Svensk dagligvaregigant lærer skoleelever at spise sundt

2007.11.06

Hundredetusinder af svenske skoleelever har været igennem undervisningsforløb i den svenske dagligvarekæde ICA, fortalte sundhedschefen gennem seks år på Dansk Varefakta Nævns 50-års jubilæumskonference i går.

I Sverige har man en sundhedschef ansat i den svenske dagligvaregigant ICA. Det er hendes opgave at sikre, at dagligvarehandelen tager et ansvar, når det gælder forbrugernes sundhed.

“Siden 2005 har vigennemført ”Buddy with your Body”, hvor vi tilbyder skolebørn undervisning i selve supermarkederne. Her ser vi på, hvorfor det er vigtigt at spise frugter og grøntsager. Efterfølgende bliver det fulgtop af undervisningsmateriale ude i skolerne. Vi har haft hundredetusinder af skolebørn igennem vores forløb,” sagdesundhedschef Christina Karlsson, der også har været medvirkende til, at ICA har reduceret de’usunde’ madvarer i de glittede reklamer til et minimum.

Dansk VarefaktaNævn markerer jubilæet ved at foreslå, at varedeklarationer kommerpå skoleskemaet, såfremtidens forbrugere i en tidlig alder lærer at tage ansvar for egen sundhed. I Sverige er de i fuld gang.

“Pippi Langstrømpe sagde engang, at når man er meget meget stærk, så skal man også være meget meget god,” lød det fra Christina Karlsson, der i seks år har været med til at søsætte en række initiativer, der har som samlet formål at tilbyde sunde varer i ICAs forretninger og gøre forbrugerne mere sundhedsbevidste.

“Vores nøglehuls-mærkeer eteksempel på at give guidelines på alle varer. F.eks. forfedtindhold. Samtidig har vi opgraderet vores varer med langtflere sunde produkter end tidligere.Resultatet er, at forbrugerne skifter vaner. I dag er der langt flere, der f.eks. køber yoghurt naturel, frem for yoghurt med sukker,” fortalte Christina Karlsson.

Direktør Helga Møller, Dansk Varefakta Nævn, finder det svenske initiativ interessant, og ser gerne at dagligvarehandelen involveres direkte, når skoleeleverne skal lære at læse og forstå en varedeklaration. I forvejen er DVN’s undervisningsprojekt ”Ansvar for egen sundhed” at finde på dagligvarehandelens 13-punkts plan mod fedme.

”Det vil være oplagt at involvere butikkerne direkte, når eleverne skal lære at bruge varedeklarationerne i tværfaglige undervisningsprojekter,” mener Helga Møller.

Se mere på
http://www.ica.se/

For uddybning:
Direktør Helga Møller på telefon 46 30 45 11