Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Nyhedsarkiv > Varefaktas magasin ”Ærlighed” > Varefakta vil udnytte overset fordelUdskriv side

Varefakta vil udnytte overset fordel
 
Ærlighed og kontrol er de to centrale nøgleord i en kampagne, der skal give eksisterende kunder en fordel, de allerede har betalt for.

Af Ib Keld Jensen

Ærlighed varer længst, derfor    Varefakta kontrolleret   

 
Sådan lyder det nye slogan i den kampagne, der skal give Varefakta-kunder mulighed for at differentiere sig fra konkurrenterne. Kampagnen tager afsæt i det faktum, at Varefaktas kunder allerede frivilligt lader deres private label-varer kontrollere af en uafhængig instans og oven i købet betaler for det.
 

”For mange af vores kunder udgør Varefakta en sikkerhed bagud i forhold til producenten. Varefakta er garanten for, at indhold og deklaration stemmer overens, både nu og fremover,” siger direktør Helga Møller, Varefakta.
 

Hun mener, at det er oplagt, at Varefakta-kunderne går ud og fortæller deres egne kunder, at de faktisk gør noget helt særligt for at overholde spillereglerne, og det kommer den almindelige forbruger til gode. Det giver en helt unik mulighed for at differentiere sig. Nøglehulsmærke, fuldkornsmærke og økologi har de jo alle sammen. Men anderledes med Varefakta. 
 

Mange fejl i deklarationer
”Sagen er, at vi dagligt finder fejl i deklarationerne ude i danske butikker. For nylig gik vi ud i en tilfældig butik, købte ti tilfældige varer med hjem og fandt fejl i deklarationerne på de otte. Når man samtidig ved, at forbrugerne hader at blive snydt, så er der ingen tvivl om, at der er god fornuft i at have orden i sine deklarationer.”
 

Helga Møller peger på, at der pressemæssigt er større fokus på varedeklarationer nu end nogensinde tidligere i de 55 år, Varefakta har eksisteret.
”Og det er jo sjældent de gode deklarationer uden fejl, medierne trækker frem.”
 

Helga Møller tror ikke, det er udtryk for ond vilje, at der er fejl i mange deklarationer. Det kræver en stor ekspertise og erfaring at forstå fødevarelovgivningen til bunds, og den er ikke til stede i alle virksomheder. Alligevel kontrollerer såvel små som store virksomheder ofte sig selv, og det giver risiko for fejl.
 

Og dér adskiller Varefaktas kunder sig fra konkurrenterne.
 

”Vi tør godt sige, at der praktisk talt ikke er fejl i deklarationer med Varefakta, og at vi løbende kontrollerer, at der heller ikke kommer det.”
 

Fremstød over for forbrugerne
I den seneste måned har direktør Helga Møller holdt møder med en række af Varefaktas større kunder inden for dagligvarehandel og catering.
 

”Og jeg må sige, at det er gået over al forventning.  Alle har taget positivt imod, og hver enkelt af kunderne har erklæret sig parate til at deltage i et fremstød over for deres egne kunder.”
 

Det har også vist sig, at de enkelte kunder har fundet deres helt egen måde at folde kampagnen ud på.  Og det glæder Helga Møller sig over.
 

”På den måde kommer kampagnen meget forskelligt til udtryk, selvom budskabet dybest set er det samme. Det betyder også, at Varefakta-kunder ikke blot kan differentiere sig fra ikke-Varefakta kunder, men også i forhold til hinanden.”
 

Varefakta er i fuld gang med at følge op på de forskellige ønsker, som Varefakta-kunderne har fremsat til materialer til brug for markedsføringen.
 

Sat i gang af enkelt spørgsmål
Hele indsatsen er sat i gang af et enkelt, men meget simpelt spørgsmål: Hvorfor?
 

”Vi stillede os det spørgsmål: Hvorfor er vi her? Og det satte en del tanker i gang. For vi kunne jo nemt svare på, hvad vi laver, og hvordan vi gør det.
Alle overvejelserne har afstedkommet den tekst om Varefakta, som vi har grund til at tro, at vores kunder og også forbrugerne vil kunne slutte op om, så vi kan skabe en bevægelse.”
 

Den lyder:
”Vi giver dig ærlige oplysninger om dine varer. Vi kontrollerer de oplysninger, du får, og sørger for at du ikke bliver snydt, når du skal træffe det valg, der er rigtigt for dig og dine børn.”
 
Kampagnen vil blive fulgt op løbende i tæt dialog med kunderne.