Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Danske forbrugere bliver beskyttet fantastisk godtUdskriv side

Danske forbrugere bliver beskyttet fantastisk godt

Og de få brodne kar, der er, sørger Fødevarestyrelsen for at ånde i nakken.

Jytte Tandrup, underdirektør, De Samvirkende Købmænd

Bliver forbrugerne efter din opfattelse beskyttet godt nok mod vildledning?
1. Når en dansk far eller mor lige før spisetid begiver sig ind i supermarkedet, er det nok de færreste, der tænker over, at de er på vej ind i et af de tættest regulerede områder i Danmark – nemlig produktion og salg af dagligvarer.

Alle led i dansk fødevareproduktion og salg – lige fra den største industrivirksomhed til den købmand vi møder i supermarkedet – er underlagt endog meget tæt regulering i den såkaldte Fødevareforordning om fødevareinformation til forbrugere. Denne forordning har Fødevarestyrelsen udmøntet i mærkningsvejledningen, der over 126 sider beskriver alt fra oprindelsesmærkning og geografiske betegnelser over mængdeangivelse, holdbarhedsmærkning, opbevarings- og anvendelsesforskrifter til vildlednings- og anprisningsbestemmelser, ingrediensmærkning og meget, meget mere.

Og den meget intense regulering kombineret med en dansk Fødevarekontrol, der tager sin myndighedsforpligtelse meget alvorligt, må føre til et rungende JA – De danske forbrugere bliver beskyttet fantastisk godt mod vildledning. Og når det er sagt, så skal det også siges, at det er både vi og vores medlemsvirksomheder rigtigt glade for. For forbrugerne skal kunne have tillid til, at produkterne i de danske dagligvarebutikker er mærket korrekt.

At der så altid vil findes brodne kar – det kan vi ikke komme uden om – og det er dem, som Fødevarestyrelsen med sine kontroller skal forhindre i at få for stort spillerum. Men med de store og seriøse spillere i den danske detailhandel, der alle tager såvel mærkningsreglerne som fødevaresikkerheden meget alvorligt, er det min klare opfattelse, at de danske forbrugere får sikre fødevarer og samtidig er rigtig godt beskyttede mod vildledning.

 

Er der særlige områder, eller har du konkrete eksempler på, hvor der efter din opfattelse bør sættes ekstra ind?

2. Som nævnt kan der være mindre seriøse spillere på markedet, hvor det er vigtigt, at Fødevarestyrelsen til stadighed ”ånder dem i nakken” og tager alle for hånden værende midler i brug for at få dem til enten at rette ind på ”dydens smalle sti” eller sikre, at de ikke længere opererer på det danske marked.
Og herudover vil der så naturligvis altid være konkrete regler, hvor der er plads til forbedring. Som et eksempel kan nævnes de såkaldte – og meget rigide – ernærings- og sundhedsanprisninger. Det er min opfattelse, at der er en række producenter og butikker, som faktisk gør et stort arbejde for eksempelvis at reducere salt i visse produkter, men hvor man af frygt for at komme i karambolage med reglerne for ernærings- og sundhedsanprisningerne undlader at ”reklamere” med dette.

På samme måde er der nogle områder, hvor det i dag ikke er tilladt at anvende Nøglehulsmærket, hvor man fra myndighedernes side burde kunne give mulighed for det, da netop Nøglehullet er en meget let og godt indarbejdet mærkningsordning, som rigtigt mange forbrugere efterhånden kender.

 

Har du forslag til, hvordan det kan sikres, at forbrugerne ikke bliver vildledt?

3. Fødevarestyrelsens tilsynsførende er af afgørende betydning i dette arbejde. Styrelsen skal til stadighed koncentrere sin indsats om at sikre, at de brodne kar får svært ved at operere frem for at bruge mange tilsynsbesøg hos de regelrette virksomheder.
Derudover er det meget vigtigt, at styrelsen kontrollerer ”ved kilden”. Det vil sige, styrelsen skal ikke kontrollere færdigproducerede varers mærkning i de enkelte butikker, men skal koncentrere den kontrol dér, hvor mærkningen er udført. På tilsvarende vis bør styrelsen for alvor få gang i den såkaldte kædekontrol, så ting, der kan kontrolleres på et kædekontor eller lignende, bør kontrolleres dér. Det giver eksempelvis ikke mening at kontrollere de plastikposer, som bagerbrød bliver pakket ind i, i de enkelte butikker. Det er ikke butikkerne, men oftest kædekontoret, der indkøber sådanne varer – og de bør derfor også kontrolleres på kædekontoret.

 

Kan du se Varefakta have en rolle her?

4. Da korrekt mærkning er vigtig for såvel forbrugerne – som for producenter og dagligvarebutikker – er det godt, at der er mulighed for at indhente den nødvendige ekspertise til brug for korrekt mærkning af produkterne, hvis producenterne eller grossisterne ikke selv besidder denne viden. Der er derfor i min optik rigtig god plads til både Varefakta og andre udbydere af ”mærkningsekspertise” på det danske marked. Det er i alles interesse, at mærkningen bliver udført korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Og som nævnt indledningsvist er den lovgivning så kompliceret, at det kan være svært – især for mindre virksomheder – ”in house” at oparbejde og vedligeholde viden om de mange mærkningsregler – så netop derfor er Varefakta og andre virksomheder, der kan bistå med råd og konkret mærkningskendskab, af stor betydning for at undgå vildledning af forbrugerne.