Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Sundhedsanprisninger bider ikke på forbrugerneUdskriv side

anprisningUndersøgelse fra Århus Universitet viser, at forbrugerne er vanedyr, der vil have let tilgængelige informationer. Men det er kun et spørgsmål om tid, før anprisningerne får større gennemslagskraft, vurderer professor Klaus Grunert fra MAPP-centret. Og det bør de få, mener han.

 Af Ib Keld Jensen

Et stigende antal varer anvender sundheds- og ernæringsanprisninger efter, at EU ved årsskiftet blåstemplede en række faste formuleringer, som skal være med til at få forbrugerne til at vælge sundere.

Men det gør forbrugerne kun i beskedent omfang, viser en undersøgelse foretaget af MAPP-centret på Århus Universitet for Fødevarestyrelsen.

Kort sagt viser undersøgelsen,  der er foretaget blandt lidt over 1000 personer, at forbrugerne går efter det brød de plejer i stedet for brødet med et højt fiberindhold. Indkøbene er med andre ord i høj grad styret af vaner.

”Hovedkonklusionen på undersøgelsen er, at det skal være let tilgængeligt og let forståeligt at handle ind, og at indkøbene er meget vaneprægede,” konkluderer Klaus Grunert, der er professor ved Århus Universitet og samtidig direktør i MAPP-centret.

Anprisninger kommet for at blive
Han mener, at man skal væbne sig med tålmodighed, for han er overbevist om, at forbrugerne vil tage anprisningerne bedre til sig på den lidt længere bane.

”Det er en udbredt overbevisning, at folk burde købe sundere end de gør. Og derfor bør man se på andre tiltag end sundhedsanprisningerne,” siger Klaus Grunert, der nævner begrebet nudging som en farbar vej.

Nudging fokuserer på at gøre det let for forbrugerne at vælge en sundere vej. Det sker for eksempel ved at placere de sundere alternativer mere attraktivt på den enkelte hylde og i butikken, så forbrugeren lettere får øje på produktet. På samme måde i kantinen og andre steder, hvor forbrugerne færdes for at købe eller indtage fødevarer.

”Man ved, at dette har en effekt, og flere detailkæder er begyndt at arbejde med nudging,” fortæller Klaus Grunert.

Han peger på, at undersøgelsen desuden viser, at forbrugerne vil kunne orientere sig hurtigt i farten, og han mener, at et mærke som Nøglehullet har visse fordele, fordi det sender et tydeligt sundhedssignal, selvom det ifølge professoren ikke har vundet fuldt indpas hos forbrugerne endnu.

At det i dag er nemt at finde produkter med uautoriserede og udokumenterede sundhedsanprisninger i butikkerne, betragter Klaus Grunert som et overgangsfænomen, der vil blive udryddet, efterhånden som anprisningerne vinder større indpas.

Deklarationer skaber tryghed
Selvom forbrugerne gerne ser lettere og mere gennemskuelig sundhedsvejledning, så er det ikke ensbetydende med, at deklarationsoplysningerne bliver overflødige.

”Varedeklarationer er meget vigtige af to grunde. For det første er der altid nogle forbrugere, som gerne vil have flere oplysninger, fordi de for eksempel har et helbredsmæssigt problem. For det andet har deklarationsoplysningerne en tryghedsskabende funktion.. Det kan godt være, at man ikke lige får læst oplysningerne selv, men man vil gerne have muligheden. Det synes langt de fleste forbrugere er vigtigt, og det giver produkterne en form for transparens, som er vigtig for forbrugernes tillid,” siger Klaus Grunert.

 Han konstaterer, at det er individuelt, hvad forbrugerne lægger i deklarationsoplysningerne.

”Folk danner jo deres egne teorier om, hvad det vil sige at spise sundt. Nogle er optagede af mængden af mættet eller umættet fedt og bruger det som nøgleindikator, andre ser måske mere på sukkerindholdet,” siger han.

Opfattes som salgstrick
Også reel forbrugeroplysning om sund spisning vil få forbrugerne til at rykke sig, vuderer Klaus Grunert. Netop forbrugeroplysning er en del af Fødevarestyrelsens strategi for ernærings- og sundhedsanprisninger. Ifølge undersøgelsen er der behov for oplysning. Undersøgelsen viser eksempelvis, at anprisningerne kan være svære at forstå, og at det formentlig skyldes, at de kan indeholde ord der ikke er almindeligt kendte, som for eksempel ’biotin’ og ’oxidative skader’.

Undersøgelsen viste desuden, at nogle forbrugere opfatter anprisningerne mere som salgstrick end som vejledning i at spise sundt.

 

November 2013