Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Information og undervisning > Læs og forstå en varedeklaration > Læs om tilsætningsstofferUdskriv side

Alle tilsætningsstoffer, der anvendes i fødevarer, skal være godkendt af enten EU eller den danske Fødevarestyrelse.
Alle tilsætningsstoffer er anført i en bog kaldet Positivlisten. I listen står også, hvilke typer varer, de forskellige tilsætningsstoffer må bruges til og i hvor store
mængder.

Når Varefakta udarbejder en deklaration tjekker vi altid, om de tilsætningsstoffer, producenten har brugt, lever op til kravene i Positivlisten.

Det er meget svært at lave mad uden tilsætningsstoffer – og i almindelige husholdninger bruger vi f.eks. konserveringsmidler, når vi sylter, madkulør til sauce og bagepulver til kager.  Industrien bruger mange flere tilsætningsstoffer. Det skyldes bla. forbrugernes forventninger til f.eks. at brød kan holde sig længe, at pølser er røde, og at vi kan købe produkter med mindre fedt.

Tilsætningsstofferne har mange forskellige funktioner – de skal f.eks. sørge for, at suppepulver ikke klumper sammen, at olie og fedt ikke bliver harsk, at æg og olie i mayonnaise ikke skiller, at gele bliver stift og marmelade tykt.

Tilsætningsstoffer fremgår af varedeklarationen. De ses enten i ingredienslisten – eller samlet lige efter ingredienslisten og med ordet ”Tilsat” foran.

Man kan altid se, hvad de enkelte stoffer har været brugt til, idet der skal stå en såkaldt kategoribetegnelse foran tilsætningsstoffet. Det kan f.eks. være stabilisator, konserveringsmiddel, farvestof eller smagsforstærker.

Tilsætningsstoffet kan opgives på to forskellige måder – enten med dets kemiske betegnelse eller med et nummer – det vi kender som E-nummer. E’et viser, at stoffet er godkendt i EU.

Hvis man interesserer sig for tilsætningsstoffer, skal man være opmærksom på kategoribetegnelserne. Det er fordi, det umiddelbart kan være svært at se, at der er tilsætningsstoffer i varen, hvis de er angivet med kemisk betegnelse – f.eks. kaliumsorbat – der er et konserveringsmiddel. Men at det er et tilsætningsstof, kan altså ses af, at der foran ordet står konserveringsmiddel, og at ordet kaliumsorbat står i parentes efter.

I stedet for kaliumsorbat kan man også skrive E202 – og så er det nemmere at spotte, at der er tilsætningsstoffer i.

Her er et eksempel, hvor tilsætningsstofferne (her markeret med rødt) er angivet med kemisk betegnelse i en deklaration:

Jordbærmarmelade
Fremstillet af 40 g jordbær pr. 100 g, samlet mængde sukker: 45 g pr. 100 g

Nettovægt: 415 g

Ingredienser: Sukker, jordbær, vand, geleringsmidler (pektin, johannesbrødkernemel), surhedsregulerende middel (citronsyre), konserveringsmiddel (kaliumsorbat).
Mindst holdbar til: Se lågets kant.
Opbevaring: Ikke for varmt. Efter åbning 3-4 uger i køleskab.

Fremstilling:
Kogeriet A/S
DK-7913 Bærkop

og her en tilsvarende vare, hvor tilsætningsstofferne (også her markeret med rødt) er angivet med E-nummer:

Jordbærmarmelade
Fremstillet af 40 g jordbær pr. 100 g, samlet mængde sukker: 45 g pr. 100 g

Nettovægt: 415 g

Ingredienser: Sukker, jordbær, vand, geleringsmidler (E 440, E 410), surhedsregulerende middel (E 330), konserveringsmiddel (E 202).

Mindst holdbar til: Se lågets kant.
Opbevaring: Ikke for varmt. Efter åbning 3-4 uger i køleskab.

Fremstilling:
Kogeriet A/S
DK-7913 Bærkop

Hvis du læse mere om kategoribetegnelserne, kan du se Varefaktas folder (PDF) “Læs udenpå – hvad der er indeni” . Afsnittet om tilsætningsstoffer er på side 14.

2012.11.14