2 uger siden

Præsentation af Varefaktas bestyrelsesmedlem Susie Stærk Ekstrand

Susie er til daglig administrerende direktør hos Pharmadanmark, Fagforeningen for Lægemidler.

Vi har spurgt Susie om, hvad hendes motivation er for at være en del af Varefaktas bestyrelse, hvortil hun svarede:

”Jeg sagde ja til at blive en del af Varefaktas bestyrelse, da jeg synes, at Varefakta har en vigtig samfundsopgave. Det er vigtigt for forbrugerne, at have tillid til mærkning. Det hjælper vores lovgivning med. Varefakta giver det en yderligere dimension, og kan hjælpe producenterne og dermed forbrugerne til at sikre, at det bliver gjort bedst muligt. Når jeg siger ja til at sidde i en bestyrelse, gør jeg det for at gøre en forskel, og jeg håber, at jeg som bestyrelsesmedlem kan bidrage til et stærkt Varefakta både internt og eksternt.”

”De sidste mange år har jeg været leder, og har min værktøjskasse i orden. Denne vil jeg gerne bringe i spil i bestyrelseslokalet også. Herudover har jeg som uddannet advokat, juraen i min bagage og har en særlig viden om mærkningsområdet.”

Bestyrelsesmedlem Susie Stærk Ekstrand