Test af barnevogne

Varefakta hjælper med at planlægge og gennemføre test af barnevogne

Ved at få udført en test af barnevogne, hvor testen ikke blot omhandler standardens krav, men også Varefaktas krav til barnevogne, har du mulighed for at sætte Varefaktas logo og deklaration på barnevognen. Varefakta stiller supplerende krav til sikkerheden, men også til funktionaliteten, f.eks. ved brug af regnslag.

Vi sikrer, at du har al den dokumentation, der er nødvendig for, at du kan være sikker på, at vognen opfylder alle krav.

Ved at få gennemført en test af barnevogne kan man som producent eller importør signalere til forbrugerne, at man tager sikkerheden seriøst, og med Varefakta signalerer man, at det er en uvildig test af barnevogne, man har fået foretaget. Men test af barnevogne giver ikke kun tryghed til de vordende forældre, det er også en sikring af dig som producent eller importør for, at alle detaljer omkring kemisk og mekanisk sikkerhed er taget i betragtning, inden vognen sendes på markedet.

Der er ingen tvivl om, at en barnevogn vejer tungt i budgettet, når der skal købes ind til den lille ny. Det er derfor vigtigt, at vognen opfylder forventningerne, og en test af barnevognen kan afsløre fejl og mangler eller risiko for uhensigtsmæssigt brug, inden vognen sendes på markedet – og det at der foreligger en uvildig test af barnevognen er et godt salgsargument, når kunden står hos forhandleren og skal vælge en barnevogn.

På Varefaktas hjemmeside finder man vores børnefolder, hvor vi kortfattet beskriver test af barnevogne, og her på hjemmesiden finder du også en liste over godkendte barnevogne med Varefakta.