Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Hold øje med anprisningerneUdskriv side

Hold øje med anprisningerne

Hvis ikke vi fastsætter ernæringsprofiler, vil en Kinder-mælkesnitte pludselig kunne sælges som ’god for knoglerne’.

Anja Philip, fmd. Forbrugerrådet:

 

1. Bliver forbrugerne efter din opfattelse beskyttet godt nok mod vildledning?

Det er vores indtryk, at vildledning af forbrugerne prioriteres lavere end tidligere, og afgørelserne bliver mere juridiske, dels pga. mere detaljerede bestemmelse om fx anprisninger og dels fordi virksomhederne er villige til at ”gå længere” for at få deres sag prøvet i retten. Dette betyder, at det kan blive sværere for Fødevarestyrelsen at løfte ”bevisbyrden” for produkter, der ligger i gråzonen af vildledning.

 

2. Er der særlige områder eller har du konkrete eksempler på, hvor der efter din opfattelse bør sættes ekstra ind?

Vi synes, at mærkning baseret på portionsstørrelse (GDA) er dybt problematisk. Også selvom det ”kun” er en frivillig mærkning, der skal supplere 100 g-mærkningen. Den er særlig problematisk på varer, hvor portionsstørrelsen ikke er givet, fordi det varierer meget, hvor meget vi hver især vil spise og kalde en portion. Fx morgenmadsprodukter.

Derudover har vi aktuelt en klagesag om Graasten Ægte Mayonnaise liggende hos Fødevareministeriets klagesekretariat, som jeg synes meget godt illustrerer vildledningsproblematikken af i dag. Vi mener ikke, at man kan kalde Graastens mayonnaise for ”ægte”, når den indeholder 7 tilsætningsstoffer, og andre mayonnaiser på markedet bliver lavet uden. FVST mener, at det er i orden, fordi den lever op til en international (Codex) generel standard for mayonnaise. Vores anke er, at ordet ”ægte” mister sin betydning for forbrugerne, hvis alle mayonnaiser kan betegnes som ”ægte”, bare de indeholder olie og æg.

Sidst men ikke mindst frygter vi, hvordan virksomhederne vil benytte sig af de fødevare-anprisninger man pga. nye regler fra EU må bruge. Hvis ikke man fastsætter ernæringsprofiler og dermed tager højde for produktets øvrige bestanddele, vil en Kinder mælkesnitte pludselig kunne sælges som god for knoglerne, fordi der er kalk i mælk og selvom den er fyldt med sukker og kalorier.

 

3. Har du forslag til, hvordan det kan sikres, at forbrugerne ikke bliver vildledt?

Vi har her i starten af september sammen med FairSpeak-forskerne fra CBS lanceret 11 frivillige dogmer til virksomhederne mod vildledning. www.taenk.dk/markningsdogmer

Dogmerne er baseret på FairSpeaksgruppens årelange forskning på området. Vi ser gerne, at fødevareministeren kommer på banen og opfordrer erhvervet til at følge fair-speak dogmerne. Derudover mener vi, at der er brug for, at vildledning prioriteres i fødevarekontrollen, bl.a. via kontrolkampagner. Men naturligvis ikke på bekostning af fødevaresikkerheden.

 

4. Kan du se Varefakta have en rolle hér?
Jeg kan sagtens se, at Varefakta kan have en rolle ved i deres kontakt med virksomhederne at forsøge at trække dem væk fra gråzonerne i markedsføringen. Varefakta kunne også bringe de 11 dogmer mod vildledning i spil overfor virksomhederne og på den måde medvirke til, at forbrugerne ikke vildledes, når de køber fødevarer.