KURSET OPRETTES VED FORESPØRGSEL
Forstå anprisninger
Anprisninger af fødevarer spiller en vigtig rolle, når man gerne vil fange forbrugerens interesse. På kurset gennemgår vi forskellige typer af anprisninger, heriblandt ernærings- og sundhedsanprisninger, kvalitetsanprisninger, illustrationer osv.
Det får du ud af kurset
Anprisninger af fødevarer spiller en vigtig rolle, når man gerne vil fange forbrugerens interesse. På kurset Forstå anprisninger gennemgår vi, hvilke anprisninger, der er lovlige at anvende samt hvilke krav anvendelsen af anprisningerne udløser. Kurset indeholder en gennemgang af forskellige typer af anprisninger, heriblandt ernærings- og sundhedsanprisninger, kvalitetsanprisninger, illustrationer mm.
Lovgivningen inden for brugen af anprisninger er kompleks, og anprisningers lovlighed beror desuden i høj grad på fortolkning og vurderinger om vildledning. Vi gennemgår lovgivningen og myndighedernes tolkninger, og vi anvender konkrete eksempler fra markedet i Danmark.
Efter dette kursus er du og din virksomhed opmærksom på faldgruberne inden for brugen af anprisninger, og du vil være i stand til at vurdere anprisninger og herved anvende disse korrekt ved markedsføring af fødevarer i Danmark og EU. Du går fra kurset klar til at løse opgaver med den nødvendige viden i bagagen.
Efter endt kursus vil du modtage et diplom som bevis for din deltagelse.
Tilmelding
2600 Glostrup
Oprettes ved forespørgsel
1.775 kr. ekskl. moms
pr. person.
Kurset henvender sig til personer, der har ansvar for mærkning og markedsføring af fødevarer – både producenter, leverandører, ansatte i detailhandlen, reklamebureauer, marketing osv.
På kurset om anprisninger undervises i følgende emner:
- Vildledning
- Ernæringsanprisninger
- Sundhedsanprisninger
- Kvalitetsanprisninger
- Produktnavn og varebetegnelse
- Illustrationer
- Logoer (både statslige og private)
- Øvelser
Læs mere om generelle vilkår ifm. Varefaktas kurser, samt hvordan vi behandler personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Har du spørgsmål til kurset?
Har du spørgsmål til kursets indhold eller savner du information om de diverse praktiske oplysninger, så ring til kursets underviser Anne Nymand-Grarup eller send os en mail på varefakta@varefakta.dk.

Underviser, Anne Nymand-Grarup
Teknisk og regulatorisk leder, fødevarer OG KOSTTILSKUD
Anne Nymand-Grarup har en bachelor i Ernæring og Sundhed samt er Cand. scient. techn. i Integrerede fødevarestudier fra Aalborg Universitet.
Anne har tidligere arbejdet som videnskabelig medarbejder på både Aalborg og Aarhus Universitet. Her har hun erfaring med forskning i lokale og globale fødevaresystemer samt stedsspecifikke fødevarer. Forskningen har givet hende en bred indsigt i fødevarer.
Hun har arbejdet i Varefakta siden 2019 og har erfaring med mærkning af alle produktkategorier indenfor fødevarer.
D (+45) 46304523
E: ang@varefakta.dk
Vores kursister siger
Varefaktas kurser
Download Varefaktas kursuskatalog 2023
Er du interesseret i andre events?
Kursus
Varefakta har mere end 60 års erfaring med rådgivning indenfor mærkning. Vi har et team af eksperter, der dagligt udarbejder varedeklarationer og vurderer emballage og som står klar til at hjælpe dig og din virksomhed med kurser inden for mærkning af fødevarer, dyrefoder, kosttilskud og nearfood-/nonfoodvarer.
Croissant Talk
Til Varefaktas Croissant Talk stiller vi skarpt på, hvad der rør sig inden for mærkningsområdet. Arrangementet er gratis og afholdes hver måned.