Tilmeld dig nyhedsbrev fra Varefakta:
(Klik her, hvis knap ikke virker)
Oversigt

Varefakta

Køb og brug

Nyhedsarkiv

Presse

Information og undervisning

Om Varefakta

Varefakta og din virksomhed

Kontakt

Sitemap

Varefakta in English

Specifikationsskemaer

Varefakta > Varefakta og din virksomhed > Sådan får du VAREFAKTA > SamarbejdsaftaleUdskriv side

SAMARBEJDSAFTALE

Samarbejde indgås mellem:

 

Firma
Adresse
Postnr by

i det følgende kaldet kunden,

og

Varefakta
Københavnsvej 106 H-3
4000 Roskilde

 

Generelt
Aftalen vedrører

__ fødevarer
__ dyrefoder
__ nonfoodvarer

Aftalen gælder følgende opgaver:
__ Deklarationer med VAREFAKTA (inkl. stikprøvekontrol)
__ Emballagegennemgang, gennemgang af mærkning, illustrationer og øvrig
tekst på eksisterende emballager
__ Udarbejdelse af deklarationer uden VAREFAKTA og uden stikprøvekontrol
__ Gennemgang af tekst i reklamer og/eller på hjemmeside
__ Rådgivning vedr. mærkning af menukort
__ Anden rådgivning vedr. mærkning
__ Vurdering af varen i forhold til kriterier for anden mærkning
__ Andet, specificer________________________________
__ Laboratoriefprøvninger på Varefaktas eget laboratorium (ikke akkrediteret)

Varefaktas arbejdssprog er dansk og engelsk, og eventuelle oversættelser til og fra andre sprog sker for kundens regning og efter aftale med denne.

De varer, Varefakta rådgiver om, skal markedsføres i følgende lande:
__ Danmark
__ Norge
__ Sverige

Varefakta oversætter lovpligtige formuleringer og vendinger til de ovenfor aftalte sprog og sikrer, at disse er korrekte ved efterfølgende korrekturgang. Øvrige oversættelser af deklarationer og/eller supplerende tekster udføres af kunden, alternativt hos oversættelsesbureau efter aftale med kunden og for kundens regning.

For emballagegennemgang gælder:
Varefakta skal have en prøve af varen samt hele emballagen d.v.s. tekst, illustrationer og deklaration. Ved løsning af opgaven vil der blive gjort opmærksom på forhold, der måtte gøre varen ulovlig at sælge i det land, hvor den i følge denne aftales side 1 skal markedsføres.

Emballagen gennemgås til sikring af, at formelle lovkrav er opfyldt. Emballagen gennemgås desuden for evt. vildledning og ulovlige anprisninger. De bedes være opmærksom på, at Varefakta ikke godkender emballagen, men udelukkende har en rådgivende funktion på grundlag af det fremsendte materiale.

Der gøres opmærksom på, at Varefakta ikke er en myndighed, og i vurderingsspørgsmål kan det forekomme, at myndighederne vurderer anderledes end Varefakta.

For udarbejdelse af deklarationer gælder:
Kunden skal udfylde det til enhver tid gældende specifikationsskema, der findes på www.varefakta.dk. Password fås ved henvendelse til Varefakta.

Specifikationsskema vedlægges den fornødne dokumentation, som det fremgår af specifikationsskemaet.

For afprøvning af dagligvarer på internt eller eksternt laboratorium gælder:
Prøver indkøbt af eller leveret til Varefakta returneres ikke efter afsluttet afprøvning, med mindre det aftales.

Anvendelse af serienavne
Serienavne kan som hovedregel ikke fremgå som en del af varebetegnelsen i VAREFAKTA.

I de tilfælde, hvor serienavnet indgår som en del af varebetegnelsen i VAREFAKTA, betyder det således ikke, at Varefakta har godkendt serienavnet eller kan stå inde for den værdi, som en forbruger kan tillægge varen, hvis serienavnet kan virke anprisende.

Priser
Varefaktas priser fremgår af de til enhver tid gældende prislister, der er offentliggjort på  www.varefakta.dk. Priserne reguleres hvert år pr. den 1. januar.

Særlige aftaler
Ingen.
Ved underskrift på denne samarbejdsaftale accepteres Varefaktas vedlagte STANDARDBETINGELSER som en integreret del af aftalen.

 

 Revideret september 2013

 

For (kunden)                                                       Varefakta

 

______________________                      _______________________

Underskrift                                                           Underskrift

 

Dato:                                                        Dato:

 

 

Bilag såfremt aftalen omhandler VAREFAKTA: Betingelser for brug af VAREFAKTA på varer.


STANDARDBETINGELSER

Vilkår
Såfremt nærværende aftale omhandler deklarationer med VAREFAKTA, forpligter kunden sig til at gøre sig bekendt med og at overholde de til enhver tid gældende ”Betingelser for brug af VAREFAKTA”.

Ved forsendelse af deklarationer og/eller rapporter m.m. pr. e-mail, vil det i tvivlstilfælde altid være Varefaktas papirkopi, der er gældende. Varefakta påtager sig intet ansvar for, om indholdet i e-mails, efter afsendelse fra Varefakta, kommer til 3. mands kendskab.

Rettigheder vedr. opgavens resultater
Resultatet af en opgave tilhører alene kunden.
Know-how, som Varefakta udvikler og konstaterer i forbindelse med opgavens løsning, kan af Varefakta efter opgavens afslutning frit benyttes, som var der tale om generel viden.

Fortrolighed
Alle oplysninger, som Varefakta modtager om kunden og kundens varer, behandles som fortrolige og vil ikke uden særlig tilladelse fra kunden anvendes til andre formål end dem, den indgåede samarbejdsaftale omfatter.
Undtaget herfra er oplysninger i deklarationer fra det tidspunkt, deklarationen er offentliggjort.

Betaling
Opgaver udføres som regningsarbejde, såfremt der ikke er truffet anden aftale. Fakturering sker månedsvis bagud såvel for løbende delafleveringer som samlede afleveringer. Betaling 15 dage fra fakturadato.

Såfremt betaling sker senere end den angivne frist, påløber renter med 2 % pr. påbegyndt måned.

Rekvirenten kan ikke under angivende af påståede modkrav tilbageholde noget tilgodehavende, der tilkommer Varefakta.

Såfremt kunden ønsker særligt specificerede fakturaer, faktureres dette arbejde til gældende assistenttimesats.

Hvis samarbejdet afbrydes af en af parterne, herunder som følge af den ene af parternes misligholdelse af aftaleforholdet eller udefrakommende forhold, som Varefakta ikke har indflydelse på, er kunden forpligtet til at betale det af Varefakta allerede udførte arbejde og eventuelle udlæg til underleverandører.

Reklamation
Kunden forpligter sig til straks ved modtagelsen af den løste opgave nøje at undersøge, om denne er i henhold til aftalen. Reklamation over eventuelle mangler ved opgaven skal ske skriftligt og uden ugrundet ophold. Undlader kunden dette, fortabes retten til at gøre manglen gældende.

Ansvarsregulering
Nedenfor anførte ansvarsregulering afspejler parternes intentioner med hensyn til risikofordelingen i relation til det, af Varefakta udførte arbejde, og finder anvendelse for ethvert arbejde udført af Varefakta for kunden i medfør af denne aftale, jf. punktet “Aftalen gælder følgende opgaver”,

Inden for den forsikringssum, som på anmeldelsestidspunktet står til rådighed på Varefaktas til enhver tid værende ansvarsforsikring, er Varefakta erstatningsansvarlig for eget udført arbejde efter dansk rets almindelige regler. Varefaktas ansvar omfatter dog kun erstatningsansvar, som opstår som led i Varefaktas arbejde under de i nærværende aftale forudsatte arbejdsforhold og under korrekt anvendelse af det af Varefakta udførte arbejde. Varefakta er i intet tilfælde ansvarlig for skader eller tab opstået som følge af kundens ændringer, tilføjelser eller anden behandling af Varefaktas arbejde, medmindre Varefakta har givet udtrykkeligt samtykke hertil. Varefakta er i intet tilfælde ansvarlig for skader eller tab, som skyldes forhold opstået efter, Varefakta har leveret sin ydelse til kunden.

I det omfang et erstatningskrav helt eller delvist overstiger den forsikringssum, som på anmeldelsestidspunktet står til rådighed på Varefaktas til enhver tid værende ansvarsforsikring, fraskriver Varefakta sig ethvert sådant erstatningsansvar, som overstiger den forsikringssum, Varefakta har til rådighed, over for kunden eller senere omsætningsled.

Såfremt erstatningsansvar måtte blive pålagt Varefakta af tredjemand, er Varefakta berettiget til umiddelbart at kræve pålagte erstatningsbeløb, sagsomkostninger mv. godtgjort af kunden, i det omfang disse erstatningsbeløb, sagsomkostninger mv. overstiger den forsikringssum, som på anmeldelsestidspunktet står til rådighed på Varefaktas til enhver tid værende ansvarsforsikring.

Uanset ovenstående er Varefakta i intet tilfælde erstatningsansvarlig for kundens driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab. Kunden er også forpligtet til at holde Varefakta skadesløs for alle sådanne ovennævnte indirekte tab, som måtte blive gjort gældende mod Varefakta af tredjemænd.

Såfremt der i kundens markedsføring afgives garantierklæringer over for kundens kunder eller senere omsætningsled, vil Varefakta i intet tilfælde være ansvarlig for sådanne tilsagn, garantier mv. afgivet af kunden eller senere omsætningsled.

Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister mellem Varefakta og kunden afgøres i henhold til dansk ret, herunder nærværende aftales betingelser, med de danske domstole som værneting.

September 2013