Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

DVN: Mærkeforvirring styrker vores sagUdskriv side

Hvis man vil have forbrugerne til at forstå indholdet af en fødevare, så nytter det ikke at mærke sig ud af problemet.

For med få undtagelser er mærkerne helt uforståelige for de forbrugere, der skal afkode dem ude i butikkerne. Det viser en undersøgelse som Copenhagen Business School står bag, og som Politiken omtalte den 24. september.

300 forbrugere har svaret udførligt på spørgsmål om, hvad de ved om de forskellige mærker. Eksempelvis kender 7 ud 10 forbrugere det officielle sundhedsmærke for fødevarer, men kun 2 ud af 10 forstår mærkets betydning. Endnu værre ser det ud for EUs økomærke, som 4 ud af 10 kender, men som blot en ud af 15 forstår betydningen af.

“Undersøgelsen sætter en tyk streg under det, vi længe har sagt. Mærkerne kan ikke stå alene. De er nødt til at blive set i sammenhæng med deklarationen. Derfor kommer man heller ikke uden om,at kunne forstå deklarationsoplysningerne, hvis man vil tage ansvar for egen sundhed,” siger Dansk Varefakta Nævns direktør Helga Møller.

Hun peger på, at  DVNs initivativer med undervisningsmateriale til grundskolen og et netbaserer quizspil samt informationsmateriale til voksne skal hjælpe forbrugerne med  at  begå sig i mærkningsjunglen.

Undersøgelsen viste, at 64,4 procent kender Varefaktas mærke, som er mere kendt end for eksempel Fairtrade-mærket og Dansk Supermarkeds mærke Kend Varen.

Ud fra en kommerciel synsvinkel har forbrugernes kendskabsgrad til mærket en afgørende betydning for hvilket produkt man vælger.

»Selv om forbrugerne ikke ved, hvad mærket står for, vil de ofte vælge varen med mærket alligevel. Så læser de det ind i mærket, som de gerne vil have, at det står for. Det er det, man kalder Magic Bullet effekten,« siger projektleder Viktor Smith, fra projektet Fairspeak under Center for Sprog, Kognition og Mentalitet ved CBS til Politiken.
2010.10.04