Udskældt kalorielov fører til sundere måltider


Det udløste et ramaskrig, da New York tvang byens mange kæderestauranter til at oplyse kalorieindhold på hvert enkelt måltid ved siden af prisen. Siden er kalorierne raslet af fastfood-måltiderne og ikke bare i millionbyen.

Af Kirsten Träger, fødevarekonsulent, Varefakta

Siden juli 2008 har alle kæder med mere end 15 restauranter i New York City skullet angive kalorieindholdet ved siden af og i samme størrelse som prisen.

Den kontroversielle lov blev modtaget med stor skepsis af restauranterne. Faktisk var restauranterne så utilfredse, at de gennem deres brancheforening NYSRA lagde sag an mod New York City board of health for brud på den kommercielle ytringsfrihed.
En sag restauranterne endte med at tabe.

Den tvungne oplysning om kalorieindhold målt i kilokalorier (kcal)  har siden fået restauranterne til at ændre ingredienser i retning af mere fedtfattige alternativer.
Eksempelvis er Starbucks gået fra at anvende sødmælk til at bruge letmælk i stedet, hvilket i sig selv har reduceret kalorieindholdet med 14 procent. McDonalds har skruet ned for kalorieindholdet i sine Happy meals, og mange restauranter har eksempelvis reduceret antallet af pommes frites i måltiderne, oplyser brancheforeningen. Det har mindsket kalorieindholdet og samtidig reduceret omkostningerne  for restauranterne.

Et andet konkret eksempel  er kæden Le Pain Quotidien, som oprindelig var stærkt kritisk over for ordningen.

Men efter at have gennemået de enkelte menuer for at formindske portionerne og eliminere ingredienser med det højeste kalorieindhold, vendte man på en tallerken.
Kæden så en strategisk fordel og valgte frivilligt at indføre ordningen i de øvrige stater efter opstarten i New York. Siden har præsident Obama bredt ordningen ud til at omfatte alle amerikanske stater.
Forskellige undersøgelser har vist, at forbrugerne til en vis grad har ændret ædfærd. I følge restauranternes brancheforening er den gennemsnitlige menu gået ned med 52 kilokalorier. En anden undersøgelse viser, at forbrugerne bestiller flere lavkaloriemenuer, men kun mandage og tirsdage.

I Danmark har Varefakta forsøgt at deklarere fastfood, men forsøgene er hidtil strandet på, at der kunne være ret stor forskel på kalorieindholdet i ellers ens produkter. De kunne ganske enkelt ikke holdes inden for tolerancegrænsen.

I New York stikprøvekontroller myndighederne ikke. Hele ideen med ordningen er at de enkelte måltider er sammenlignelige.

En kæde som Subway anvender meget nøjagtige og standardiserede opskrifter, men som diætisten Lanette Kovachi fra Subways verdenshovedkontor i Conneticut siger, så er det stadig mennesker, der laver måltiderne og mennesker laver fejl. Subway foretager selv årlige stikprøvekontroller på deres restauranter. Hver enkelt restaurant har baggrundsmateriale liggende og kan udlevere andre deklarationsoplysninger som for eksempel næringsværdier på forlangende, ligesom oplysningerne er tilgængelige på Subways hjemmeside.

Efter at ordningen har bredt sig fra New York til resten af USA  overvejer man i visse stater at udvide ordningen til også at omfatte oplysning om eksempelvis salt og mættede fedtsyrer.

Men som vicepræsidenten i restauranternes brancheforening sagde til mig:
“Restauranterne giver hvad forbrugeren ønsker, og ville ikke bruge ordningen, hvis ikke der var et lovkrav, fordi det ikke er noget, de tjener penge på.”
 

Kirsten Träger er for nylig vendt hjem fra en studietur i USA, hvor hun har researchet på erfaringerne med kalorieangivelse. Debatindlægget har været bragt i Berlingske Tidende, og Kirsten Träger har efterfølgende fortalt om ordningen i P1 Morgen.