Historie

Forside < Om Varefakta < Historie

HISTORIE

MILEPÆLE GENNEM VAREFAKTAS HISTORIE

DVN gammel logo

1949- 1968

  • 1949 Lis Groes bliver formand for Danske Husmødres Forbrugerråd og foreslår sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd et frit og uafhængigt organ til kvalitetskontrol af forbrugsvarer.
  • 1950 Handelsministeriet nedsætter kommission angående kvalitetsmærkning.
  • 1956 Kommissionen afgiver sin betænkning.
  • 1957 Dansk Varefaktadeklarations-Nævn (DVN) bliver stiftet den 5. november ved samarbejde mellem organisationer og institutioner indenfor handel, håndværk, industri og forbrugere.
  • 1961 Frode Bramnæs bliver formand for DVN’s bestyrelse.
  • 1968 DVN bliver en fast del af finansloven.

1972- 1984

  • 1972 DVN får nyt logo.
  • 1974 Varefaktas årsberetning viser, at forbrugeren kan købe både, redningsveste, telte, ovne, opvaskemaskiner, frysere, vaskemaskiner og græsslåmaskiner. Dette var tilfældet inden der kom en mere specifik lovgivning på de enkelte områder.
  • 1978 Steffen Gulmann bliver formand for DVN’s bestyrelse.
  • 1979 DVN skifter navn til Dansk Varefakta Nævn.
  • 1981 De fleste forsikringsselskaber beslutter kun at dække tyveri af cykler, der i gerningsøjeblikket var låst med cykellås med Varefakta.
  • 1982 DVN fejrer 25-års jubilæum.
  • 1984 DVN kontrollerer mærkning af energiforbrug på elbageovne, hvilket bliver den første spæde start på opgaven med at administrere energimærkning af hårde hvidevarer.
vf logo

1992- 2007

  • 1992 Helga Møller bliver direktør.
  • 1993 DVN arrangerer europæisk konference om mærkning.
  • 1995 Undersøgelser viser, at 87 procent af danskerne kender Varefakta. 55 procent har præference for varer med Varefakta.
  • 2000 DVN vinder udbud og driver Energimærkesekretariatet for Produkter (hårde hvidevarer og lyskilder).
  • 2004 Der kommer Varefakta på varer i udenlandske butikker – til at begynde med på Netto-varer i Sverige.
  • 2004 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i dagtilbud benyttes barnevognsseler, der er kontrolleret af Varefakta.
  • 2007 DVN fejrer 50 års fødselsdag med kampagne for varedeklarationer på skoleskemaet.

2011- 2016

  • 2011 Dansk varefakta Nævn skifter navn til Varefakta og får samtidig nyt logo.
  • 2013 Det er nu muligt at finde en Varefakta-kontrolleret barnevogn i handlen. Samtidig anbefaler Sundhedsstyrelsen nybagte forældre, at købe Varefakta-kontrollerede regnslag, i bogen “Sunde børn – Til forældre i alderen 0-2 år”.
  • 2014 Varefakta rykker ind på den internationale scene. Varefakta får ny britisk samarbejdspartner. Samarbejdet betyder, at Varefakta nu er i stand til at formidle deklarationer til 70 lande.  
  • 2016 Fødevarestyrelsen fritager officielt varer med Varefakta for ordinær kontrol af mærkningen.
  • 2016 Annette Kreiner, koncern-direktør i Dagrofa, bliver formand for Varefaktas bestyrelse.
  • 2016 Varefakta skæres fra finansloven og mister det årlige statslige tilskud.
Varefakta Kontrolleret
Heidi Søsted

2017-

  • 2017 Heidi Søsted bliver direktør.
  • 2017 Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, bliver formand for Varefaktas bestyrelse.