Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Pjece om børns sikkerhed er genoptryktUdskriv side

sikkerforditbarnsskyld

Pjece om børns sikkerhed er genoptrykt

I Danmark er det almindeligt at lægge børn til at sove udendørs, hvilket er usædvanligt i resten af Europa. Det er blot et eksempel, der kalder på særlige danske regler for børneprodukter.

Af Ib Keld Jensen

Varefaktas stærkt efterspurgte pjece om børns sikkerhed er netop blevet opdateret og genoptrykt.

Pjecen lister en række krav op til børneprodukter, som Varefakta stiller, for at lægge navn og mærke til produktet.

I løbet af en årrække er en del af de sikkerhedskrav, som Varefakta har stillet i årevis, blevet indhentet af de europæiske standarder på området. Men der er stadig en række områder, hvor Varefakta stiller særlige krav til sikkerhed og kvalitet.

Den særlige danske tradition for at lægge børn til at sove i barnevognen udendørs nødvendiggør for eksempel en række krav, som ikke er omfattet af de europæiske standarder. Uden for Danmarks grænser bruges en barnesele typisk som en gåsele, mens der i Danmark er behov for en sele, der er særligt egnet til at lægge barnet til at sove i barnevognen.

Afprøves i praksis

Tilsvarende er der krav i Varefakta-forskrifterne, der sikrer, at ringene i barnevognen har tilstrækkelig trækstyrke til, at man kan lægge selv store børn til at sove i barnevognen, uden at barnet kan rejse sig.

Børneprodukter fra Varefakta er desuden kendetegnet ved, at de testes i et akkrediteret laboratorie og barneseler afprøves desuden i praksis i en børneinstitution, inden produktet sendes på markedet. Det sker ud fra, at det er i hverdagen, at produktet skal stå sin prøve, og det giver nogle andre udfordringer i afprøvningen, end man kan opnå i et laboratorie.

Når produktet er kommet på markedet, fører Varefakta løbende tilsyn gennem regelmæssige stikprøvekontroller.

Krav til kvalitet og kemikalietest

Der gælder også særlige danske Varefakta-krav for høje barnestole, for rejsesenge til børn og for narresutter.

Ved siden af sikkerhedskravene opererer Varefakta i nogle tilfælde også med kvalitetskrav til overfladens holdbarhed eller krav til, at materialerne er testet for indhold af visse kemikalier. I en del tilfælde stilles der desuden særlige krav om ekstra informationer, som kan være vigtige for forbrugerne. Eksempelvis kan mål og vægt på en barnevogn henregnes under den kategori.

Varefaktas forskrifter ajourføres løbende, så de både efterlever kravene i de europæiske standarder, som EU har vedtaget, og samtidig lever op til de forventninger, en moderne forbruger kan stille til sikkerheden for et børneprodukt i Danmark.

Den opdaterede børnepjece kan findes via dette link.

Pjecens distribueres blandt andet til samtlige børneforældre via Rema 1000.

Sundheds­styrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning anbefaler, at man vælger babyudstyr, der lever op til Varefaktas krav.

Ærlighed 59:

Varefakta-direktør takker af efter 25 år – ny administrerende direktør søges

Dagligvareaktører begræder Varefaktas finanslovs-exit

Circle K glæder sig over samarbejde med Varefakta

Varefakta vil teste børneprodukter for skadelig kemi

Varefakta kommenterer ikke på emballagemærker

Forbrugerne vildledes i stort omfang