Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Ny mærkning af kød kan have lange udsigterUdskriv side

koI februar vedtog EU-parlamentet med overvældende flertal, at kød, der indgår i forarbejdede fødevarer, fremover skal mærkes med oprindelsesland. Der går dog formentlig lang tid, inden loven træder i kraft, og det giver producenterne en unik mulighed, vurderer Varefaktas direktør.

Af Ib Keld Jensen

At EU-parlamentet den 15. februar med 460 stemmer ud af 697 tilstedeværende medlemmer vedtog, at kød der indgår i forarbejdede fødevarer skal mærkes med oprindelsesland får næppe nogen praktisk betydning for producenter og detailhandel på kort sigt.

De lange udsigter skyldes, at EU-parlamentet ikke kan gennemføre lovgivning uden om Kommissionen, og hér er der udtrykt skepsis overfor forslaget. Ifølge iagttagere er der sandsynlighed for, at Kommissionen vil søge at trække sagen i langdrag. Omvendt kan Kommissionen næppe sidde et så overvældende parlamentsflertal overhørigt, og derfor vil en mærkningsordning formentlig blive gennemført på et tidspunkt, vurderer iagttagere.

Parlamentarikerne reagerer på den såkaldte hestekødsskandale. Helt konkret forestiller Parlamentet sig, at man med et stempel eller et klistermærke kan oplyse forbrugeren om fra hvilket land, kødet stammer fra.

For direktør Helga Møller, Varefakta, ligner Kommissionens forventede forhaling en gylden chance for producenterne i nogle af de lande, der traditionelt kæmper med at vinde forbrugernes tillid.

”Vi har for nylig offentliggjort en undersøgelse, der viser, at for eksempel polske og kinesiske fødevarer scorer meget lavt på tilliden hos forbrugerne. Men undersøgelsen viser også, at producenterne kan skyde genvej til danske forbrugeres tillid,” siger Helga Møller og henviser til professor i forbrugeradfærd ved CBS, Torben Hansen, der har kommenteret undersøgelsen, som Wilke har foretaget for Varefakta.

Professor: Oplagt med dansk kontrol
Torben Hansen peger på, at danske forbrugere grundlæggende har høj tillid til systemer, vi kender og kan identificere os med, og derfor er tilliden til tyske og svenske fødevarer stort set lige så høj, som den er til danske fødevarer. Derimod opfatter mange danskere stadig Polen som en del af Østeuropa med den begrænsede tillid, det indebærer. Ifølge professoren vil man med dansk kontrol kunne opnå højere tillid også til for eksempel polske fødevarer.

”Det er oplagt, at ved f.eks. at indføre dansk kontrollerede varedeklarationer, så overvælter man noget af den grundlæggende danske tillid til de udenlandske fødevarer,” mener Torben Hansen.

Undersøgelsen underbygger Torben Hansens vurdering, idet forbrugerne er blevet spurgt om deres tillid til polske fødevarer både med og uden dansk kontrolleret varedeklaration.

Tilliden stiger markant, når fødevaren har været omkring et uafhængigt dansk kontrolsystem. Kun 2,2 procent har høj tillid, og 20 procent kan mønstre nogen tillid til polske fødevarer, der er uden dansk kontrol. Tilliden stiger til gengæld markant, når der er en uafhængig dansk kontrol af deklarationen. Her kan 13,8 procent erklære høj tillid, og 45 procent har så nogen tillid.

”Tallene er så markante, at det må give anledning til overvejelser blandt producenter og importører og ikke mindst i detailhandelen,” vurderer Helga Møller fra Varefakta.

2015.04.22