Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Nyt logo og navnUdskriv side

Nyheder - torsdag 06.10.11

Varedeklarationernes moder skifter navn og logo
Du er vant til at se det.

Logo
Det velkendte trekantede logo og navnet Dansk Varefakta Nævn (DVN) findes på stribevis af produkter i supermarkederne; fra mejeriprodukter og kød over pasta og mysli til rengøringsmidler, engangsbleer og cykellygter.

 Men der er ændringer på vej. Fremover vil du se dette justerede logo

 VAREFAKTA-logo
der er forsynet med virksomhedens nye navn – det enklere Varefakta; desuden figurerer ordet ’kontrolleret’ på deklarationen. Det henviser til, at Varefakta stikprøvekontrollerer produkter, der er forsynet med det trekantede logo.

Varefakta er støttet af staten og som sådan den eneste uafhængige virksomhed i Danmark, der udarbejder varedeklarationer. Det er vigtigt, at forbrugerne kan regne med informationerne om ikke kun nettovægt og ingredienser, men også om næringsindhold, oprindelsesland, tilsætningsstoffer og risiko for allergireaktioner.

Ændringerne i logo og navn bliver lanceret netop som virksomheden bag fylder rundt. Det er 55 år siden at det danske Handelsministerium udgav den betænkning om ’kvalitetsmærkning’, der førte til dannelsen af Dansk Varedeklarationsnævn, som det hed i starten.

I Varefakta fortæller direktør Helga Møller om baggrunden for ændringerne:

”Både navn og logo har fulgt os trofast i en stor del af vores over 50-årige historie, men nu føler vi altså, at tiden er inde til en let modernisering af begge dele. Og vi benytter lejligheden i år, hvor det er 55 år siden, at Handelsministeriet lagde grunden til varedeklarationer i Danmark.”

Helga Møller tilføjer, at forbrugerne fortsat vil kunne støde på det nu ’gamle’ logo. Det skyldes, at der vil findes mange emballager med det gamle logo i butikkerne en rum tid endnu.

—–

Varefakta – sikkerhed for de rigtige valg
Varefakta udarbejder og kontrollerer varedeklarationer, så forbrugerne kan være sikre på, hvad de køber; stikprøvekontrollerede produkter bærer det trekantede logo og ordet ’Kontrolleret’.

Korrekte deklarationer udarbejdet af en uvildig enhed er også vigtige for detailhandlen; målet er at skabe en tillidsfuld dialog mellem kæderne og forbrugerne.

På fødevareområdet udarbejder Varefakta over 3.000 kontrollerede deklarationer for bl.a. flere af de store supermarkedskæder.

På nonfoodområdet deklarerer Varefakta produkter inden for bl.a. vaske- og rengøringsmidler, cykellåse og børneudstyr.
2011.10.06