Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Danskerne tror fejlagtigt, at barnevognen er testetUdskriv side

 

 

Otte ud af ti danskere har tillid til at de fleste børneprodukter har været igennem en uvildig kontrol inden de lander i butikkerne, viser ny undersøgelse. Men det er sjældent tilfældet.

Sikkerheden er testet og i orden, når barneseler, barnesenge og barnevogne bliver langet over disken i danske butikker. Det er det store flertal af danskerne overbeviste om. 43 procent af danskerne tror således, at myndighederne tjekker alle børneprodukter, inden de må sælges, mens yderligere 40 procent har tiltro til, at de fleste børneprodukter testes af en uvildig instans.

Kun 17 procent er klar over, at det i de allerfleste tilfælde er producenterne selv siger god for produkterne, og at det derfor er undtagelsen, at børneprodukter er gransket af myndighederne eller en anden uvildig instans, inden de sættes til salg i butikkerne eller på nettet.

Undersøgelsen som Forbrugerrådet har foretaget for Varefakta viser desuden, at tilliden til børneprodukterne er størst i aldersgruppen fra 25-35 årige.  I aldersgruppen med flest småbørnsforældre antager 85 procent, at produkterne er testet på forhånd.

   Fakta:

Undersøgelsen er gennemført i september og oktober 2013. Forbrugerrådets forbrugerpanel består af 3249 paneldeltagere over 18 år. Resultaterne er baseret på svar fra 1047 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 32 %. Data er vægtet i forhold til køn, uddannelsesniveau og alder og repræsentativ for disse grupper.

De adspurgte havde tre svarmuligheder:

  • Myndighederne sikkerhedstester på forhånd alle børneprodukter, ellers må de ikke sælges i danske butikker.
  • De fleste børneprodukter, men ikke alle er testet af en uvildig instans, inden de kommer på markedet.
  • Kun få eller ingen børneprodukter er testet af en uvildig instans, før de kommer på markedet. Producenten står selv for at vurdere sikkerheden.