4 uger siden

Kend tilsætningsstofferne i din fødevare

Tilsætningsstoffer er naturlige eller kemisk fremstillede stoffer med forskellige funktioner. Stofferne bruges for at bevare, tilføre eller ændre egenskaber ved fødevarer. Tilsætningsstofferne kan bl.a. påvirke holdbarhed, lugt, farve, smag, konsistens og/eller næringsindhold.

Det skal fremgå af ingredienslisten på en fødevare, hvilke tilsætningsstoffer den indeholder. Kun godkendte tilsætningsstoffer må bruges i fødevarer.

Tilsætningsstoffer er delt op i forskellige kategorier. Hver kategori har et navn, der fortæller om stoffets funktion i varen. Herudover har alle tilsætningsstoffer sit eget E-nummer. E’et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. Tallet fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører. Tilsætningsstoffer står i deklarationen med stoffets kategori og navn eller E-nummer: “Surhedsregulerende middel (citronsyre)” eller: “ Surhedsregulerende middel (E 330)”.

SÅDAN VIRKER TILSÆTNINGSSTOFFERNE

I den alfabetiske liste over grupper af tilsætningsstoffer finder du en kort forklaring på, hvordan de hver især kan påvirke en fødevare:

Antiklumpningsmidler forhindrer, at pulver – fx suppepulver – klumper sammen.

Antioxidanter modvirker, at olie og fedt bliver harsk, når det kommer i kontakt med luftens ilt. Antioxidanter bruges til fedtholdige fødevarer, der ellers ville blive harske, og til andre varer for at forhindre, at de misfarves ved kontakt med luftens ilt.

Drivgas fx i flødeskum på dåse bevirker, at flødeskummet kan presses ud af beholderen.

Emulgatorer bevirker, at en blanding af olie og vand, fx i mayonnaise, ikke skiller.

Farvestoffer giver varen en bestemt farve. De kan også forstærke en naturlig farve, der kan være gået tabt under fremstillingen.

Fortykningsmidler binder væske, så varen, fx en sovs, bliver mere tyktflydende.

Fugtighedsbevarende midler forhindrer, at varen tørrer ud.

Fyldemidler øger varens volumen, så den fylder mere, uden at energiindholdet øges.

Geleringsmidler øger en fødevarers konsistens ved at gøre det mere tyktflydende eller fast, som fx gele og marmelade.

Hævemidler får fx en dej til at svulme op, så bagværk bliver let og luftigt.

Kompleksdannere binder metalioner. Metaller som fx jern og kobber kan fremme harskningsprocesser. Ved at binde metallerne kan man forhindre eller udskyde harskning.

Konserveringsmidler hæmmer væksten af de bakterier og svampe, der kan fordærve varen. Konserveringsmidler forlænger varens holdbarhed. Konsistensmidler 

Konsistensmidler gør fx grøntsager faste eller holder dem sprøde. 

Melbehandlingsmidler påvirker melets bageevne.

Modificerede stivelser er kemisk behandlet. De binder væske og tåler meget høje og meget lave temperaturer, uden at miste evnen til at binde væske.

Overfladebehandlingsmidler – nogle beskytter overfladen på fx citrusfrugter mod angreb af mikroorganismer. Andre kan give en skinnende overflade, fx på slik.

Skumdannende midler giver en homogen fordeling af en luftart i en flydende eller fast fødevare, så der dannes et stabilt skum.

Skumdæmpningsmidler hindrer, at der dannes skum, fx når der røres kraftigt under fremstillingen af en vare.

Smagsforstærkere forstærker varens egen smag og/eller lugt.

Smeltesalte holder fedtet fordelt og binder vand i fx smelteoste.

Stabilisatorer har flere funktioner. De kan fx forhindre, at en sovs skiller, eller at der dannes bundfald i en vare.

Surhedsregulerende midler og syrer regulerer varens surhed.

Sødestoffer giver en sød smag. Bruges i stedet for sukker.