Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

VAREFAKTA

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

English materials

Specifikationsskemaer

Varefakta > Information og undervisning > Hvad betyder ordene? > MælkeprodukterUdskriv side

Mælkeprodukter – hvad betyder ordene?Illustration mælkekarton

A38 (handelsnavn) – er mælk (sød, let eller skummet) syrnet med mælkesyrebakterien acidophilus og tykmælksbakteriekultur.

Acidophilus – er mælk syrnet med mælkesyrebakterien Lactobacillus acidophilus.

Cremefraiche - er syrnet fløde. Produktet findes i tre varianter afhængig af fedtprocenten. Cremefraiche 38 % og 18 %, samt Fraiche 9 %.

Cultura (handelsnavn) – er syrnet sødmælk. Syrningen er foretaget med bakterien Streptococcus termophilus og mælkesyrebakterierne Acidophilus og Bifidus.

Cultura drik (handelsnavn) – er syrnet skummetmælk. Syrningen er foretaget med bakterien Streptococcus termophilus og mælkesyrebakterierne Acidophilus og Bifidus.
Konsistensen er mere flydende end Cultura.

Fromage frais/-blanc - er frisk ost og indeholder pasteuriseret skummetmælk, mælkesyrebakterier og evt. osteløbe. Forskellen på fromage frais/-blanc ligger i konsistensen.

Fløde – er et mælkeprodukt med et fedtindhold på mindst 8 %.

Fløde 9 % - er mælkeprodukt med et fedtindhold på 9 %.

Fløde 13 % – er mælkeprodukt med et fedtindhold på 13%.

Flødeyoghurt – er fløde syrnet med yoghurtkultur og mindst 8 % fedt.

Gammeldags kærnemælk – er et biprodukt ved fremstilling af smør.

Homogenisering af mælk – er en behandling af mælk, der modvirker samling af fløde (fedtkugler) på mælkens overflade.
Før homogenisering er mælkens fedtkugler af forskellig størrelse.
Efter homogenisering er fedtkuglernes størrelse mindre, og mælken er mere ensartet.

Jersey 0,5 % (handelsnavn) – er økologisk skummetmælk fra Jersey køer.
Jersey mælk er uhomogeniseret og pasteuriseret, og fedtindholdet er højst 0,5 %.

Kakaomælk – er mælk tilsat kakao.
Er produktet steriliseret, kan det betegnes “chokolademælk”.

Kefir – er et syrnet mælkeprodukt fremstillet af pasteuriseret, homogeniseret sødmælk (evt. letmælk) og en bakteriekulturblanding af gærsvampe (kefirsvampe) og mælkesyrebakterier.

Kokosmælk – består af saften fra presset kokoskød tilsat vand.
Fedtindholdet i kokosmælk er ca. 20 % for den almindelige variant og ca. 7 % for light-udgaven. Kokosmælk har intet med komælk at gøre.

Koldskål – er kærnemælk eller gammeldags kærnemælk, syrnet med mælkesyrekultur, tilsat pasteuriserede æg, sukker, vaniljesukker eller vaniljekorn og citronsaft eller -koncentrat.

Identifikationsmærke på mælkeprodukter – er et kontrolnummer/mærke for virksomheden/mejeriet, der har fremstillet varen. Kontrolnummeret skal være på alle mælkeprodukter inden for EU.

Kontrolmærket skal være i en oval ramme og kan se således ud:

Kontrolmærke        Kontrolmærke         Kontrolmærke

Andre forkortelser end EF for EU kan anvendes, f. eks. bruger Tyskland ofte EG og Frankrig CE.

Kærgården (handelsnavn) – er et blandingsprodukt fremstillet af kærnet fløde, uhærdet rapsolie og salt. 75 % af fedtet er mælkefedt og 25 % er plantefedt.
Kærgården er til at smøre på brødet lige fra køleskabet.

Kærnemælk – er pasteuriseret, homogeniseret og syrnet mælk, der skal indeholde 0,3 %-1 % fedt.

Laktose – er mælkesukker og findes kun i mælk og mælkeprodukter.

Letmælk – er mælk med et fedtindhold på mindst 1,5 % og højst 1,8 %.

Minimælk (handelsnavn) – er skummetmælk med et fedtindhold på højst 0,5 %.

Mælkeproteiner – er kasein og valleproteiner der findes i mælk.

Mælkepulver – er mælk, hvorfra vandet er fjernet ved inddampning af f. eks. sød-, let- eller skummetmælk.

Mælkesukker – se laktose.

Mælkesyrebakterier – er bakteriekulturer som f. eks. Lactobacillus og Streptococcus.

Mælkesyrekultur i syrnede mælkeprodukter – er mælkesyrebakterier.

Pasteurisering af mælk – er en mild varmebehandling af mælk, med det formål at uskadeliggøre sygdomsfremkaldende bakterier og opnå en længere holdbarhed af mælken.

Piskefløde – er et mælkeprodukt med et fedtindhold på mindst 34 %.

Skummetmælk – er mælk med et fedtindhold på højst 0,5 %. Sædvanligvis indeholder skummetmælk 0,1 % fedt.

Smør – består af mindst 80 % og højst 90 % mælkefedt. Der findes varianter med forskelligt saltindhold (saltet (ca. 1 % salt), letsaltet (ca. 0,6 % salt) og usaltet smør).

Sterilisering – er en varmebehandling, som dræber alle tilstedeværende bakterier.

Syrnede mælkeprodukter – er mælkeprodukter, som ved hjælp af bakteriekulturer er syrnet, så produkterne får en mere fast konsistens, udvikler en række smags- og aromastoffer og opnår en længere holdbarhed.

Sødmælk – er mælk med et fedtindhold på mindst 3,5 %.

Tykmælk – er pasteuriseret sødmælk syrnet med mælkesyrekultur.

Uhomogeniseret mælk – er mælk, hvor fløden (fedtkuglerne) ved henstand stiger op til overfladen. Bør derfor omrystes før brug – f. eks. er økologisk mælk uhomogeniseret.

UHT-behandling af mælk – er en kraftig varmebehandling og anvendes fortrinsvis for at uskadeliggøre sygdomsfremkaldende bakterier og forlænge holdbarheden af mælk, fløde og kakaomælk.
Holdbarheden bliver efter UHT-behandling op til ca. 3 måneder.
Skal ikke opbevares i køleskab, før kartonen er åbnet.

Valle er et biprodukt, der fremkommer ved fremstilling af ost.

Ylette – er syrnet letmælk med koncentreret mælkeprotein.

Ymer – er syrnet sødmælk med koncentreret mælkeprotein.

Yoghurt – er syrnet (sød-, let- eller skummet) mælk. Syrningen er foretaget med bakterierne Streptococcus thermophilus og Lactobacillus bulgaricus.