Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Skærpet kontrol med fødevareemballageUdskriv side

Af Ib Keld Jensen

De nye regler betyder, at man både som producent og leverandør skal kunne fremvise en gyldig overensstemmelseserklæring. Man skal kunne spore plastemballage, plastskåle og andre plastmaterialer, tilbage i alle led. Desuden skal man kunne dokumentere, at materialet er egnet til at komme i kontakt med de fødevarer, materialerne konkret skal bruges til, og endelig skal materialet være produceret på en måde, der sikrer ensartet kvalitet.

Alt skal være dokumenteret i en såkaldt overensstemmelseserklæring.

”I praksis vil det være tilstrækkeligt, at producenten udfærdiger erklæringen og lader den følge produktet gennem alle led. Men i hvert led skal man kunne dokumentere, at erklæringen findes. Vi ved, at Fødevarestyrelsen har skærpet kontrollen med området,” fortæller konsulent Ellen ter Haar Hansen, Varefakta.

Generelt skal materialer kunne spores helt tilbage til de udgangsstoffer, der er benyttet. For plastmaterialer er der krav om overensstemmelseserklæringer fra polymeren fremstilles og frem. I princippet burde man kunne nøjes med at få en overensstemmelseserklæring fra sin leverandør. Men selvom det er foregående leds ansvar, at erklæringen er sandfærdig, så kan man godt risikere selv at komme til at sidde med aben, som virksomhedskonsulent Jens Sinding fra FORCE Technology formulerer det i Food Supply:

”Kun hvis man har udvist rettidig omhu og benyttet en leverandør, der har styr på sporbarhed, kvalitetsstyring, kvalitetskontrol, overensstemmelseserklæringer og baggrundsdokumentation, kan man sove nogenlunde trygt.”

Men selv om alt er i orden, kan man ikke for tid og evighed læne sig tilbage og tro, at den hellige grav er vel forvaret.

”Der kan ske ændringer i lovgivningen, produktionsmetoder eller komme nye underleverandører til. I det hele taget kan forudsætningerne ændre sig, så det kræver en ny erklæring. Vi ved ud fra erfaring, at det ikke altid sker, derfor anbefaler vi, at man beder om en ny overensstemmelseserklæring hver andet år,” siger Ellen ter Haar Hansen, Varefakta.

Kravene til fødevarekontaktmaterialers sikkerhed er de samme, uanset hvor de er produceret. Mange af kontaktmaterialerne er produceret i Kina, som altså i hvert enkelt tilfælde skal udforme en erklæring efter forordningens anvisninger.

Kina og Hong Kong er de største eksportører af materialer og genstande til fødevarekontakt. Men kontrollen er ineffektiv fra lokale myndigheders side, og det har fået EU til at indføre skrappe krav i en særlig forordning  om import af plastkøkkenredskaber. Krav, der ifølge Jens Sinding, også burde omfatte andre plastmaterialer.

”Specielt ved import fra tredje lande og Asien skal man udvise stor forsigtighed og forlange væsentligt grundigere dokumentation, end man normalt vil forlange fra en anden dansk virksomhed. Som udgangspunkt skal man regne med, at man ikke kan stole på overensstemmelseserklæringer fra f.eks. Kina. En overensstemmelseserklæring vil derfor aldrig være nok til, at man kan hævde, at man har udvist rettidig omhu,” vurderer Jens Sinding.

Han mener, at man som minimum bør forlange at se relevante testrapporter og generelt forlange overensstemmelseserklæringer og baggrundsdokumentation fra leverandørerne af råvarerne – vel at mærke dokumentation, der kan spores til det aktuelle produkt.

I dansk lovgivning kræves der sporbarhed for alle fødevarekontaktmaterialer og at der foreligger en overensstemmelseserklæring, uanset om det er krævet i EU-lovgivningen.

Ifølge Jens Sinding er Danmark nok det EU-land, der har den mest effektive implementering af EU-lovgivningen vedr. fødevarekontaktmaterialer, blandt andet fordi der er et krav om, at producenter og
en gros-forhandlere skal være registreret hos Fødevarestyrelsen.

Men selvom alle virksomheder burde have været registreret inden januar 2010, er der stadig eksempler på virksomheder, som endnu ikke har foretaget registreringen.

”Overtrædelse af reglerne vil i første omgang typisk resultere i en advarsel, men skrappere sanktioner som bøde eller tilbagetrækning kan også komme på tale,” oplyser Ellen ter Haar Hansen, Varefakta.