Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Forbrugerne føler sig ofte snydt af emballagenUdskriv side

 Mere end hver fjerde forbruger oplever jævnligt at blive snydt af, at fødevareemballagen lover
mere, end indholdet kan leve op til, viser ny undersøgelse. Kun få er aldrig blevet snydt.

 Danske forbrugere føler sig jævnligt snydt af emballagen, når de køber mad og drikke.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse, som Varefakta har foretaget i samarbejde med Forbrugerrådet. Mere end hver fjerde forbruger – eller helt præcist 27 procent – siger, at de jævnligt føler sig snydt af emballagen. Dertil kommer, at to ud af tre forbrugere siger, at de mindst en gang har følt sig snydt af især illustrationerne på emballagen.

”Vi oplever det som et ganske stort tal. Der bør ikke herske tvivl om, at alle oplysninger bør være korrekte, og når så mange forbrugere oplever, at det ikke altid er tilfældet, så bør det give stof til eftertanke hos både producenter og i dagligvarehandlen,” siger Varefaktas direktør Helga Møller.

Forbrugerne i undersøgelsen føler sig især snydt af illustrationer og billeder på emballagen, hvor næsten tre ud af fire har haft dårlige oplevelser.

”Vi støder jævnligt på misvisende illustrationer. For eksempel billeder af indbydende friske jordbær i et produkt, hvor der måske er tilsat lidt jordbærekstrakt. Eller det kan være produkter, der sælges, som om de er fremstillet efter en gammeldags mormor-opskrift, men hvor et nærmere eftersyn viser, at der er tilsat en  række tilsætningsstoffer, som næppe var kendt i gamle dage. Derfor er det ikke så overraskende, at forbrugerne kan have den oplevelse,” siger Helga Møller.

Varefakta ser det som sin kerneopgave at sikre forbrugerne ærlig og troværdig emballage både hvad angår tekst og illustrationer, for det gavner samtidig producenter og detailled. Erfaringen viser, at det betaler sig at være omhyggelig med at være fuldt opdateret på love, regler og praksis på området. I praksis er det så godt som aldrig varer med Varefakta, der findes behæftet med fejl eller må trækkes tilbage. Den troværdighed, det giver i forhold til forbrugere, producenter og detailled, har alle parter gavn af.

Hér spiller de årlige stikprøvekontroller også en rolle, idet eventuelle afvigelser i produktionen vil blive fanget hér og tilrettet i deklaration og på emballagen.

Kun 16 procent har aldrig oplevet at føle sig snydt af emballagen.

Forbrugerpanelet består af 2316 paneldeltagere over 18 år. Resultaterne er baseret på svar fra 986 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 43 %. Data er vægtet i forhold til køn og uddannelsesniveau.


På denne pakke müsli er der ifølge producenten 46 procent frugt.
I deklarationen kan man imidlertid se, at de 46 procent indeholder andet end frugt, f.eks. sukker.

Fakta:
Hold øje med Varefakta-logoet, hvis du ikke vil snydes. Logoet er kendetegnet ved en trekant med et øje samt teksten Varefakta kontrolleret:

Logoet betyder at:

  • informationerne på emballagen er tjekket af Varefakta
  • Varefakta årligt stikprøvekontrollerer, at informationerne stadig er korrekte
  • emballagen lever op til lovens krav, så du ikke behøver at føle dig snydt
  • informationerne står i samme rækkefølge, så du let kan sammenligne varerne
Har du oplevet at føle dig snydt af, at emballagen på en fødevare lovede mere, end indholdet kunne holde?
Undersøgelse alle
Figur 1 – Alle

 

Hvad var det ved emballagen, der gjorde, at du følte dig snydt?
Der må gerne angives flere svar.
Undersøgelse, snydt
Figur 2 – Alle, der mindst én gang har oplevet at føle sig snydt af en fødevareemballage.

Det er især illustrationer og billeder på emballagen, der får folk til at føle sig snydt, idet 73 % af respondenterne har angivet dette som årsag. En tiendedel af respondenter har derimod følt sig snydt af mærkningen på produktet, mens 26 % angiver varedeklarationen som årsag, og 24 % angiver anden tekst end deklarationen.

 

2014.04.02