Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Ekspert: Vi behøver kun ét mærkeUdskriv side

Af Ib Keld Jensen

Fødevaremærker gør mere skade end gavn. Forbrugerne kan ikke gennemskue forskellen, ved ikke hvad mærkerne betyder og tillægger ofte de enkelte mærker en betydning, de slet ikke har.

Sådan lyder vurderingen fra madsociolog Jon Fuglsang, der er adjunkt ved professionshøjskolen Metropol og fast fødevareekspert og blogger ved Altinget.dk.

Jon Fuglsang har i de senere år slået sit navn fast som markant debattør og optræder jævnligt på landsdækkende tv med opsigtsvækkende synspunkter.

Derfor er det heller ikke nyt, at Jon Fuglsang mener, at der bør ryddes op i junglen af fødevaremærker. Nyt er det til gengæld, at kun Varefakta behøver at overleve oprydningen.

”Varefakta står for ærlig, troværdig, fair og kontrolleret information. Det er, hvad tidens forbrugere har behov for. Men det kræver, at forbrugerne engagerer sig mere i indkøbssituationen, og det er et synspunkt, jeg deler med mange af mine fagfæller,” siger Jon Fuglsang.

Han nævner Nøglehulsmærket som eksempel.

”Fødevarestyrelsen siger, at 80 procent af danskerne kender mærket. Problemet er bare, at kun 20 procent nogenlunde ved, hvad det står for. I praksis bliver Nøglehulsmærket tillagt en værdi, det slet ikke har, og det ender med at blive vildledende i stedet for vejledende. Forbrugerne kommer hjem med et andet produkt end dét, de troede, de købte.”

Jon Fuglsang peger desuden på, at mærkerne er endimensionelle.

”Nøglehulsmærket er et ernæringsmærke, der siger noget om den sundeste vare inden for en produktgruppe. Mærket fokuserer altså kun på sundhed, der er blevet det altoverskyggende fokus i tiden. Men selvom sundhed og ernæring er mit eget fagområde, så er sundhed ikke vigtigere end så mange andre hensyn: Om varen smager godt, om den er frisk, om den indeholder flere aromastoffer eller er bæredygtigt produceret.”

Ikke blot Nøglehulsmærket, men mange af de øvrige fødevaremærker, er med til at begrænse forbrugernes reflektionsniveau, vurderer Jon Fuglsang, der vil have den enkelte forbruger til at være mere til stede og nærværende i indkøbssituationen.

”Helt konkret bør forbrugerne kigge grundigere på produkterne, læse varedeklarationen og bruge sanserne, den sunde fornuft og sin egen intuition.”

Jon Fuglsang er helt på det rene med, at mange danskere har vanskeligt ved at tyde en næringsdeklaration.

”Der ligger en kæmpe politisk opgave i at klæde forbrugerne bedre på i form af undervisning på området. Det er alfa og omega, at der kommer et fornyet politisk fokus på dette område, som har været nedprioriteret i årevis.”

Selvom Jon Fuglsang altså ønsker en oprydning i junglen af fødevaremærker, så tror han ikke på, at forbud mod enkelte mærker er vejen frem.

”Der er i dag cirka 40 fødevaremærker, hvoraf nogle lapper over hinanden. For eksempel er det svært at forstå, at vi både skal have et dansk og et europæisk økologimærke. Er de virkelig begge nødvendige? Og hvad med kædernes egne mærker som for eksempel Coops Änglamark. Hvordan adskiller det sig fra økologimærker og nøglehulsmærket? Det kan kun ganske få svare på.”

Ifølge Jon Fuglsang er der nærmest gået sport i at få så mange mærker på et produkt som muligt.

”På mit kontor har jeg en babymospuré fra Coop, som har 11 mærker. Ifølge mærkningslogikken er det svaret på alle vores bønner. Men fødevarer bliver mere og mere komplekse og svære at gennemskue og hér er der behov for ærlig og fair markedsføring af produktet, som vi ser det i CBS-projektet fair speak.

Med Varefakta er der en reel chance for at forstå produktet,” lyder det fra eksperten i forbrug og fødevarer, der er ved at skrive en bog om emnet.