9 måneder siden

Nyhedsbrev, december 2019

Juleferien nærmer sig med hastige skridt og julefreden er så småt begyndt at sænke sig. Det gør den også hos Varefakta, der traditionen tro holder lukket mellem jul og nytår. Vi er tilbage igen torsdag d. 2. januar.
 
Det har igen i år været et travlt, spændende og udviklende år hos Varefakta. Vi har arbejdet med effektivisering af vores arbejdsprocesser, it-sikkerhed, indgået nye og spændende samarbejder og partnerskaber, fokuseret på nye såvel gamle og gode kunderelationer samt forbrugersikkerhed- og oplysning.
Varefakta arbejder hver dag for, at skabe tryghed for dig som forbruger i indkøbssituationen. Varerne skal holde hvad de lover og dette vil vi blive ved med at arbejde for!
  • Vi har i løbet af året udarbejdet deklarationer for 561 nye Varefakta-mærkede varer (herunder fødevarer, nonfoodvarer og dyrefoder),
  • lavet 1377 opdateringer af eksisterende Varefakta-mærkede varer,
  • lavet over 600 labeltjeks, regulatoriske oversættelser og deklarationer for kunder, der ikke har Varefakta-mærkede varer og
  • udtaget over 600 Varefakta-mærkede varer til stikprøvekontrol i Danmark og Norge og tjekker dermed løbende, at varerne holder hvad de lover.

Af årets mange andre aktiviteter kan vi nævne:

  • Varefaktas mål om, at have en mere gennemsigtig arbejdsgang; 10 af Varefaktas forskrifter er nu tilgængelige på vores hjemmeside og der er mange flere på vej. I den forbindelse er I alle inviteret til at give jeres mening til kende, om vores forskrifter, i Varefaktas høringsportal.
  • Varefakta har fokuseret på og arbejdet med FN’s Verdensmål både internt og i vores eksterne arbejde.
  • Varefakta har fået 5 nye kollegaer; en projektleder indenfor børneprodukter, cykellåse og røgarlarmer, tre nye fødevarekonsulenter og en administrativ medarbejder.
  • Vi har deltaget på årets Folkemøde på Bornholm som en del af Det Fælles Sundhedstelt. Her afholdte Varefakta bl.a. en debat om muligheden for at skabe lighed i sundhed gennem mærkning af forbrugerprodukter. Varefakta deltager også på Folkemødet i år 2020.
  • Varefakta er det seneste år indgået i flere partnerskaber. Her i blandt Innovationspartnerskabet, et partnerskab med CBS vedr. eye-tracking af, hvor længe og hvorhenne en forbruger kigger på emballagen, et partnerskab med Københavns Universitet med et ønske om at afholde universitetskurser for universitetsstuderende i korrekt mærkning af forbrugerprodukter samt Too Good To Go omkring madspildskampagnen ”Bedst før ofte god efter”
Til sidst vil vi gerne sige tak til alle vores kunder og vores samarbejdspartnere for et godt samarbejde i det forgangne år og tak til alle jer, der vælger et Varefakta-mærket produkt når I er ude at handle.  
 
Glædelig jul samt godt og lykkebringende nytår til alle.  
De bedste hilsner
Varefakta