Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Positivt møde med ministerenUdskriv side

Positivt møde med ministeren
 
Forbrugerne skal have de nødvendige oplysninger og den nødvendigeFødevareminister Mette Gjerskov
sikkerhed for selv at kunne træffe deres egne valg.
Budskabet lyder næsten som Varefaktas programerklæring, men det er faktisk budskabet i regeringsgrundlaget.

Af Ib Keld Jensen
 

Derfor var det måske ikke så overraskende, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) på mødet med Varefaktas direktør, Helga Møller, fuldt og helt støttede teksten.
 

Helga Møller fortalte ministeren, at Varefakta ved en stikprøve i en discountkæde for nylig havde fundet mærkningsfejl i otte ud af ti varer og brugte dette eksempel til at gøre ministeren opmærksom på, at Varefakta har en vigtig mission, idet den virkelige verden ikke nødvendigvis ser ud, som regeringen ønsker.
 

”Det var et yderst positivt møde. Ministeren var meget interesseret i, hvad vi havde at fortælle og stillede mange uddybende spørgsmål undervejs,” fortæller Helga Møller.
 

Særlig interesse viste fødevareministeren for det undervisningsmateriale, Varefakta har udviklet til grundskolen. Materialet består blandt andet af pjecen “Hvad skal du vælge – Brug bagsiden” samt en undervisningsavis og et onlinespil.
 

På spørgsmålet fra Mette Gjerskov om vi var tilfredse med samarbejdet med Fødevarestyrelsen, benyttede Helga Møller lejligheden til at udtrykke ønske om kortere svartider ved henvendelser.
 

Mette Gjerskov udtrykte tilfredshed med Varefaktas deltagelse i forskellige af Fødevarestyrelsens erfagrupper, og Helga Møller kvitterede ved at sige, at Varefakta også er glad for, at ministeriet og styrelsen trækker på Varefaktas ekspertise, for eksempel i spørgsmål om tolerancegrænser.
 

”Vi fik også lejlighed til at fortælle ministeren om forskellen på Varefaktas deklarationer med uvildig udarbejdelse og uvildig kontrol, som adskiller Varefakta fra andre deklarationer og som betales af virksomhederne selv.”