Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Hestekødsgalop viser, at snyd er bandlystUdskriv side

Af Helga Møller

Er der én ting vi kan lære af skandalen om den manglende deklarering af hestekød, så er det, at hverken forbrugere, myndigheder eller offentlighed tolererer snyd. Vi skal kunne stole på, at oplysningerne i deklarationen svarer til indholdet i pakken. Det er derfor vi markedsfører vores deklarationer som ærlige og kalder vores nyhedsbrev for Ærlighed, siger direktør Helga Møller.

Da Varefakta formulerede en ny skarp vision for et par år siden begyndte vi med at spørge os selv, hvorfor vi egentlig er her.

Vi nåede ret hurtigt frem til, at det vi i særlig grad kan byde ind med er ærlige og kontrollerede deklarationsoplysninger, for vi var helt sikre på, at det er et krav hos forbrugerne.

Vi var også sikre på, at mange virksomheder gerne vil sælge en vare, som de selv og dermed deres kunder kan have tillid til. I hvert fald de virksomheder vi gerne vil samarbejde med.

Så når vi fungerer som ekstern kontrollerende og uvildig instans, er det ensbetydende med, at de virksomheder, som køber vores ydelser ikke har noget imod at lade sig kontrollere.

At snyd finder sted, kan vi konstatere i hestekødsskandalen, men langt mere almindeligt er det, at der opstår fejl i deklarationen, som næppe skyldes bevidst snyd, men som kan have alvorlige konsekvenser for forbrugerne.

Hestekødshistorien udgjorde med alt vi ved ikke nogen sundhedsrisiko, men den var et anslag mod forbrugernes tillid til deklarationerne. Som redaktør Annette Claudi meget præcist formulerede det i Politiken:

”Med god grund føler forbrugere sig holdt for nar. Her gik vi og troede, at de detaljerede varedeklarationer på de varer, vi køber i supermarkedet, rent faktisk fortæller, hvad produktet indeholder.”

Det burde være en selvfølge, at forbrugerne kan regne med deklarationsoplysningerne. Men faktisk er der ofte fejl.

En statistik viste for et par år siden, at vi i Varefakta fandt fejl i 28 procent af 361 deklarationer. Og der er vel at mærke tale om frivillig kontrol og fejl, der bliver rettet. Jeg tør derfor ikke gætte på omfanget af fejl i de varer, hvor producenten kontrollerer sig selv, som det ofte er tilfældet.

I de fleste tilfælde har fejlene ingen sundhedsmæssige konsekvenser. Det har hestekødsskandalen heller ikke.

Men det gør noget ved forbrugernes tillid. Og vil vi genoprette den, må vi være mere nøjeregnende med at deklarationsoplysningerne holder for en nærmere efterprøvning.

Problemerne med hestekødet viser også, at der deklarationsmæssigt er behov for et nyt fokus. I dag er DNA-test af kødindholdet ikke en del af den kontrol, vi udfører. Men vi er i færd med grundigt at overveje, hvordan vi fremover som noget nyt kan tilføje kontrol af kødart til den kontrol, vi i forvejen udfører.