Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Det nye logo skal være imødekommendeUdskriv side

Det nye logo skal være imødekommendeFinn Nygaard

Den internationalt anerkendte grafiker Finn Nygaard
står for redesignet af Varefaktas logo

Af Ib Keld Jensen

“Jeg har forsøgt at gøre logoet mere venligt. Rundet de skarpe kanter af og i det hele taget gjort logoet mere imødekommende. Det giver en fornemmelse af, at det kommer ud imod dig, og i det hele taget synes jeg, at der er mere harmoni i det, end der var før.”

Sådan siger grafikeren Finn Nygaard, Fredensborg, som har haft til opgave at redesigne Varefaktas velkendte logo med øjet i trekanten.

Og netop redesign er en udfordring.
“Det er altid vanskeligere at skulle udvikle på noget, der allerede er tegnet, så jeg havde også lidt svært ved at komme i gang. Det sjoveste er, hvis man kan lave noget nyt og selv forme det helt fra begyndelsen,” fortæller Finn Nygaard, der er Varefaktas husgrafiker. Hans velkendte streg har i årevis præget Varefaktas nyhedsbrev Mærkning, og det er også Finn Nygaards formsans og visuelle kreativitet, der er grundlaget for dette, det første af Varefaktas elektroniske nyhedsbreve. 

“Ethvert logo får en drejning, der er påvirket af, hvor jeg er som grafiker for tiden,” fortæller Finn Nygaard, der henter inspiration på sine mange rejser og ved sine udstillinger i udlandet. Inden længe åbner to udstillinger i Mexico med hans værker.

Den største udfordring med det nye logo har været at få teksten til at passe til logoet, så den også kan læses i en meget lille størrelse.
Det nye logo har fået tilføjet et ‘kontrolleret’ til Varefakta, for at understrege at Varefaktas deklarationer løbende bliver stikprøvekontrolleret.

“Jeg har måttet gå ned i en knapt så fed typografi for at sikre læsbarheden,” siger Finn Nygaard, der håber, at logoet en dag bliver så kendt og budskabet så udbredt, at teksten bliver helt overflødig.
“Det vil være det optimale. Så er det, at logoet viser sin styrke”.

Februar 2012