Forsikringsgodkendt lås

Hvad kendetegner en forsikringsgodkendt lås?

Det er ikke lige meget, hvilken lås, du har monteret på din cykel, hvis cyklen bliver stjålet. Får du cyklen stjålet, skal cyklen naturligvis have været låst. Og i mange tilfælde vil forsikringsselskabet bede om dokumentation for, at cyklen har været udstyret med en forsikringsgodkendt lås.

 

Det betyder ofte, at forsikringsselskabet kun udbetaler erstatning, hvis låsen er deklareret med Varefakta.

Du kan kende en forsikringsgodkendt lås på Varefaktas logo, som er trykt på emballagen.

betyder, at cykellåsen har gennemgået en række afprøvninger, både opbrudsforsøg og simulering af det danske vejrlig.
Afprøvningerne er helt særlige for låse med Varefakta, som sælges på det danske marked. Man kan altså ikke være sikker på, at man køber en forsikringsgodkendt lås, hvis man køber en cykellås i en udenlandsk forretning eller webshop. Køber man en lås i en udenlandsk butik eller webshop, kan man kun være sikker på, at den er forsikringsgodkendt, hvis der er Varefakta-logo på emballagen, og hvis der følger et låsekort med Varefakta-deklaration med cykellåsen, når man køber den.
En forsikringsgodkendt lås skal opfylde forskellige krav. For det første skal den kunne modstå opbrudsforsøg, som foretages på tid med almindeligt håndværktøj, for det er typisk det, der bruges ved almindeligt brugstyveri. Det kan være en bidetang, skruetrækker, hammer en lille håndsav eller en kombination heraf. Til gengæld bruges der ikke f.eks. en boltsaks – det skyldes, at en boltsaks ikke anses for at være almindeligt håndværktøj, men måske nærmere noget, der bruges af mere professionelle cykeltyve.
En forsikringsgodkendt lås er også testet under forskellige vejrforhold. Den skal kunne tåle frostgrader og salttåge for at kunne modstå den danske vinter – det nytter jo ikke noget, at låsen ikke fungerer eller måske ruster sammen, fordi den ikke er beregnet til det danske vejr.

Først når alle afprøvninger er bestået og låsekort og deklaration er på plads, kan låsen betegnes som en forsikringsgodkendt lås.