Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)

Sikkerhed for dit barns skyld

Sikkerhed for dit barns skyld – hvad betyder ordene?Barn

AZO-farvestoffer bruges f.eks. i slik og sodavand, men også til farvning af tekstiler. Azo-farvestoffer mistænkes for at give allergilignende symptomer som høfeber, nældefeber, diarre og astma. Nogle AZO-farvestoffer, som anses for kræftfremkaldende, er forbudt at bruge i EU.

Batchnummer bruges til at adskille varer, der er produceret eller leveret på forskellige tidspunkter. Det kan hjælpe med at indkredse produkter med fejl, hvis producenten eller importøren finder en fejl i sin produktkontrol. Det kan derfor være en god ide at gemme emballagen og/eller deklarationen, hvor batchnummeret står.

Bromerede/chlorerede flammehæmmere er kemiske forbindelser, der virker hæmmende på brand. Anvendes f.eks. i tekstiler og elektriske artikler. Både bromerede og chlorerede flammehæmmere mistænkes for at være hormonforstyrrende. Der må ikke være bromerede eller chlorerede flammehæmmere i madrasser med Varefakta-deklaration.

Burrebånd er de noprede plastikflapper, der holder bleen sammen. Små modhager får ”burren” til at hænge fast på bleens tekstiloverflade. Burrebånd gør, at man kan åbne og lukke bleen flere gange, uden at evnen til at hæfte bliver dårligere.

En standard er et dokument, der beskriver krav til et produkts konstruktion, sikkerhed og afprøvninger. I EU findes en lang række standarder, hvor man i fællesskab har opstillet kravene, men der findes også nationale standarder.
Et eksempel på en standard er EN 1888, som er den europæiske standard for barnevogne. Hvis du køber en barnevogn i et andet EU-land, og barnevognen er testet efter EN-1888, opfylder den de samme krav som i Danmark.

Ftalater bruges som blødgører til f.eks. plastic og maling. Nogle ftalater mistænkes for at være hormonforstyrrende.
Nogle ftalater er forbudt i produkter til børn under 14 år. Det er ftalaterne DEHP (Di(2-ethylhexy)ftalat), DBP (Dibuthylftalat) og BBP (Butylbenzylftalat).
Nogle ftalater er forbudt i produkter, der er beregnet til at komme i munden.
Det er ftalaterne DINP (Diisononylftalat), DIDP (Diisodecylftalat) og DNOP (di-n-octylftalat).

Grater er skarpe kanter og fremspring forårsaget af ujævnheder i en støbeform. Hvis graterne f.eks. sidder på bestik, kan et barn rive sig på graterne, når det putter bestikket i munden. Bestik med Varefakta-deklaration må ikke have grater.

Kemiske stoffer. Børneprodukter med Varefakta-deklaration undersøges for 8 navngivne tungmetaller, der ikke må afgives fra produkterne i mængder, der overstiger fastlagte grænseværdier. De 8 metaller er bly, krom, cadmium, zink, selen, kviksølv, arsen og antimon. Metallerne anses for skadelige, og reglerne gælder alle børneprodukter med Varefakta-deklaration.

Nikkel er et metal, der ved længere tids hudkontakt kan give nikkelallergi.
Der er grænser for, hvor meget nikkel bukseknapper må afgive (det er fastsat ved en grænseværdi). Reglerne omfatter også f.eks. smykker, ure, spænder, mobiltelefoner, lynlåse og nitter i tøj og fodtøj. Børneprodukter med Varefakta-deklaration må ikke afgive mere nikkel, end den officielle grænseværdi – det gælder også metaldele, der ikke har hudkontakt.

Optisk hvidt bruges til at blege tekstil og papirvarer, f.eks. i bleer. Optisk hvidt kan give irritation i huden. Der må ikke være optisk hvidt i bleer med Varefakta-deklaration.

PVC (polyvinylchlorid) er en plasttype, der ved forbrænding afgiver giftige klorgasser. PVC indeholder ofte blødgørere som f.eks. ftalater.

Hent pjecen “Sikkerhed for dit barns skyld” her