Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Information og undervisning > Hvad betyder ordene? > MelUdskriv side

Mel – hvad betyder ordene?Illustration mel

Boghvedemel – er fremstillet af afskallede boghvedekerner, der males til mel. Anvendes til for eksempel blinis (russiske pandekager), polenta, kager og kiks. Indeholder ikke gluten.
Hæver ikke, så det skal blandes med hvedemel, hvis der skal bages af det.

Durummel – er formalede durumhvedekerner uden skaldele eller fuldkorns durummel. Durumhvede har et højere glutenindhold end almindeligt hvedemel, hvilket giver en bedre hæveevne. Højt glutenindhold har også betydning for melets evne til at binde væske. De fleste pastaprodukter fremstilles af mel med et højt glutenindhold.

Formalingsgrad – er et udtryk for hvor findelt, melet er, dvs. hvor store de enkelte partikler er.

Fuldkornsmel – er groft/fint malede kerner. Dvs. hele kerner af korn/cerealier (kerner, endosperm og klid). Hvis kerner er findelt, knækket eller lignende skal bestanddele af kornet indgå i samme forhold som den intakte kerne.

Gluten – er et protein der findes i mel. Gluten nedbrydes af et særligt enzym i tarmsystemet, og optages derefter gennem tarmvæggen. Dette er ikke tilfældet, hvis man lider af glutenallergi (cøliaki). Gluten findes i hvede, og i mindre udstrækning i rug, havre og byg, men ikke i boghvede, hirse, kartoffelmel, majs og ris.

Grahamsmel – er næsten 100 % udmalede hvedekerner, altså med alle skaldele. Da den fedtholdige kim er med, er holdbarheden relativ kort.

Hvedemel – er formalede hvedekerner, hvor udmalingsgraden er under 85 %, det vil sige, at skaldelene er fjernet før formaling.

Kartoffelmel – er ren stivelse fremstillet af findelte kartofler. Kartoffelmel bruges som jævningsmiddel i fx frugtsupper og frugtgrød.

Kim – er den del af planten, der skal blive til den nye plante. Kimen er fedtholdig, hvilket betyder en kortere holdbarhed for mel, hvor den er med.

Klid – er kornets skaldele, som frigøres ved bearbejdningen til gryn og mel. Klid er meget fiberrigt og fremmer derfor fordøjelsen og virker kolesterolsænkende. Klid fås grove og fine, hvor de fine er bedst til bagning. Grov klid bruges fx i hjemmelavet mysli.

Kokosmel – er tørret, fintrevet frugtkød fra kokosnødden.

Majsmel – er meget fint malede majskorn, der bruges til fx majsgrød og majsbrød. I industrien benyttes majsmel bl.a. til snacks og babymad.

Maizena (handelsnavn) – er stivelse udvundet af majsmel. Anvendes i madlavning til jævning af fx sovs og creme.

Rismel – fremstilles af både brune og hvide risgryn. Det indeholder ikke gluten og kan derfor tåles af glutenallergikere.

Rugmel – opdeles i følgende produkter: Groft rugmel, hvor udmalingsgraden er 99 %. Halvsigtet rugmel er formalede rugkerner, hvor udmalingsgraden er 60-70 %. Dette mel benyttes fortrinsvis til industribrug. Rugsigtemel er formalede rugkerner med en udmalingsgrad på 60-70 %.

Sigtemel – er en blanding af rugsigtemel og hvedemel. Hæveevnen afhænger af, hvor stor andelen af hvedemel er.

Sojamel – fremstilles af sojabønner. Det har et meget højt indhold af protein, og bruges til berigelse af mel, fars og andre fødevarer.

Speltmel – er mel af en meget gammel hvedesort, der nu dyrkes igen. Speltkernerne er godt beskyttet af kornets skal og er derfor ikke så modtagelige over for insekter og svampe. Kornsorten klarer sig derfor helt uden sprøjtemidler, og samtidig kræver dyrkningen af spelt næsten ingen gødning. Generelt kan speltmel erstatte hvedemel i de fleste bage- og madopskrifter, men speltmel opsuger mere væske end almindeligt hvedemel.

Udmalingsgrad – er et udtryk for, hvor stor en del af kornet der indgår i melet. Hvis udmalingsgraden er omkring 100, er der tale om fuldkornsmel. Jo lavere udmalingsgraden er, jo færre skaldele er der i melet. Almindeligt hvedemel har en lav udmalingsgrad og er helt uden kim og skaldele.

Økologisk mel – er mel malet af korn der er dyrket uden brug af kunstgødning og pesticider.