Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Englændere vil deklarere biografsnacksUdskriv side

Nyheder - mandag 22.03.10

Englændere vil deklarere biografsnacks

Det britiske svar på Ernæringsrådet, Food Standards Agency, vil have deklarationer på biografernes popcorn og andre snacks.

Rådet vil have, at biograferne skal oplyse om, hvor stort kalorieindholdet er i popcornsbøtterne.

“Det ser ud til, at portionerne bliver større og større. Hvem kunne have forestillet sig, at en familie snart skal have en trillebør med til popcornene?”, siger FSAs direktør Tim Smith og understreger, at det er en myte, at der ingen kalorier er i popcorn. Meget af det biograferne sælger er fyldt med fedt, salt og sukker, siger han ifølge TV2.

Rådet anbefaler, at biograferne giver publikum flere størrelser at vælge imellem i stedet for at gøre popcornsbøtterne større og større. Der bør også udskænkes små colaer og lignende.

Dagbladet The Times har set på sagen og konstaterer, at en stor bøtte popcorn i Londons biografer i snit vejer 375 gram og indeholder 1800 kalorier.

I visse danske biografer sælges en såkaldt Gigantmenu. Den består af halvanden liter sodavand og 6 liter popcorn. Det svarer til 2533 kalorier, hvilket er mere end et fysisk aktivt barn på 45 kilo har behov for på en hel dag, viser DVNs beregninger.