Industrien får kritik for mangelfuld mærkning

Industrien får kritik for mangelfuld mærkning

Fødevarestyrelsen vil have industrien til at oppe sig. Der er stadig for mange fejl fødevaremærkningen , mener styrelsen. Også kritik fra De Samvirkende Købmænd, mens Dansk Varefakta Nævn mener, at forbrugerne må vælge.

Industri og detailhandel er ikke omhyggelige nok med mærkning og kontrol af varer, fremgår det af Fødevarestyrelsens Mærknings- og vildledningskampagne. Der er for mange fejl, og det betyder, at forbrugerne ikke får mulighed for at foretage et tilstrækkeligt informeret valg.

Ikke  tilfredsstillende, mener souschef i Fødevarestyrelsen Niels Bølling, som var projektleder på kampagnen.

Detailhandlen mærker kun varerne, hvis de selv fremstiller, pakker eller importerer direkte. Men de har pligt til at kontrollere, at mærkningen er korrekt fra industrien. I værste fald kan butikken risikere en sur smiley, hvis ikke mærkningen er i orden.

Cirka 14 procent af de steder, hvor Fødevarestyrelsen tjekkede, om alle ingredienser stod i deklarationen, var der mangler. 50 ud af godt 300 fødevarevirksomheder og detailhandlere – for eksempel slagter- og bagerafdelinger – fik indskærpet reglerne.

Ingredienserne var eksempelvis ikke mærket i faldende rækkefølge, efter hvor meget der var i varen, var ulæselige eller de manglede helt, når man sammenlignede listen med sproget, det var oversat fra.

Fødevarestyrelsen peger på, at det burde være nemt at få alle ingredienser med, når de står i opskriften. Men alt for ofte mangler nogle af ingredienserne, konstaterer Niels Bølling fra Fødevarestyrelsen

Niels Bølling understreger dog, at fejlene normalt ikke giver fare for selve fødevaresikkerheden. Ingredienserne er anset for at være egnede til fødevarer af virksomheden, og i to tilfælde var allergener ikke mærket.

Også de Samvirkende købmænd er kritiske. Fødevarechef Kirsten Jacobsen siger, at butikkerne opdager mange fejl, men kun dem man kan se med det blotte øje som holdbarhedsdato og manglende læsbarhed.

Hos DI Fødevarer hæfter man sig ved, at kampagnen kun afslørede få alvorlige mærkningsfejl.

Dansk Varefakta Nævns direktør, Helga Møller, er bekymret for antallet af fejl.

”Der kan ske fejl alle steder, men det må være rimeligt at forlange, at de oplysninger, der fremgår af deklarationen som absolut hovedregel, er korrekte.

Kampagnen viser, at sådan forholder det sig ikke, og det kan få fatale følger for nogle forbrugere, der måske dermed spiser noget, de ikke kan tåle. Læren er, at forbrugerne må vælge  efter de deklarationer, de har tillid til,” siger Helga Møller.