Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Sliksnyd er kun toppen af isbjergetUdskriv side

Sliksnyd er kun toppen af isbjerget

Når en slikproducent i årevis reklamerer med en påstand, man ikke kan dokumentere, svækker det forbrugernes tillid til, om vi egentlig kan stole på de informationer, der står på vores fødevarer.  Et enkelt broddent kar kan skade tilliden til en hel branche.

Af Helga Møller

I årevis har en dansk slikproducent reklameret med et lavere sukkerindhold på 30 procent i en bestemt vingummi- og lakridsserie som omtalt i Politiken den 12. april. Nu viser det sig, at producenten ikke kan dokumentere sin påstand, og Fødevarestyrelsen kræver, at emballagen skal rettes til og giver samtidig producenten en indskærpelse.

Sagen har kørt i flere år og er rejst af Aktive Forbrugere, og den er interessant, fordi den kun udgør toppen af et isbjerg.

Oplysninger på fødevarer handler først og fremmest om tillid. I praksis må vi stole på, at de informationer producenterne giver på varen stemmer overens med indholdet, for som hovedregel er der ingen systematisk og uvildig kontrol.

Når fejl opdages skyldes det ofte tilfældigheder, eller at Fødevarestyrelsen foretager stikprøver.

Hos Dansk Varefakta Nævn fører vi løbende kontrol med, om indholdet i varen svarer til det, der bliver lovet på emballagen. Vores kunder betaler frivilligt for at blive systematisk kontrolleret. Det gælder for eksempel alle såkaldte private label-varer i dagligvarekæder som SuperBest og Rema 1000.

Vi fanger en del fejl, inden produktet overhovedet kommer på gaden, og i tilfældet med slikproducenten var en sådan serie ikke kommet i handlen med vores logo på, før vi havde fået dokumentationen.

Men også i den løbende stikprøvekontrol finder vi mange eksempler på fejl i deklarationen. Det kan være, at producenten har ændret på varens sammensætning uden at oplyse det. Vi er også ude for, at varen ikke holder den lovede vægt.

Faktisk viste en statistik sidste år, at vi fandt fejl i 28 procent af 361 deklarationer. Og hér er der vel at mærke tale om frivillig kontrol, og fejl der bliver rettet. Jeg tør slet ikke gætte på omfanget af fejl i de varer, hvor producenten kontrollerer sig selv, uden at jeg på nogen måde vil antyde, at producenterne snyder bevidst. For min fornemmelse er, at det sker yderst sjældent. Til gengæld  går bevidst snyd ud over troværdigheden hos alle andre.

Fejl kan opstå, og de kan være svære selv at få øje på.

I den mere alvorlige afdeling kan eksempelvis mangelfuld allergimærkning få alvorlige følger.

Og helt grundlæggende må og skal det være sådan, at forbrugerne skal kunne regne med at indholdet i en fødevare svarer til det, der står i deklarationen.

Det kan man ikke være sikker på i dag.

Alligevel er der ikke behov for den stramning af reglerne, som europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose (S) foreslår (Pol. 18. april). Reglerne er gode nok. Problemet er, at kontrollen ikke er tilstrækkelig omfattende, og derfor bliver mange fejl ikke fanget.

Forbrugerne fortjener en systematisk og uvildig kontrol af deres fødevarer, så de kan stole på, at det, der står udenpå, altid svarer til dét, der er indeni.