Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Dansk Varefakta Nævn foreslår emballage-hotlineUdskriv side

”Producenterne af fødevarer har brug for hurtigt at få et svar på om deres emballage lever op til lovens krav. Derfor foreslår vi, at fødevaremyndighederne etablerer en hotline, hvor man hurtigt kan få et fingerpeg om, hvorvidt emballagen er i orden. ”

Sådan siger Helga Møller, der er direktør i Dansk Varefakta Nævn.

Baggrunden er et udspil fra fødevareministeren tidligere på året. Ministeren foreslog ved den lejlighed muligheden for en forhåndsgodkendelse af emballager for at undgå vildledende informationer og illustrationer.

”Det er dejligt, at ministeren har øje for problemerne med emballage, der ikke lever op til lovens krav. Men vi er skeptiske over for, at en forhåndsgodkendelse er løsningen.”

DVN frygter, at en egentlig godkendelsesprocedure vil trække ud i op til flere måneder, og det vil være uforeneligt med producenternes ønsker om hurtig sagsbehandling.

”En hotline vil også give producenterne og deres rådgivere mulighed for at gå i dialog med myndighederne om emballagen, mens en godkendelsesordning vil kræve, at emballagen er helt færdig, før den bliver vurderet. Hvis den så viser sig ikke at blive godkendt, kan det være et stort arbejde for producenten at lave emballagen om,” siger Helga Møller.

Nærmere oplysninger kan fås hos direktør Helga Møller på mobil 4042 7909.
2009.06.18