Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Information og undervisning > Hvad betyder ordene? > Fersk kødUdskriv side

Fersk kød- hvad betyder ordene?
Forklaring på ord og begreber i Varefaktas deklarationer

Autorisationsnummer – både slagteri og opskæringsvirksomhed har et nummer, der skal angives på emballagen af oksekød. Nummeret anvendes til sporing.

Fedtindhold mindre end X % (eller en lignende formulering f.eks. maks. X % fedt) betyder at fedtindholdet er X % eller mindre, og at fedtindholdet ikke må overstige X %.

Foie Gras er lever af gæs eller ænder, der er fodret på en speciel måde.

Frilands (fjerkræ) henviser bl.a. til at dyrene har haft adgang til løbegård og, at der er ekstra krav til slagtealder, fjerkræ pr. m2 samt foderblanding.

Fritgående (fjerkræ) henviser bl.a. til at dyrene har haft afgang til løbegård i halvdelen af levetiden.

Født i er landet hvor dyret er født. Oplysningen er obligatorisk at oplyse på oksekød.

Identifikationsmærke – er et mærke, der skal anvendes af producenter og engrosvirksomheder, der behandler animalske fødevarer. Det består af bogstaverne DK for Danmark, virksomhedens nummer og EF. EF er en forkortelse for Europæiske Fællesskab. Andre landekoder i EU samt andre forkortelser for EF kan anvendes.
Identifikationsmærket står i en oval og kan se sådan ud:

 

 

 

I midten af mærket er opskæringsvirksomhedens autorisationsnummer angivet.

Kalvekød betyder at kødet er fra kvæg som er højst 12 måneder gammelt.

Lyst kalvekød betyder at kødet er fra kvæg som er højst 8 måneder gammelt.

Marineret kød er vendt i marinade tilsat krydderier eller andre smagsgivende ingredienser. Dette skal angives i varebetegnelsen.

Oprindelse kan angives i stedet for landet hvori dyret er født, opvokset og slagtet – hvis de tre lande er det samme land.

Opskåret / Fremstillet i er landet hvor dyr er opskåret eller hvor kødet er hakket. Det er obligatorisk at angive på oksekød.

Opvokset i er landet hvor dyret er opvokset. Det er obligatorisk at angive på oksekød.

Poussin er en kylling med en slagtevægt på 650 – 750 g og slagtealder på max 28 dage.

Reference er en talkode, som gør det muligt at spore det individuelle dyr eller gruppe af dyr.

Slagtet i er landet hvor dyret er slagtet og er obligatorisk at angive på oksekød.

Tilsat X % lage eller lignende formulering skal angives i varebetegnelsen, hvis kød eller fisk er tilsat vand og andre smagsneutrale ingredienser (ved f.eks. stiksaltning).

Ungdyr / ungkvæg skal være over 12 måneder, men højst 24 måneder ved slagtning.

Unghane er handyr af æglægningsrace, hvor slagtealderen er mindst 90 dage.

X – Y % fedt angiver at fedtindholdet ligger i intervallet X – Y % fedt. Det er tilladt at fedtindholdet falder lidt udenfor intervallet, hvis det holder sig indenfor nogle fastsatte tolererede afvigelser.

X % fedt betyder at fedtindholdet ikke må overstige X %.

Økologisk kød betyder at der skal være tale om økologisk produktion, der overholder de fastlagte regler for økologi. Foderet skal hovedsageligt være økologisk og der må ikke blive anvendt GMO i foderet. Derudover er der bl.a. krav til at dyrene skal være ude et hvis antal dage om året.

Frilandsgris viser, at grisene fødes på friland og efter 5 uger, kommer de i løsdriftstalde hvor de har mulighed for at komme ud i frisk luft.