Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Kæderestauranter skal oplyse om kalorierUdskriv side

Nyheder - tirsdag 23.03.10

Kæderestauranter skal oplyse om kalorier

Kalorieindholdet i en stor burger, en bakke pommes frites eller en cola skal fremover kunne ses klart og tydeligt i de amerikanske kæderestauranter som for eksempel Burger King og MacDonalds.

Det er en af konsekvenserne af den nye sundhedslovgivning i USA, som Barack Obama fik gennemført forleden. Den betyder, at restaurationskæder med mere end 20 spisesteder skal oplyse, hvor mange kalorier, der er i deres mad. Og det skal stå på en måde, så alle kan se det.

I en del stater i USA er det allerede ved lov bestemt, at næringsindholdet i menuerne skal oplyses, men oplysningerne er ofte gemt af vejen på en plakat eller på en hjemmeside, skriver dr.dk.

Lederen af et nationalt ernæringsinstitut siger ifølge dr.dk, at en kop kaffe kan variere mellem 20 og 800 kalorier, mens en burger kan variere fra 250 til 1.000 kalorier.

Loven er et led i kampen mod fedme. Enkelthederne i den nye lov ventes først endeligt udformet om et år.