Teknisk og regulatorisk konsulent til fødevareafdelingen hos Fonden Varefakta

Varefakta er en almennyttig fond med en vigtig mission: Vi udarbejder og kontrollerer bl.a. varedeklarationer på forbrugerprodukter. Vores arbejde er præget af høj faglighed og tæt dialog med både samarbejdspartnere og kunder. Hos os får du et stort ansvar og indflydelse – og bliver en del af et team, der arbejder for gennemsigtighed og trygge forbrugerprodukter.

Er du passioneret omkring fødevarer, og brænder du for at sikre, at forbrugerne får korrekte og gennemskuelige varedeklarationer? Vil du arbejde i et dynamisk miljø, hvor præcision og samarbejde er i fokus, og hvor du kan nørde med lovgivning og mærkning, men samtidig opleve, at der er fart over feltet? Så er du måske vores nye kollega!

Om Fonden Varefakta

Varefakta er en almennyttig fond med en vigtig mission: Vi udarbejder og kontrollerer bl.a. varedeklarationer på forbrugerprodukter. Vores arbejde er præget af høj faglighed og tæt dialog med både samarbejdspartnere og kunder. Hos os får du et stort ansvar og indflydelse – og bliver en del af et team, der arbejder for gennemsigtighed og trygge forbrugerprodukter.

Om jobbet

Som teknisk og regulatorisk konsulent får du en nøglerolle i at sikre, at fødevarers mærkning lever op til gældende love og regler. Du kommer til at udarbejde og kontrollere varedeklarationer for både nationale og internationale kunder og vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab i fødevareafdelingen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af varedeklarationer inden for fødevarer, kosttilskud og dyrefoder, på både dansk, norsk og svensk i henhold til EU- og national lovgivning samt Varefakta-mærkets egne krav.
  • Rådgivning af kunder omkring mærkning, ernærings- og sundhedsanprisninger, og mærker som Nøglehullet og Ø-mærket.
  • Stikprøvekontrol af fødevarer, kosttilskud og dyrefoder, herunder emballagekontrol og udarbejdelse af kontrolrapporter.
  • Samarbejde med kunder og partnere.

Hvad vi leder efter hos dig

Du er en person, der trives med komplekse opgaver og kan jonglere med flere projekter på én gang. Du har en skarp opmærksomhed på detaljerne og sætter en ære i at levere fejlfri deklarationer. Samtidig har du lyst til at være en del af et team, der arbejder tæt sammen og hjælper hinanden. Du skal være god til at bevare fokus på mål og resultater, da teamet bliver målt på faktureringsgrad.

Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for fødevarevidenskab eller ingeniørvidenskab og har erfaring med fødevarelovgivning, både på nationalt og EU-niveau. Har du kendskab til dagligvarehandel og fødevareproducenter, er det en stor fordel. Du har også stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt.

Hvorfor vælge os?

Hos Varefakta får du en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, stor medbestemmelse og et stærkt fokus på faglig udvikling. Vi arbejder med et vigtigt formål: at gøre en forskel for forbrugernes sikkerhed og tryghed. Du bliver en del af et team, der værdsætter samarbejde, dialog og en venlig atmosfære – og som står sammen om at skabe de bedste resultater for vores kunder.

Derudover tilbyder vi:

  • Fleksible arbejdstider, så du kan få balancen mellem arbejde og privatliv til at hænge sammen.
  • Mulighed for hjemmearbejde, så du kan arbejde der, hvor det passer dig bedst.
  • Sundhedsforsikring og adgang til sundhedstilbud, fordi vi ved, at trivsel går hånd i hånd med præstation.
  • Faglig udvikling gennem kurser, netværk og efteruddannelse, så du kan blive endnu dygtigere inden for dit felt.
  • Et stærkt socialt fællesskab, hvor vi prioriterer kollegialt sammenhold med sociale arrangementer.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

 


Yderligere oplysninger

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teknisk og regulatorisk leder af Varefaktas fødevareafdeling, Anne Grarup, på tlf. 46 30 45 23 eller mail ang@varefakta.dk

Arbejdstid:
Aftales efter dine ønsker, 30-37 timer pr. uge

Løn:
Aftales

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
Varefakta, Stationsparken 26, 3.tv., 2600 Glostrup. Tæt på S-tog

 


Ansøgning

Ansøg nu via knappen ”Søg stillinge”, og bliv en del af Fonden Varefaktas dedikerede team!

Søg stillingen