de forskellige lande. Man kan altså købe økologiske varer, der har både EU’s og det danske økologi-mærke.
     Fairtrade-mærke
Mærket er et internationalt mærke for fair trade, som betyder retfærdig handel. Ideen er, at de, der producerer varen, får en fair mindstepris og har gode arbejdsforhold.
  Fuldkornsmærke
Mærket viser, at der er meget fuldkorn i varen. Samtidig indeholder den kun lidt fedt, sukker og salt og mange kostfibre. Fuldkorn er sundt, fordi det indholder bl.a. kostfibre, protein, vitaminer og mineraler.
GDA-mærke
GDA står for “Guideline Daily Amount”, der betyder “vejledende dagligt indtag”. Det er den mængde kalorier, sukker, fedt, mættede fedtsyrer og natrium en fiktiv kvinde på ca. 40 år, der har en bestemt vægt og daglig motion, har brug for på en dag. Mærkningen viser, hvor stor en del af det daglige indtag, hun får ved at spise en portion af varen. Portionsstørrelsen er fastsat af fødevareproducenterne og varierer fra vare til vare. 
 
Halal-mærke
Halal-mærkning er en frivillig mærkning, der viser, at varen er produceret i overensstemmelse med bestemte religiøse regler og kan spises af muslimer. Halal-slagtet kød må ikke komme i kontakt med ikke-halalslagtet kød under transport, opbevaring eller fremstilling.
Der er forskellige halal-mærker, her er vist et eksempel.
 
 
Identifikationsmærke
Identifikationsmærket gør, at man kan spore varen tilbage til den virksomhed, der har produceret eller pakket varen. Bogstaverne og tallet er slagteriernes og mejeriernes “nummerplade”. 

Nøglehulsmærke
Nøglehulsmærket er et frivilligt ernæringsmærke, der skal få forbrugerne til at vælge de sundeste varer inden for en række kategorier. Varerne skal opfylde krav med hensyn til indholdet af f.eks. fedt, sukker, fuldkorn og salt. Kun fødevarer, som bidrager til en sund og varieret kost, kan nøglehulsmærkes.
   
6 om dagen-mærke
Er et mærke, der skal huske os på, at vi skal spise mindst 6 stykker eller 600 g frugt eller grønt om dagen. Både friske, tilberedte, frosne og konserverede frugter og grøntsager tæller med, dog ikke kartofler. Kampagnen, som mærket er en del af, blev startet af Fødevarestyrelsen, men er senere overgået til Landbrug & Fødevarer. 
Varefakta kontrolleret  
Varefakta-mærke
Mærket viser, at varedeklarationen er udarbejdet af Varefakta. Det betyder, at oplysningerne er opstillet i samme rækkefølge, så det er let at sammenligne varerne, at deklarationen ofte indholder flere oplysninger, end loven kræver, og at Varefakta kontrollerer, at oplysningerne i deklarationen er korrekte.
   
Ø-mærke
Viser, at varen er økologisk. Det betyder bl.a, at der er brugt færre sprøjtemidler ved dyrkningen, og at der kun må bruges et begrænset antal tilsætningsstoffer ved fremstillingen. Varerne bliver løbende kontrolleret af de danske fødevaremyndigheder for at se, om de lever op til kravene.