Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Otte gode råd til at læse en varedeklarationUdskriv side

Hold øje med fedt, der tæller dobbelt og forstå hvorfor den lange er bedre end den korte, når du skal tyde deklarationen. Varefakta har samlet disse råd.

1. Ingredienser står i rækkefølge
Dét, der er mest af i varen, står først, og resten af ingredienserne står efter faldende vægt. Nogle gange er det procentvise indhold for ingredienser oplyst, men kun hvis producenten har valgt at gøre det. Ingredienslisten findes på næsten alle færdigpakkede fødevarer.

2. Fedt tæller dobbelt
Én ting er, hvor mange gram protein, kulhydrat og fedt der er i varen. Noget helt andet er, hvor meget af energien de hver især giver. Selvom der i 100 gram frikadeller er 15 gram fedt, så er det faktisk ikke det samme som 15 procent af den energi, som frikadellerne giver. 1 gram fedt giver nemlig dobbelt så meget energi som både 1 gram protein og 1 gram kulhydrat.
Det er vigtig at huske, når du læser næringsdeklarationer.

3. Find tilsætningsstofferne
Du kan se, hvilken funktion hvert tilsætningsstof har i ingredienslisten. Producenten skal oplyse, om det for eksempel er konserveringsmiddel, farvestof elle sødestof. Det er altså ikke nok blot at skrive E-nummer eller det kemiske navn. At der ikke er E-numre i en vare, er ikke ensbetydende med, at der ikke er tilsætningsstoffer i. F.eks. kan E 330 også benævnes citronsyre. Tilsætningsstofferne kan i øvrigt både være naturlige og kemisk fremstillede.

4. Gå efter den lange
Den lange næringsdeklaration oplyser om energimængden og dens fordeling i proteiner, kulhydrater, fedt og kostfibre. Også indholdet af sukkerarter og natrium og som hovedregel mættede og umættede fedtsyrer er med i tabellen.

Det er altså i den lange næringsdeklaration, at du kan læse det samlede sukkerindhold, og orientere dig om indholdet af det sundere umættede fedt og det usunde mættede fedt. Du kan også læse indholdet af natrium, der kan oversættes til salt. Nogle varer har en kort eller slet ingen næringsdeklaration.

5. Oversæt saltet
På en del deklarationer kan man læse indholdet af natrium. Omregnet svarer 1 gram natrium til 2,5 gram salt. Natrium har blandt andet negativ indvirkning på blodtrykket. Man skal ikke have ret meget salt – den anbefalede dagsdosis er 5-7 gram. På deklarationer med Varefakta er saltindholdet angivet, hvis det er over 1 procent.

6. Sammenlign indholdet
Næringsdeklarationen kan du bruge, når du vil sammenligne én slags rugbrød med en anden slags rugbrød.

Her kan du for eksempel gå efter den type rugbrød med mindst fedt og flest fibre, og sådan kan du også sammenligne andre varer. De officielle anbefalinger for rugbrød siger højst 7 gram fedt, 5 gram sukker og 1,25 gram salt. Dertil mindst 8 gram kostfibre, alt sammen pr. 100 gram.

7. Hold øje med let og light
For at et produkt må hedde light, skal det indeholde mindst 30 procent mindre fedt, sukker eller energi i forhold til et tilsvarende ikke-lightprodukt. Hvis du vælger lightprodukter, bør du være opmærksom på, at selvom en vare indeholder 30 procent mindre fedt, kan den stadig indeholde mange kilokalorier (kcal). For eksempel kan light-chips indeholde mere fedt end andre snackprodukter som for eksempel salte skruer.

8. Hvorfor ikke vitaminer?
At der sjældent er oplysninger om vitaminindhold i næringsdeklarationen har en enkel forklaring. Man må ikke oplyse om indholdet af vitaminer og mineraler, medmindre de i 100 g af varen udgør mindst 15 procent af den anbefalede daglige tilførsel.