Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Fantasifuld dokumentation fra kinesereUdskriv side

Af Ib Keld Jensen

Fødevarestyrelsen er gået i offensiven og forlanger, at købmænd og supermarkeder skal dokumentere, at deres plastprodukter ikke udgør en sundhedsrisiko. Og det er problematisk.

Materialer og genstande, der kommer i kontakt med fødevarer, må ikke udsætte mennesker for en sundhedsrisiko.

Sådan siger EU-reglerne frit oversat, og det har de gjort siden 2004.

Men efter ni år har talrige leverandører store problemer med at leve op til kravene, og det giver problemer for danske importører og for detailhandelen.

I hvert enkelt led fra den første råstofleverandør til produktet står på købmandens hylder, skal man nemlig kunne gøre rede for, at man har gjort sit for at sikre forbrugerne mod en sundhedsrisiko. Og man kan ikke bare spille bolden tilbage til et tidligere led, når det brænder på, og Fødevarestyrelsen beder om dokumentation. Heller ikke selvom man har en udfyldt overensstemmelseserklæring.

”Vi kan konstatere, at vi får flere og flere henvendelser fra købmænd og supermarkeder, der er blevet bedt af Fødevarestyrelsen om at fremskaffe dokumentation for, at deres plastprodukter er i orden,” fortæller nonfood-konsulent Ellen ter Haar Hansen, der er specialist i de skrappere plastregler EU vedtog i en forordning i 2011, og som bygger oven på reglerne fra den overordnede forordning for Fødevarekontaktmaterialer 1935 fra 2004.

Netop fordi der er tale om en forordning, skal alle EU-lande efterleve reglerne, mens direktiver og bekendtgørelser kan være længe undervejs, inden de bliver implementeret i de enkelte lande.

Kopierede dokumentation
Ellen ter Haar Hansen oplever, at man i Østen ofte står uforstående over for krav til dokumentation og overensstemmelseserklæringer. I et konkret tilfælde bad hun om dokumentation hos en kinesisk producent for nogle aluminiumsbakker og fik blot tilbagemeldingen: “Don’t worry – everything is okay.”
Og i et andet tilfælde blev hun bedt om at sende et eksempel på god dokumentation.

”Jeg sendte et eksempel med nogle plastposer, og modtog kort efter en copy-pasted version af den tekst jeg lige havde sendt, men til et helt andet produkt – noget husholdningsfilm – i stedet.”

Ifølge nonfood-konsulenten kan en del af forklaringen på den manglende forståelse hos producenten være, at kun Danmark sammen med Holland rent faktisk håndhæver forordningen i praksis.

”Når hele EU er omfattet af de samme regler, kan det være svært at forstå, at ikke alle stiller de samme dokumentationskrav”.

Principielt skal købmanden eller supermarkedet have dokumentationen liggende, hvis Fødevarestyrelsen beder om den, men i praksis kan den også ligge på et kædekontor. Varefakta vil ofte ligge inde med dokumentation, som Varefakta selv har kontrolleret og godkendt, og selv større kunder har bedt Varefakta indhente nødvendig dokumentation og overensstemmelseserklæringer – også for produkter uden Varefakta.

Ofte råder købmanden ikke over selve dokumentationen, men en overensstemmelseserklæring, der i praksis betyder, at importør eller producent lover, at dokumentationen findes i et tidligere led. Imidlertid kan det forekomme, at en kæde af overensstemmelseserklæringer viser sig ikke at have bund i reel dokumentation.

”Og så er det købmanden, der står med problemet. Det kan godt være, at han har handlet i god tro, men hvis Fødevarestyrelsen finder, at dokumentationen ikke er i orden, kan han blive tvunget til, at tage varerne af hylden med de omkostninger, det indebærer,” fortæller Ellen ter Haar Hansen. Især mindre importører løber en risiko, vurderer hun.

Især problemer i Østen
Kina og Hong Kong anses for de største eksportører af materialer og genstande til kontakt med fødevarer, men de lokale myndigheders kontrolindsats er ringe i forhold til sporbarhed, kvalitetsstyring, overensstemmelseserklæringer og baggrundskontrol.

Generelt kan det være svært at skaffe pålidelig dokumentation fra kinesiske og andre tilsvarende tredje landes producenter. Det er en stærkt medvirkende årsag til, at EU i 2011 indførte særdeles skrappe krav til import af plastkøkkenredskaber af polyamid og melaminplast i forordningen med betegnelsen 284/2011-EU

Det kan som nævnt være vanskeligt at skaffe pålidelige dokumentation fra producentlandene. FORCE Technology har peget på en række typiske problemstillinger:

  • Producenten hævder, at han ikke kender noget til overensstemmelseserklæringer og forsøger i stedet at tørre opgaven af på importøren, som så må udarbejde leverandørerklæringer, som producenten så bare skriver under på.
  • Plastleverandøren vil ikke oplyse, hvilke additiver der er anvendt, og hvorvidt, der er anvendt stoffer med specifikke migrationsgrænser og henviser til, at det er en fabrikationshemmelighed. Det betyder, at producenten reelt ikke kan dokumentere, at lovgivningen er overholdt for den færdige genstand.
  • Baggrundsdokumentation i form af laboratorieanalyser er ikke udført korrekt. Ofte er der anvendt forkerte testbetingelser og simulatorer, og meget ofte har man undersøgt for global migration – men undladt at tjekke den specifikke migration af udgangsstoffer og additiver, hvilket er en helt anden type analyse, specielt for flygtige stoffer.
  • Producenten ved måske, hvor de har købt råvarerne, men ikke hvor deres leverandør har dem fra. Leverandøren skiftes måske undervejs, og næste sending er måske fremstillet af billigere materialer. Der kan også være ændret i produktionsprocessen, så den bliver mere profitabel. Det kan ske ved at producenten eksempelvis skruer ned for hærdningstid eller temperatur. På den måde kommer man til at mangle dokumentation for sporbarhed og overholdelse af god fremstillingspraksis.

”Men selvom der kan være nok så gode forklaringer på, at dokumentationen ikke er til stede, så er det ikke nogen undskyldning. Den skal være i orden,” fastslår Ellen ter Haar Hansen.