Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Information og undervisning > Hvad betyder ordene? > Fødevarer genereltUdskriv side

Hvad betyder ordene – fødevarer generelt

Alkohol er et stof, der dannes ved gæring af sukker.

Allergener er stoffer, der kan give anledning til allergiske anfald hos personer, der lider af allergi over for det pågældende allergen.

Animalsk – kommer fra dyr, fx svinefedt.

Anprisning – er en fremhævelse af en særlig egenskab ved en vare, fx “let”. Hvis et næringsstof anprises, skal næringsindholdet deklareres.

Aromaer – bruges til at give varen smag og lugt (aroma). Naturlige aromaer er udtræk af fx krydderier. Naturidentiske aromaer er kemisk fremstillet, men stofferne findes også i naturen. Kunstige aromaer er kemisk fremstillet og findes ikke naturligt.

Bestråling – er en metode til konservering. Det skal fremgå i varebetegnelsen eller ingredienslisten, hvis varen (eller ingredienser i varen) er konserveret ved bestråling. I Danmark må kun krydderier og krydderurter bestråles.

Deklaration/varedeklaration – oplysninger om varens indhold og egenskaber.

DK-Ø-X kontrolnummer for danske økologiske virksomheder. Sammen med bogstaverne DK-Ø står nummeret (X) for den fødevareregion, der kontrollerer virksomheden.

Drænet vægt – på varer i lage, fx syltede rødbeder. Vægten af indholdet uden lage.

Ekstraktionsmidler – stoffer, der bruges til at udtrække ekstrakter fra fødevarer. Ekstrakterne kan fx bruges som aroma eller farvestof. Ekstraktionsmidlet fjernes fra ekstraktet, inden det bruges.

Energi – kroppens “brændstof”. Energien kommer fra forbrænding af (hovedsagelig) protein, kulhydrat og fedt. Læs mere om beregning af energiindhold.

Energifordeling – angivelse af, hvor mange % af energien i en vare, der kommer fra hhv. protein, kulhydrat og fedt. Læs mere om beregning af energiprocenter.

Ernæringsanprisning – er en fremhævelse af en særlig ernæringsmæssig egenskab ved en vare, fx “fedtfattig” og “fiberrig”. Hvis et næringsstof anprises, skal næringsindholdet deklareres.

Fedt – fællesbetegnelse for forskellige fedtstoffer. Fedtstofferne har forskellig kemisk sammensætning og består bl.a. af fedtsyrer.

Fedtsyrer – bestanddele i fedtstoffer. Man skelner mellem mættede fedtsyrer og umættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer kan øge risikoen for hjerte-/kredsløbssygdomme. De umættede fedtsyrer kan være enkeltumættede eller flerumættede. Læs mere om fedtsyrer.

Genmodificeret (gensplejset) betyder, at en organisme som fx en grøntsag har fået ændret sine gener (arveanlæg) for at give organismen (grøntsagen) nye egenskaber. Det skal fremgå af varebetegnelsen eller ingredienslisten, hvis en vare eller ingredienser, tilsætningsstoffer, aromaer eller ekstraktionsmidler er genmodificeret.

GMO er en forkortelse for genmodificeret organisme.

Halvkonserves er ikke-varmebehandlede fødevarer, konserveret ved tilsætning af salt, syre, sukker og/eller konserveringsmiddel. Halvkonserves skal være mærket med den temperatur, det skal opbevares ved, fx “Opbevares ved højst +10oC”.

Helkonserves er varmebehandlede fødevarer, der er pakket i hermetisk lukket (lufttæt) emballage. Helkonserves skal være holdbar i mindst 12 måneder ved +20oC.

Hærdning – er en kemisk ændring af olie, så den bliver mere fast. Læs mere om hærdning.

Ingredienser – de råvarer, en vare er fremstillet af. Ingredienserne angives efter faldende vægt, dvs. det, der er mest af, står først. Læs mere om deklaration af ingredienser.

Kan indeholde spor af … betyder, at varen utilsigtet kan være tilført små mængder af et allergen, der findes på fabrikken, men ikke er brugt som ingrediens i varen.

kcal – forkortelse for kilokalorier, der er en måleenhed. Mængden af energi i en fødevare måles og angives i kJ og kcal. 1 kcal = ca. 4,2 kJ. Læs mere om beregning af energiindhold.

kJ – forkortelse for kilojoule, der er en måleenhed. Mængden af energi i en fødevare måles og angives i kJ og kcal. Læs mere om beregning af energiindhold.

Kolesterol – speciel slags fedtstof, der findes i nogle fødevarer. Dannes også i kroppen. Et højt indhold af kolesterol i blodet kan øge risikoen for hjerte-/kredsløbssygdomme. Kolesterol findes ikke i vegetabilske fødevarer.

Kostfibre – kan ikke fordøjes og forbrændes derfor ikke til energi, men er gode til at holde fordøjelsen i orden.

Kulhydrat – fællesbetegnelse for bl.a. sukker og stivelse.

Mindst holdbar til … – holdbarhedsdato. Gælder kun, hvis varen opbevares, som der står i deklarationen og i uåbnet emballage.

Mineraler – livsvigtige stoffer, som kroppen skal have tilført fx jern og kalcium.

Natrium – udgør sammen med klorid stoffet natriumklorid – det, vi til daglig kalder salt.

Nettovægt/nettoindhold – varens vægt/volumen uden emballage.

Næringsindhold – varens indhold af næringsstoffer.

Næringsstoffer er bestanddele i føden, der har betydning for livsfunktioner og sundhed, fx protein, kulhydrat, fedt, vitaminer og mineraler.

Omega-3/n-3 fedtsyrer er flerumættede fedtsyrer. Fremmer dannelse af nogle stoffer, der kan modvirke blodpropper.

“Pakket i beskyttende atmosfære”. Varen er pakket i en særlig luftart, der giver længere holdbarhed. Varer pakket på denne måde, fx kød, kan skifte farve, når de pakkes ud og kommer i kontakt med luftens ilt.

Protein – fællesbetegnelse for mange forskellige proteinstoffer. Proteinstofferne er opbygget af aminosyrer, hvoraf nogle er nødvendige for, at kroppen kan danne nye celler.

QUID (QUantitative Ingredient Declaration) – bruges i omtale af fødevaredeklarationer. QUID er fagfolks forkortelse for reglerne for, hvordan mængden af vigtige ingredienser i en fødevare skal angives i deklarationen. Læs mere om deklaration af ingredienser.

Sammensatte ingredienser – ingredienser, der er fremstillet af flere forskellige råvarer. Fx margarine i “Kødboller i karrysauce med ris”.

Sprog – deklarationen skal være på dansk eller på et sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavemåden adskiller sig fra dansk.

Stivelse er kulhydrater.

Sukkerarter er mono- og disakkarider (simple sukkerarter) som findes i fødevarer. Tilsatte sukkerarter angives under “Ingredienser” med deres specifikke betegnelse, fx sakkarose (sukker), fruktose (frugtsukker), glukose (druesukker) og laktose (mælkesukker). Sukkerarter er kulhydrater.

Sundhedsanprisning – angiver, at der er en sammenhæng mellem indtaget af varen (eller dens bestanddele) og den enkeltes sundhed.

Tilsætningsstoffer – naturligt forekommende eller kemisk fremstillede stoffer, der bruges til at tilføre eller ændre egenskaber, fx farve, konsistens og holdbarhed, ved en fødevare.

Transfedtsyrer – umættede fedtsyrer, der kan dannes teknisk ved hærdning af olier. Findes naturligt i mælk og kød fra køer og får. Læs mere om transfedtsyrer.

Vakuumpakket – varen er pakket i en lufttæt emballage, som luften er suget ud af.

Varefakta logoviser, at deklarationen er udarbejdet af Varefakta. Det betyder, at varen kontrolleres løbende, så du er sikker på, at oplysningerne om varen er rigtige. Varefakta har faste regler for, hvilke oplysninger der skal stå på de forskellige varer, og oplysningerne står i en bestemt rækkefølge, så det er let at sammenligne varerne.

Varefakta-deklarationen giver ofte flere oplysninger end loven kræver.

Der er Varefakta-deklarationer på mange andre varer end fødevarer.

Vegetabilsk – kommer fra planter, fx fedt.

Vildledning – er oplysninger eller illustrationer på en vares emballage, der kan vildlede forbrugerne. Vildledning er ikke tilladt. Fx må et flute, der er fremstillet i Danmark ikke have et billede af Eiffeltårnet eller det franske flag på emballagen, uden at det tydeligt fremgår på emballagen, at det er fremstillet i Danmark. Og betegnelser som fx “Hjemmelavet”, “Frisk” eller “Luksus” må kun bruges i særlige tilfælde.

Vitaminer – livsvigtige stoffer som kroppen ikke kan danne, og som derfor skal tilføres via kosten.