Røgalarmer

Eksempel på Varefakta
Røgalarm til

Privat beboelse Campingvogn
Lystbåd
(Overkrydsning betyder ikke egnet).

Montering: I loft eller på væg.

Batteri: 1 stk. 9 V batteri (IEC 6F 22).

Batteri medfølger.

Batteriskift signaleres med advarselstone 2 gange/min. i mindst 7 dage.

Alarm: Høj, repeterende alarm
(85 dB/3 m).

Kontrol: Kontrolleres 1 gang ugentligt efter brugsanvisningen (testknap). Altid efter bortrejse.

Vedligeholdelse: Støvsuges et par gange om året.
Kan aftørres med en fugtig klud.
Må ikke males.

Røgføler: Røgføleren indeholder radioaktivt stof, som ikke frembyder nogen sundhedsfare, hvis den anvendes som angivet i brugsanvisningen.

Læs og følg brugsanvisningen.

DVN 4540


Vælg altid en alarm med VAREFAKTA-logo. Det viser, at alarmen er afprøvet og kontrolleret efter Varefaktas regler, så du får en sikker og stabil alarm. Logoet ser fremover sådan ud:

Røgalarm til – Selvom campingvogn og lystbåd er krydset over, vil alarmen sandsynligvis virke som den skal også disse steder, men alarmer, der skal godkendes til brug i campingvogn eller lystbåd skal igennem nogle ekstra – og dyre – afprøvninger, fordi de skal kunne klare stærke rystelser og ekstreme klimaforhold.
Hvis alarmen ikke har været igennem de ekstra afprøvninger, er campingvogn og lystbåd krydset over.

Montering. I brugsanvisningen kan du læse mere om, hvordan alarmen skal sættes op.

Batteri. Brug altid den rigtige type batteri. Et batteri holder mindst 1 år og alarmen bipper 1-2 gange i minuttet – uden at der er røg – når batteriet skal skiftes.

Alarm. Lydstyrken er høj, så du bliver vækket, hvis alarmen går igang, mens du sover.

Kontrol. Hvis alarmen bipper 1 gang, når du trykker på kontrolknappen, er alarmen i orden.

Vedligeholdelse. Selvom alarmerne ikke er sarte, er det vigtigt at de holdes rene, så støv og snavs ikke påvirker røgføleren.

Røgføler. Alarmen indeholder en lille mængde radioaktivt stof. Stoffet er indkapslet i en særlig beholder, der tåler kraftige stød og slag. Det radioaktive stof er ikke farligt – strålingen er mindre end den naturlige stråling, vi er udsat for hver dag (baggrundsstråling).

Læs og følg brugsanvisningen. Med alarmen følger en brugsanvisning, hvor du bl.a. kan læse, hvordan alarmen sættes op, hvor den placeres og hvordan du skifter batteri.

DVN 4540 – er nummeret på de regler, røgalarmen er deklareret efter.

Eksempel på mærkat


 

Alarm PT-740

Røgalarmen indeholder radioaktivt stof 40 kBq, AM 241, der ikke frembyder nogen sundhedsfare, hvis brugsanvisningen følges.Godkendt af Sundhedsstyrelsen.
Støvsug røgalarmen et par gange om året.

Røg og Alarm A/S
Sværtegade 112
7370 Brande


På selve alarmen sidder en mærkat med oplysning om bla. mængden af radioaktivt stof og stråling, at alarmen er godkendt af Sundhedsstyrelsen og navn og adresse på importør eller dansk producent.

Hvor skal røgalarmerne sættes op?

I lejligheden/huset
Alarmen (alarmerne) sættes bedst op mellem soveværelse(r) og stue(r)/køkken.De fleste brande opstår i stuen eller køkkenet om natten, når vi sover.

= Røgalarm

 

Tegningen viser en “gennemsnitslejlighed”. I større lejligheder med en lang gang skal der være to alarmer, se tegningen af parcelhus. Røg spredes i gange.

Der sættes 1 alarm op på hver etage.

I huse med flere etager sættes 1 alarm op på hver etage, øverst ved trappen. Røg stiger opad.

I de enkelte rum
Du bør supplere med alarmer i rum, hvor der ryges eller bruges mange stearinlys.

Du bør ikke sætte alarm op i køkken, badeværelse eller garage, da mados, damp og udstødningsgas kan udløse alarmen.

Alarmen sættes op i loftet, så vidt muligt midt i rummet. Der er nogle forhold du skal tage hensyn til, når du sætter alarmen op – Læs hvilke i brugsanvisningen, så du f.eks. undgår “falsk” alarm.

Forskellige typer røgalarmer
Enkelte røgalarmer – sættes op hver for sig og udløses uafhængigt af hinanden.

Forbundne alarmer/serie alarmer – forbindes i serier (med ledning), så hvis en alarm udløses, giver alle alarm. Forbundne alarmer kan anbefales i opgange, i boliger med flere etager og i boliger med soveværelser i “hver sin ende” af huset/lejligheden.

Pause(knap) alarmer – kan ved tryk på en knap få nedsat følsomheden i en kortere periode. Alarmen får automatisk normal følsomhed igen efter 10-15 minutter.

Rejsealarmer har en bøjle eller lign., så de kan hænges på f.eks. en dør eller et søm. De er ikke beregnet til fast montering og leveres derfor uden beslag.

Nødlys alarmer. Nogle modeller har indbygget nødlys, som tænder, når alarmen udløses. Lyset kan f.eks. oplyse trapper, der skal bruges som flugtveje.

Når alarmen lyder
1. Undersøg om der er brand
2. Ring efter brandvæsnet, telefon 1 1 2
3. Red personer
4. Sluk branden – hvis du kan og tør
5. Luk døre og vinduer til værelset, hvor det brænder.
6. Når brandvæsnet kommer:
Fortæl om
– hvad og hvor det brænder
– brandens omfang
– personer, som ikke er bragt i sikkerhed.

Råd
Find ud af, hvor mange alarmer, du har brug for – se tegningerne her i folderen.

Vælg alarmer med:Læs og følg brugsanvisningen.Flyt din røgalarm til et andet sted,
hvis den tit udløses, uden at der er brand.

Vælg en pauseknap alarm, hvis røgalarmen kun kan sættes op et sted, hvor den udløses af f.eks. mados fra køkkenet.

Når du skal kontrollere alarmen, kan du bruge enden af et kosteskaft til at trykke på kontrolknappen.

Vigtigt
Røgalarmen skal sættes op så højt som muligt i rummet. Røg stiger op.

Når alarmen bipper 1-2 gange i minuttet betyder det, at batteriet skal skiftes. Et batteri holder mindst 1 år.

Check alarmen 1 gang om ugen (brug kontrolknappen) – vælg en fast ugedag.

Der skal også være røgalarm(er) i sommerhuset.

Medbring en rejse-alarm, når du rejser. Kontroller alarmen, inden du rejser.

Hellere en “dårligt” placeret røgalarm end ingen alarm

Røgalarmer med VAREFAKTA kontrolleres
Varefakta får udtaget stikprøver i butikkerne eller hos producenten/importøren.
Alarmerne afprøves på et neutralt prøvningsinstitut efter Varefaktas Nævns regler.

Røgalarmer redder mennesker, dyr og værdier