Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Deadline for ny forordning nærmer sigUdskriv side

Nyheder - onsdag 09.04.14

deadline

Fra den 14. december 2014 skal alle fødevarer være mærket efter nye EU-regler.

Konsulenterne på Varefaktas fødevarekontor har haft travlt i årets første måneder, og nyt personale er hyret ind for at svare efterspørgslen.

En af de væsentligste årsager er, at overgangsordningen for mærkning efter den nye forordning om fødevareinformation udløber den 14. december i år.

De væsentligste ændringer er, at:

  1. det samlede sukkerindhold skal angives i næringsdeklarationen
  2. det samlede saltindhold skal angives i næringsdeklarationen
  3. allergener skal fremhæves
  4. der er minimumskrav til skriftstørrelse
  5. der skal mærkes med nedfrysningsdato for frosset kød, frosset tilberedt kød og frosne uforarbejdede fiskevarer.
  6. der skal oplyses om specifikt basismateriale for vegetabilske olier og fedtstoffer.

Dertil kommer en syvende mindst lige så væsentlig ændring, som er at næringsdeklarationen bliver obligatorisk. Det sker dog først med virkning fra december 2016.

Hvis ikke man ønsker at brænde inde med ubrugelig emballage mærket efter de gamle regler, skal man sørge for at få fyldt emballagen inden 14. december. Trykte emballager, der ikke er fyldte inden da, skal nemlig kasseres.

Derimod er det lovligt at sælge fyldte emballager mærket efter de gamle regler også efter den 14. december 2014. ¨

Varefaktas er klar til at besvare henvendelser om den ny fødevareforordning. Ring til Mette Bagger Nissen på 4630 4512 eller send Mette en email på mbn@varefakta.dk.