Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Varefakta er garanti for tryghedUdskriv side

Varefakta er garanti for tryghedAnnette Kreiner

Tidligere koncerndirektør Annette Kreiner satte selv punktum for en karriere med konstant opadgående resultater hos Dagrofa sidste år. Hun brugte Varefakta til alle egen-mærker og ville ikke vove at lade være.

Af Ib Keld Jensen

“Jeg ville aldrig turde sende et private label på markedet uden Varefakta.”
Sådan siger en af dansk daglivarehandels helt store kvindelige profiler og mangeårig koncerndirektør i Dagrofa, Annette Kreiner.
 
Sidste år fratrådte hun efter eget ønske sin stilling efter en lang og flot karriere i dagligvarebranchen. I de senere år havde hun blandt andet ansvaret for Dagrofas Foodservice og stod bag koncernens private label inden for food service, som kom på markedet i 2004.
 
“Det er en stor beslutning at indføre private label, og det er vigtigt at kunne styre konceptet og sikre kvaliteten. For kunden er det utroligt vigtigt, at man kan være helt tryg ved det, man køber.
 
Giver stor tryghed
Med Varefakta får man netop den tryghed. Produkterne undersøges grundigt, og man kan være sikker på, at der er overensstemmelse mellem dét, der står på emballagen, og dét, der er indeni.
 
Desuden får man den løbende kontrol, så man kan være sikker på, at kvaliteten holder. Og så er der selvfølgelig sikkerheden for, at man overholder lovgivningen på området.”

Annette Kreiner anser opgaven med at deklarere korrekt som ganske stor, og hun vurderer, at det kræver en høj grad af ekspertice at kunne løse den på et fagligt højt niveau.

Kunne ikke selv
“Og så må man vurdere, om man har kompetencerne in-house, og det havde vi
ikke. Det forudsætter en lang uddannelse, og derfor er det oplagt at outsource en sådan serviceydelse.”

Hun er overbevist om, at der er forbrugere, der genkender Varefaktas logo.
“Jeg tror, at mange kunder forbinder noget positivt med det, og det har en betydning for deres valg.”

Annette Kreiner vurderer, at der er kommet øget fokus på fødevaresikkerhed i de senere år.
“Det er der ingen tvivl om, og frygten for at gøre noget forkert er øget, for det kan have store og ubehagelige konsekvenser. Derfor må man være varsom og ydmyg.”

Om samarbejdet med Varefakta, som også har omfattet nonfoodprodukter, siger hun:
“Det er altid foregået gnidningsløst, professionelt og uden de store diskussioner. Det har givet
 sikkerhed og tryghed,” siger hun.

Efterspurgt foredragsholder
Annette Kreiner er i dag selvstændig. Hun har etableret et netværk for kvindelige topdirektører og kvindelige direktionsmedlemmer under navnet Women’s Web.
Endvidere sidder hun i en række bestyrelser bl.a. inden for erhversakademier og erhvervsskoler og er nyudnævnt formand for et nyetableret nethandelsfirma af fødevarer og meget mere benævnt ToDoor.
Hun er også stærkt involveret i aktiviteter omkring VL-grupperne, hvor virksomhedsledere mødes og udveksler erfaringer blandt andet i forbindelse med det netop afsluttede VL-døgn.

Desuden er hun en efterspurgt forelæser, foredragsholder og censor.
“Jeg har holdt foredrag her til morgen, og skal af sted både i aften og igen i morgen, så jeg tror snart, jeg skal have tilføjet foredragsholder til mit visitkort. Der er rigtig mange, der gerne vil høre erfaringer fra en kvindelig koncerndirektør, der har erfaringer ude fra virkeligheden – og har leveret nogle konstant stigende resultater igennem årene.”

Februar 2012