Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Tema: VildledningUdskriv side

TEMA: Let at få vildledningsspøgelset til at forsvinde

 

Enkelte producenter snyder bevidst, andre går nogle gange til kanten.

Synspunkterne varierer hos de fire interessenter, vi har bedt forholde sig til vildledningsaspektet.
Men der findes en måde at sikre såvel forbrugerne mod snyd som producenterne mod mistanke om at snyde, skriver Varefaktas direktør i denne opsummerende kommentar.

Af Helga Møller 

Uanset, hvem man spørger, er der enighed om, at intensionerne i lovgivningen er gode nok. Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne siger: ”Fødevareinformation må ikke være af en sådan art, at den vildleder”.

Vi har spurgt nogle interessenter om, de mener, at mærkningen lever op til lovens hensigt. Deres svar kan læses i deres fulde længde på www.varefakta.dk.

Jon Fuglsang, lektor på Professionshøjskolen Metropol giver et par eksempler på vildledning, hvor producenterne efter hans opfattelse forsøger at snyde forbrugeren. Han skriver:

”Et område kunne for eksempel være den vildledning, der finder sted, når producenterne forsøger at snyde forbrugerne til at tro, at en fødevare er dansk produceret. Mange forbrugere vil gerne have danske lokale fødevarer og samtidig vil producenterne gerne outsource deres produktion. Det kan være dansk svinekød, der er slagtet i Tyskland, hvor man ikke har tilstrækkelig transparens og slipper afsted med procesanvisninger, der efterlader forbrugeren i den tro, at kødet er dansk, og dyrene dermed har undgået en lang transport. Man kan også sminke produktet med et dansk klingende navn. Forleden så jeg en Venø steak, som ikke var dansk, men produceret i Tyskland.”

Læs mere her : Forbrugerne bliver snydt til at tro kødet er dansk

 

Ægte mayonnaise – med syv tilsætningsstoffer

Anja Philip, formand for Forbrugerrådet, er især efter anprisninger og nævner to eksempler – nemlig portionsstørrelser ved GDA-mærkning og anprisning af mayonnaise som ægte.

Anja Philip skriver:

”Vi synes, at mærkning baseret på portionsstørrelse (GDA) er dybt problematisk. Også selvom det ”kun” er en frivillig mærkning, der skal supplere 100 g-mærkningen. Den er særlig problematisk på varer, hvor portionsstørrelsen ikke er givet, fordi det varierer meget, hvor meget vi hver især vil spise og kalde en portion. Fx morgenmadsprodukter.”

”Derudover har vi aktuelt en klagesag om Graasten Ægte Mayonnaise liggende hos Fødevareministeriets klagesekretariat, som jeg synes meget godt illustrerer vildledningsproblematikken af i dag. Vi mener ikke, at man kan kalde Graastens mayonnaise for ”ægte”, når den indeholder 7 tilsætningsstoffer, og andre mayonnaiser på markedet bliver lavet uden. FVST mener, at det er i orden, fordi den lever op til en international (Codex) generel standard for mayonnaise. Vores anke er, at ordet ”ægte” mister sin betydning for forbrugerne, hvis alle mayonnaiser kan betegnes som ”ægte”, bare de indeholder olie og æg.”

Læs mere her: Hold øje med anprisningerne

 

Godt beskyttet – trods brodne kar

De frie købmænds branchesammenslutning DSK (De samvirkende Købmænd) mener, at forbrugeren er beskyttet fantastisk godt. Underdirektør Jytte Tandrup siger, at den nye Fødevareforordning om fødevareinformation til forbrugerne sammenholdt med Dansk Fødevarekontrol sikrer, at forbrugerne er fantastisk godt beskyttet mod vildledning, Men hun siger dog også, at der selvfølgelig er brodne kar, som hun henstiller til, at Fødevarestyrelsen er meget opmærksom på.

Lone Rasmussen, markedschef hos Dansk Erhverv er ikke så bekymret for, at forbrugerne bliver vildledt af varer, de køber i danske butikker. Hun mener, at håndhævelsen af den eksisterende lovgivning er effektiv – men hun er mere bekymret for grænseoverskridende net-handel. Hun appellerer til en effektiv håndhævelse fra myndighedernes side men lægger også et ansvar over på forbrugerne, der må være sig sit ansvar bevidst og være kritiske.

Erhvervsorganisationerne henviser til lovgivningen og mener, at forbrugerne er beskyttet godt nok. Forbrugerrådet og lektor Jon Fuglsang fokuserer mere på de brodne kar og eksemplificerer, at forbrugerne bliver vildledt.

Hvad kan vi gøre for at få enderne til at nå sammen, så loven håndhæves i en sådan grad, at forbrugerne ikke bliver vildledt?
Alle er enige om, at Fødevarestyrelsens arbejde er af afgørende betydning, og Anja Philip henviser til 11 frivillige dogmer mod vildledning, som Forbrugerrådet har lanceret i samarbejde med Fair-speak gruppen på CBS.

Læs mere her: Danske forbrugere bliver beskyttet fantastisk godt

 

Entydig holdning til Varefakta

På spørgsmål, om Varefakta kan have en rolle, er svaret entydigt.

Ifølge DSK er mærkningsområdet kompliceret, og det er godt, at der findes så stor ekspertise et sted, hvor producenter kan henvende sig og så hjælp. Anja Philip fremhæver, at Varefakta i sin kontakt med virksomhederne har mulighed for at trække virksomhederne væk fra gråzonen i markedsføringen.

Og Lone Rasmussen siger, at Varefakta har en vigtig rolle for at skabe tryghed, fordi Varefakta giver forbrugerne sikkerhed for, at produktet er i orden.

Set fra Varefaktas synspunkt er det meget positivt med opbakningen til Varefaktas rolle fra såvel forbrugere som erhvervsliv. Der lægges i opbakningen til Varefakta vægt på Varefaktas ekspertise, som der ikke sættes spørgsmålstegn ved, men ingen nævner Varefaktas mærke, der netop fortæller forbrugerne, at her er der tale om en vare, de kan stole på. Der er en uvildig instans, der har udarbejdet deklarationen, og som ovenikøbet kontrollerer ca. en gang om året, at oplysningerne til stadighed er korrekte.

En undersøgelse foretaget af Varefakta i samarbejde med Forbrugerrådet for et par år siden viste, at 65% af forbrugerne mindst en gang har følt sig snydt af informationerne på emballagen, og mere end en fjerdedel oplever, at det sker jævnligt.

 

Svaret ligger lige for

Da Varefakta startede i 1957 fandtes der næsten ingen regler for mærkning. Dem udviklede Varefakta og efterhånden, som der kom lovgivning, blev Varefaktas krav til mærkning indhentet. Man skulle derfor tro, at Varefakta ikke var så vigtig i dag som for år tilbage. Men intet er mere forkert – når flere en end fjerdedel af forbrugerene jævnligt føler sig snydt, er Varefakta vigtigere end nogensinde. Men Varefakta har også udvidet sit fokus i takt med, at kreativiteten omkring forsiden af emballagen, tekster og illustrationer er blevet større. Varer med Varefakta må selvfølgelig ikke vildlede – og det sker jævnligt, at vi må tage Varefakta af, fordi producenterne insisterer på at skrive noget, Varefakta anser for vildledende. Og det vil vi ikke være med til – så må Varefakta-logoet af. Reaktionen er oftest, at virksomhederne retter ind – og beholder Varefakta.

Et ønskescenarie er, at alle vil være med til at promovere Varefakta-mærket. Fuglsang efterlyser emballager, der er til at læse og forstå i en tid, hvor markedet oversvømmes af mærker. Erhvervsorganisationerne mener, at forbrugerne beskyttes godt nok med den gældende lovgivning. Men det er jo kun, hvis virksomhederne lever op til lovens intension. Men det beviser forbrugerne med deres eksempler, at virksomhederne ikke gør.

Det er ikke god tone at fremhæve sig selv eller egne produkter. Derfor vil jeg nøjes med at konstatere, at der faktisk findes et mærke, som både sikrer forbrugerne mod vildledning og samtidig sørger for, at virksomhederne ikke behøver leve med en mistanke om, at de ikke lever op til loven.