EU kommissionen har netop præsenteret et nyt lovforslag om tilføjelse af “ofte god efter” til holdbarhedsmærkningen på fødevarer for at mindske madspild.
EU har fremlagt et lovforslag om at udvide holdbarhedsmærkningen ”Bedst før” (dd-mm-åååå) og ”Bedst før udgangen af” (mm-åååå) til:
- Bedst før [DATO] ofte god efter
- Bedst før udgangen af [DATO] ofte god efter
”Ofte god efter” ses allerede nu som en frivillig mærkning på flere “bedst før”-fødevarer.
Formålet med ændringen er, at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg og reducere madspild og i sidste ende opfylde de bredere mål om fødevarebæredygtighed og fødevaresikkerhed.
Undersøgelser viser i følge EU kommissionens forslag, at forbrugerne ikke altid forstår betydningen af ‘bedst før’-datoen og forveksler den med ‘sidste anvendelsesdato’. Det resulterer i at fødevarer, der stadig er egnet til at blive spist efter sin ‘bedst før’-dato, bliver kasseret for tidligt og medfører dermed unødigt madspild.
Der lægges i lovforslaget op til en 3-årig overgangsperiode, hvor gammel mærkning kan bruges, efter de nye regler er vedtaget.
Læs EU Komissionens forslag her.
Bedst før
Bedst før, skrives på produkter som ikke vil udgøre en sundhedsmæssig risiko, hvis det indtages efter at datoen overskrides. Datoen beskriver således det tidspunkt, hvor produktets kvalitet vil begynde at forringes. Men så længe produktets udseende, lugt og smag er fin, så kan det spises og man behøver ikke smide det ud.
Produkter, der typisk er mærket med ”Bedst før”:
- Mejeriprodukter
- Brød
- Øl, juice, saft osv.
Sidste anvendelsesdato
Sidste anvendelsesdato, skrives på produkter hvor uønskede bakterier kan vokse i produktet og udgøre en sundhedsmæssig risiko, hvis produktet benyttes efter holdbarhedsdatoen. Produktets udseende, lugt og smag kan stadig være fin, men på trods af dette skal produktet smides ud hvis holdbarhedsdatoen er overskredet.
Produkter, der typisk er mærket med ”Sidste anvendelsesdato”:
- Kød og kødpålæg
- Fisk
- Færdigretter, som ikke skal varmebehandles.