Gode nyheder til cykelejere!

Forårets lyse og lune dage venter forude. Det betyder, at cyklen igen bliver fundet frem og bliver det foretrukne transportmiddel for mange danskere. De fleste af os har en cykel, men det gør desværre også cyklen til et eftertragtet mål for tyveri. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser dog, at cykeltyverier er faldet støt gennem de senere år. I år 2021 blev der anmeldt 37.373 stjålne cykler, hvorimod politiet modtog 40.642 anmeldelser om cykeltyverier i år 2020.

Forsikringsgodkendt cykellås

Ved forebyggelse af cykeltyverier, er en godkendt lås alfa og omega. Er din cykellås godkendt af Varefakta, så er det din garanti for, at låsen er blevet testet og lever op til forsikringsselskabernes krav! Siden 1993 har forsikringsselskaberne haft et generelt krav om, at cykler skal være forsynet med en Varefakta-godkendt lås for, at der kan udbetales erstatning i tilfælde af tyveri. 

Med Varefakta-mærket kan du trygt handle som forbruger, for så ved du, at produktet er kontrolleret og lever op til loven og Varefaktas minimumskrav. På Varefaktas hjemmeside kan du finde en oversigt over Varefakta-godkendte cykellåse

Gode råd til at undgå cykeltyveri

  • Anvend en solid og godkendt lås.
  • Lås så vidt muligt din cykel på befærdede steder, da risikoen for at den bliver stjålet i en øde gyde er større end på et befærdet sted.
  • Lås gerne cyklens bagstel og hjul fast omkring faste genstande, hvis du bruger en lås hvor dette er muligt. Det kan du fx gøre med en wire kæde eller en lang bøjlelås.

 

Læs mere om Varefakta-mærkede cykellåse her.

Del

Share on facebook
Share on linkedin